Krisetid – vel brugt
Lad os finde gamle kontakter
Kære søskende,
Vi havde i går en dejlig oplevelse. Da vores barnebarn ældste Felix Nørrung pga. Corona blev sendt hjem fra Novosibirsk missionen tre måneder før tiden, besluttede vi at forsøge at få kontakt til nogle i vores mission i det sydlige Rusland, så Felix kunne tale med dem. Så i lørdags fik vi fundet fire kontakter i vores gamle bog og sendte e-mails til Rusland – en hilsen 10 år efter starten på vores mission. Allerede samme dag fik vi et svar – fra Elfenbenskysten! Og i går aftes havde vi så en Google Hangout snak og fik fantastiske nyheder om Kirkens udvikling i Astrakhan.
Det kræver lidt forhistorie.
Vi boede i Volgograd hele vores mission, hvor vi som eneste seniorpar havde meget afvekslende opgaver omkring de 4 små grene i byen, for de unge i seminar og institut, for ungdomsaktiviteter, musikaftener, humanitære projekter mm. Men i Astrakhan var vi kun hver 6. uge sammen med 2 unge missionærer, og selvom Astrakhan er en millionby ligesom Volgograd, var der kun to medlemmer i hele byen, Larisa og Galina. (Der er ca. 450 km mellem de to byer). Når vi kom, holdt vi nadvermøde hjemme hos Larisa og hendes mand Vladimir, som så fik besøg af Galina, der er en ældre søster. Hun kom sammen med Valeri, hendes forlovede. De var begge enkefolk, der havde fundet hinanden i en høj alder. Efter nadvermødet deltog vi i undervisningen af Valeri samt af Nastia, der er datter af værtsparret Larisa og Vladimir.
En dåb
Nastia var gift og boede i nærheden sammen med sin mand Nicolaj, som intet ville have med Kirken at gøre. I november 2010 blev Valeri døbt. Jeg fik glæden at døbe ham i en lejet pool, tilhørende en sauna/restaurant.
Nastia ville vente på sin mands forståelse, men hun fik store vidnesbyrd undervejs. Fx skulle hun engang på forretningstur til Volgograd (afstanden var 10 timer med nattoget) og ville gerne møde os eller de unge missionærer, men kunne ikke få fat i nogen af os, så hun bad til Gud om at måtte møde enten os eller dem. Den dag gik vi efter vores sædvanlige kontaktarbejde langs promenaden ved Volgafloden ind i et supermarked, vi ellers ikke benyttede, og der mødte vi en glad Nastia, der fortalte om sin bøn. Vi havde et dejligt møde med hende i vores lejlighed. Og på vej tilbage til toget mødte hun også de unge missionærer! I løbet af foråret 2011 tøede Nastias mand mere og mere op. Fra at lade som om vi var luft, begyndte han at hilse på os, og i juni kørte han rundt med os og viste os byens seværdigheder.
Elfenbenskysten kommer ind
Samme måned blev Nastia døbt af broder Vilar, et medlem fra Elfenbenskysten, som var kommet for at studere på universitetet i Astrakhan. Vilar blev gift med et ikke-medlem Victoria, mens han var der. Så det var status i Astrakhan, da vi rejste hjem i oktober 2011: Fire medlemmer plus en enkelt tilrejsende bror med præstedømmet.
Nyheder om udvikling
Under vores samtale søndag aften var ældste Felix Nørrung med på sin egen hangout-forbindelse sammen med ældste Neiderman, da de nu tjener sammen i Frederiksberg Menighed. Victoria fortalte, at de flyttede til Elfenbenskysten i 2015, og at hun blev døbt der i 2016 og er meget begejstret for den åndelige udvikling hun får. Og de glæder sig til templet, som er under opførelse i landet. Vilar fortalte, at grenen i Astrakhan var vokset. Nicolaj var blevet døbt, og der var sket en fantastisk udvikling med nye medlemmer. Da Vilar og Victoria rejste i 2015 var der 25 aktive medlemmer i grenen. De lovede at sende os flere kontakter på gamle og nye medlemmer i Astrakhan.
Små ting kan skabe mirakler
Vi er så taknemmelige for at høre om den store fremgang i Astrakhan. Det var nogle hyggelige rejser med nattoget, hvor vi delte kupé med 2 unge ældster, der sov i overkøjerne og os nedenunder! Og nogle dejlige møder hos Larisa og Vladimir. Men tænk hvilken udvikling efter vi rejste! Det fik os til at tænke på, at selvom vi tilsyneladende kun gør ubetydelige ting, kan Herren bruge os som en af mange brikker i hans store plan med hver enkelt af sine børn. Vores vidnesbyrd er styrket endnu en gang. Gud lever og det er hans værk vi alle er en del af.