De kendte Joseph
Hvem var genoprettelsens profet, Joseph Smith, som menneske? Vi kan lære mere om ham ved at læse, hvad de, der mødte ham, og de, der kendte ham godt, har at sige om ham.
Ikke-mormoner, som mødte Joseph
Illustrationer: Brooke Smart
Mange ikke-mormoner, som mødte Joseph, blev imponeret. Et eksempel på det er Josiah Quincy, der havde studeret på Harvard, og var kommende borgmester i Boston, som besøgte Joseph Smith i Nauvoo. Han sagde, at Joseph var et »fænomen, som måtte forklares«, en mand, der var født til at lede med en »bydende udstråling … som det virkede naturligt at adlyde«. Han sagde, at fremtidens lærebøger måske ville omtale Joseph Smith som en, der havde haft »stor indvirkning på sine landsmænds skæbne«.1
Nyomvendte, der mødte ham
Konvertitter, der mødte Joseph Smith for første gang, udtrykte også beundring. Fem dage efter William Clayton var ankommet til Nauvoo fra England, skrev han hjem: »I går aftes var mange af os i selskab med broder Joseph, vores hjerte frydede sig ved at høre ham tale om rigets anliggender, han er en kærlig mand og som familie for mange af os. Vi elsker ham højt, og det ville I også gøre.«2
Mary Alice Cannon Lambert, der var 14 år, da hun kom til Nauvoo, sagde: »Flere af de ledende brødre [var] til stede for at møde den gruppe hellige, der kom med båden. Blandt disse brødre var profeten Joseph Smith. Jeg vidste, hvem han var, i samme øjeblik jeg så ham, og i det øjeblik fik jeg et vidnesbyrd om, at han var en Guds profet.«3
Folk, der kendte ham godt
John M. Bernhisel, et tidligt medlem af Kirken, var læge. Han var logerende i familien Smiths hjem i adskillige måneder. Han sagde, at Joseph Smith havde en »mental styrke,« masser af energi, »et indgående kendskab til den menneskelige natur,« »sund dømmekraft,« »stort overblik« og en »kærlighed for retfærdighed.« »Han er venlig og imødekommende, gavmild og godgørende, social og munter og i besiddelse af et dybsindigt og tænksomt sind. Han er ærlig, oprigtig, frygtløs og selvstændig, og så fri for hykleri som noget menneske kunne være.«4
Howard Coray, en af Josephs sekretærer, var imponeret af profetens evne til at mødes med alle typer mennesker – læger, advokater, præster og andre – som kom og »stillede svære spørgsmål«. Han skrev, at Joseph »var altid forberedt til enhver lejlighed … Jeg blev virkelig behageligt overrasket over at se, hvor naturligt det faldt ham selv at være i selskab med de mest videnskabelige, og hvor redeligt og prompte han kunne besvare deres spørgsmål.«5
Daniel D. McArthur, som senere stod i spidsen for et håndkærrekompagni til Saltsødalen, sagde: »Det er mit vidnesbyrd, at han var en sand profet for den levende Gud, og jo mere jeg hørte ham tale og så hans gerninger, des mere overbevist blev jeg om, at han i sandhed havde set Gud Faderen og hans Søn Jesus Kristus.«6
Profeter, der kendte ham godt
John Taylor, som blev Kirkens tredje præsident, sagde: »Hvis man fandt på at spørge Joseph om, hvordan Adam så ud, fortalte han det straks; han viste, hvor høj han var, hvordan hans fremtræden og alt omkring ham var. Man kunne have spurgt ham om, hvilken slags mænd Peter, Jakob og Johannes var, og han ville have fortalt det. Hvorfor? Fordi han havde set dem.«7
Profetens nevø, Joseph F. Smith, blev Kirkens sjette præsident. Han skrev, at Joseph Smith »var fuld af alle menneskets mest ædle og rene egenskab, som ofte kom til udtryk i uskyldige forlystelser – som at spille bold, bryde med sine brødre … og more sig … han var fuld af glæde, han var fuld af munterhed, han var fuld af kærlighed og af enhver anden ophøjet egenskab, der gør mennesker ædle og gode, og samtidig var han så ligefrem og uskyldig … og han havde også kraft til ved Guds nåde til at forstå den Almægtiges hensigter. Sådan var profeten Joseph Smiths karakter.«8