Budskab fra områdeledelsen
Tjeneste helliggør: At være sensitiv for andres behov tilvejebringer helliggørelse i vores eget liv
På mange områder af vores liv er ændringer på det seneste blevet påtvunget os, og mens vi ikke alle har været i samme båd, har vi alle været i de samme stormfulde vande. Jeg har til tider kæmpet med at vide præcist, hvordan jeg skulle fortsætte, gå fremad, være produktiv og tilpasse mig de ændringer, der er kommet i mit liv.
Måske har I, ligesom mig, haft muligheder i de seneste måneder for at søge vejledning og forståelse hos Herren angående forskellige sager for at navigere i situationer og omstændigheder, der har været ukendte og unikke. Måske har I også følt, at denne tid har været en mulighed til videreudvikling og helliggørelse, en tid til at komme tættere på vor Fader i himlen, blive en bedre Kristi discipel. Konsistente budskaber fra præsident Nelson og brødrene i De Tolv og præsidenter for Kirkens organisationer har opfordret os til at »høre ham«1 som hjælp til at navigere i denne tid. En af de vigtigste færdigheder vi kan lære og videreudvikle i dette liv er, hvordan vi hører Herrens røst og tilskyndelser. At høre, lytte til og handle på de tilskyndelser vil give os mulighed for at videreudvikle os og blive helliggjort.
Jeg har selv oplevet, at Herren har været meget villig til at dele sin vilje og vejledning, når det gælder at opbygge hans rige. Præsident Nelson delte den samme følelse og opfordrede os til at søge åbenbaring.2 Jeg har erfaret, at åbenbaring flyder lettere og hurtigere, når jeg har bedt om og søgt vejledning i forbindelse med at tjene andre, enten i kaldelser eller ved at tænke på andre, end når jeg tænker på min egen vilje og situation.
Ældste Dieter F Uchtdorf sagde, mens han tjente i Det Første Præsidentskab:
»Ofte kommer svaret på vores bøn ikke, mens vi er på vores knæ, men når vi er på vores fødder og tjener Herren og dem omkring os. Uselviske tjenestegerninger og hengivenhed forædler vores ånd, fjerner skællene fra vores åndelige øjne og åbner himlens vinduer. Ved at blive svaret på en andens bøn finder vi ofte svaret på vores egne.3
Åndens helliggørende kraft er tilgængelig for os, når vi søger at vide, hvordan vi mere effektivt kan tjene dem omkring os: Familie, venner, naboer, vores lokalsamfund eller dem, vi har ansvaret for gennem vores kaldelse. Når vi bliver mere følsomme over for andres behov, bliver vi mere følsomme over for Ånden, hvilket hjælper os til at reagere på bønnen i salmen om at være mere »Herre, som dig.«4 Det er min erfaring, at når vi henvender os til Herren i bøn om, hvordan vi kan være til hjælp eller en velsignelse for andre, vil han hurtigt besvare den bøn. Der kan også komme en tid, hvor tilskyndelsen til at handle kommer, uden nogen specifik forudgående bøn. Den enkle tro til at gå og gøre godt vil så være til gavn for begge parter. Søster Silvia Allred, tidligere rådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, beskrev det således:
»Kristi rene kærlighed kommer til udtryk, når vi yder uselvisk tjeneste. At hjælpe hinanden er en helliggørende oplevelse, der ophøjer modtageren og gør giveren ydmyg.«5
Præsident Thomas S. Monson sagde engang, at muligheder for at give af os selv er ubegrænsede, men de er også forgængelige,6 min bøn er, at vi bliver Helligåndens fortrolige i at følge tilskyndelser til at handle og blive svaret på en andens bøn, hvilket til gengæld bliver en helliggørende oplevelse for os.