Hvorfor jeg blev medlem af Kirken
En ny helt
Min første berøring med religion begyndte nok, da en præst fra den katolske kirke i Düsseldorf skulle undervise os i skolen om kristendom. Jeg var 12-13 år gammel. Han vakte med sin fortælling om Jesus af Nazaret noget i mig. Jeg har som barn altid set op til helte, som f.eks. Ben Hur, Spartacus, Tarzan og Samson. Jeg følte, at jeg havde fundet en ny helt og anskaffede mig en bibel. På dette tidspunkt var Jesus blevet en helt, uden at jeg følte noget åndeligt ved det – min interesse for ham var rent historisk.
Henvisning fra en hjemløs
Pga. fysiske problemer som 15-16-årig begyndte jeg at dyrke aktiv styrketræning med min ungdomsven Joachim. Vi skulle tre gange om ugen tage en sporvogn til centrum af Düsseldorf. Ved sporvognens stoppested var der et samlingssted for byens hjemløse alkoholikere, og vi udviklede et kammeratskab med nogle af dem. På et tidspunkt nævnte en af de hjemløse, at vi skulle henvende os til nogle unge mennesker fra et amerikansk trossamfund ca. 3 km derfra. Jeg tror, han gjorde det, fordi hverken Joachim eller jeg drak. Da vi henvendte os, blev vi modtaget med glæde af disse unge missionærer og følte os velkommen og hjemme. Det var en ny følelse for mig, da jeg selv kommer fra et hjem med vold, angst og utryghed. De inviterede os yderligere til at deltage i et engelskkursus med en ældste Durham.
Genert og udfordret
De begyndte at undervise mig om Joseph Smith, om guldplader og om Moroni. Om Mormons Bog. Jeg forstod ikke så meget af det, men jeg følte mig værdsat og accepteret. De opfordrede mig til at holde en tale til en stavskonference, hvor præsident Monson var til stede, men jeg udeblev pga. min generthed og uvidenhed. Men missionærerne holdt fast i mig og udfordrede mig til dåb. Jeg gjorde mine forældre bekendt med dette, men min far hånede mig. Min far skal undskyldes, for han havde kæmpet på Østfronten og været i krigsfangenskab, og dette havde været grusomme oplevelser for ham.
Noget gjorde særligt indtryk
Jeg så noget meget positivt i evangeliet, men jeg følte mig ikke stærk nok til at overholde de forskellige krav. To ting gjorde især stort indtryk på mig: Visdomsordet og evige familier. Det var to begreber, som jeg overhovedet ikke havde haft nogle overvejelser over eller følelser for derhjemme. Jeg skrev et brev til min daværende kæreste i Danmark, at vi kunne se frem til evigt ægteskab og sendte missionærerne til hende.
Kærlighed ved første blik – på Romantica
Min kæreste, Yvonne, havde jeg mødt mellem jul og nytår 1971 (jeg var da 18 år gammel). Jeg havde for første gang fået lov til at tage med tre af mine venner på en uges ferie til Sverige i en Renault 4. Pga. meget sne og kulde i Sverige og ingen varme i bilen, endte vi i stedet i Kolding hos en musikgruppe kaldet »Up with People«, som en af mine venner kendte. Mine kammerater ville absolut på diskotek, og på trods af mine protester, endte vi på diskotek »Romantica« i Kolding.
Her så jeg hende - min prinsesse - som to år senere blev min dronning. Kærlighed ved første blik.
Jeg rejste til Düsseldorf igen og glemte Kirken et stykke tid, fordi min forelskelse fyldte så meget.
Halvanden år senere flyttede jeg til Danmark, efter at vi havde besøgt hinanden mange gange.
Tilfældighed eller?
Efter ca. 3 mdr. opsøgte jeg igen Kirken, og tredje gang lykkedes det. Et medlem kørte mig ud til Jørgen og Gertraud Larsen, som jo talte perfekt tysk, og jeg fik der lektierne igen af ældste Paul Durham, som var bror til ham, som gav mig engelskundervisning i kirken i Düsseldorf (var det tilfældigt?). Paul Durham er stadig den dag i dag en meget nær ven, som har støttet os meget. Efter endt undervisning – til tider sammen med Yvonne – fik jeg igen udfordringen om at lade mig døbe, og denne gang var beslutningen nemmere at tage. Jeg blev døbt i Kerteminde ved Måle Strand den 15. april 1973 af ældste Strzeletz. Yvonne blev døbt 4 uger senere.
Resultatet
Et af resultaterne af to, der blev forelskede, er fire sønner, fire svigerdøtre og otte børnebørn og en taknemmelighed til min himmelske Fader for hans tålmodighed med mig dengang og stadigvæk.