2021
Drengenes sommerlejr 2021
December 2021


Drengenes sommerlejr 2021

Endelig – endelig – endelig

Endelig blev det sommer – eller rettere tid til en sommerlejr for de lejrhungrende unge mænd i Danmark og naturligvis også for de, der ikke hungrede så meget. Selvom coronaen endnu om ikke hærger, så dog fortsat sætter visse begrænsninger, er lejren 2021 blevet en realitet og i skrivende stund sidder jeg faktisk i lejren ved Ravnsø i det skønne Søhøjland midt i Jylland relativt tæt på Ry, Silkeborg og Himmelbjerget.

For mig selv er lejren lidt anderledes end de mange andre lejre, jeg gennem årene har deltaget i. Jeg deltager som redaktør for dette prægtige blad og ja, så har jeg medbragt mit ældste oldebarn, Micas, der fylder (fyldte) 12 i oktober – ikke medlem af Kirken og kender ingen ud over mig.

Turen op til lejren var stille og rolig, men vi så undervejs ved passage af højbroen over Storebælt en uddykket ubåd – for os begge en første gang.

Lidt om stedet

Lejren ligger ned til Ravnsø og er ca. 8 km fra Ry. Det er en relativ stor lejr med masser af skov. Der er en fin hytte med masser af sovepladser, lækkert stort køkken og stor spisesal. Der er en stor teltplads og i skoven er flere raftepladser ligesom der findes flere sovesteder, en jordhule, en lille hytte, et shelter og en plads til opsætning af hængekøjer. Ved søen er en »kano«-hytte med 4 kanoer og til brug for lejren havde lejrledelsen medbragt yderligere 15 kanoer og naturligvis redningsveste.

Skoven rundt om er dejlig, selvom Micas og jeg fandt et hvepsebo nede i skovbunden. Ravnsø er temmelig stor, og da vi ankom mandag, var der ret meget strøm med bølgegang.

Lejren blev ledet af Emil Nielsen med Michael Nørrung, Niclas Kjær og Peter Willemann som assistenter samt i køkkenregionen søster Annette Højmark Evensen fra Aalborg.

Noget om mandagen

Selve lejren varede fra mandag til fredag og ikke som i gamle dage fra lørdag til lørdag, men sådan er det jo nu blevet. Det er også nu en »sommer«-lejr og ikke en »drenge-« eller »spejder«-lejr, men en LEJR er det.

I løbet af mandag formiddag ankom de forskellige deltagere til lejren, sådan pø om pø, og blev »indkvarteret« – hovedsagelig i medbragte telte på den store plads.

En gruppe havde medbragt et bordtennisbord, og frem til frokost blev det flittigt brugt af en del af drengene.

Omkring kl. 13.00 samledes vi i hyttens spisesal, hvor vi kunne nyde den af søster Evensen med diverse hjælp af flinke unge og lidt ældre mænd tilberedte mad, der bestod af mac’n’cheese med hotwings og tilhørende salat. Senere afholdtes et orienteringsmøde, hvor lejren officielt blev åbnet med bøn, hvorefter der var som annonceret fri leg.

Hovedparten samledes dog ved søen, hvor der blev gjort flittigt brug af kanoer og veste, selvom bølger og strøm gjorde sejlads den ene vej ret besværlig. Et par kanoer kæntrede – en af dem vist med vilje – men der måtte dog en mindre redningsaktion i gang.

Efter et ledermøde var der aftensmad med flæskestegssandwich og så en kort fireside, hvor vi nød et inspirerende budskab fra præsident Kristian Ravn-Petersen fra Aarhus Stav. Aftenen sluttede med lækre vafler med diverse tilbehør inden vi blev »gennet« tidligt i seng.

Tirsdagens fortræffeligheder

Se, baggrunden for den tidlige retræte mandag var den enkle, at vi alle skulle tidligt op tirsdag – kl. 0430 – for omkring kl. 0500 at mødes og sejle ud i samtlige kanoer for at kunne nyde solopgangen ude på søen. For mig at se lykkedes det at få alle ud – vi var i hvert fald mange ude på vandet. Jeg er ikke i tvivl om, at solen stod op, men på grund af skydækket, så vi ikke meget til den. Vi var i land igen omkring kl. 06.00 og nogle af os fik en – berettiget – lur før morgenmaden, der var »plentiful« og lækker.

Omkring kl. 09.00 samledes vi, hvor de unge blev inddelt i grupper for at give sig i kast med formiddagens aktiviteter, der bestod af »lasertag« og »bumperball«. Hvad det er for noget, kan man få en ide om ved at se billederne.

Om eftermiddagen var der fri leg, dvs. der blev igen spillet diverse spil ude og inde, før vi efter aftensmaden gjorde klar til aftenløbet. Det var en slags stjerneløb, hvor de 6 hold løb ud fra samme station til 6 forskellige poster, hvorefter de skulle finde vej rundt til de øvrige poster, der var fordelt rundt om i terrænet – nogle levende, andre døde. Der var smørkærning (der blev besværliggjort, da fløden var blevet væk), skriftstedssøgning, æggefald fra stor højde mv. Det hele sluttede omkring kl. 01.00 – sent, taget i betragtning, at vi havde været oppe kl. 04.30.

En lidt lettere onsdag

Onsdag var en lidt lettere dag, hvor vi kunne sove længe, da morgenmaden først var kl. 08.30 – på hvilket tidspunkt der var ankommet 10-15 personer. De fleste kom senere, nogle slet ikke. Formiddagen var igen til egen disposition inden frokost kl. 11.30, hvorefter vi blev hentet i bus, der kørte os til pigernes lejr – godt en times kørsel væk.

Drengene – og sikkert pigerne (eller de unge mænd og kvinder, hvis det skal være helt rigtigt (og det skal det jo)) var alle meget spændte. Det blev en herlig eftermiddag, hvor drengene kunne se, hvordan en lejr med diverse byggeri kan se ud, men også hvor de alle kunne deltage i flere aktiviteter med spil, badning mm., inden vi fik serveret pitabrød. Aftenens fælles fireside gav os to tankevækkende vidnesbyrd fra et par hjemvendte missionærer – bror Kristian Steve Kristensen fra Horsens og søster Sandra Eriksen fra Sønderborg. Efterfølgende var der forfriskninger/dessert i form af citronmåner og s’mores før busturen hjem til egen lejr.

Torsdag i strabadsernes tegn

Torsdag morgen var der som sædvanlig morgenmad kl. 08.00 inden deltagerne drog ud på dagens vandretur – 14 km til Himmelbjerget. Alle deltog på nær 2 ledere med fysiske skavanker og en dreng, der havde forstuvet den ene fod under opholdet hos pigerne. Der var lovet regn fra morgenstunden, men Herren var endnu engang os venligt stemt, så bortset fra et par dryp omkring kl. 10.00 holdt det stort set tørt. To ledere med hver sin bil holdt standby i Ry (ca. halvvejs), hvis nogen skulle få behov for at bytte vandring ud med hjælpekørsel, og det viste sig at være godt, for en enkelt havde fået slidt huden tynd på grund af friktion.

Men ellers klarede resten turen op til toppen af »bjerget« med bravour.

Mens vi var på »bjerget« faldt lejrens eneste regn – en lille byge på ca. 5 minutter. Også her på dette historiske sted fik vi »dinner transportable«, idet en af de gode tilkomne ledere dukkede op med herlige sandwich, der blev efterfulgt af is.

Turen hjem til lejren foregik i bus, dog kun indtil den lille by Javngyde, da chaufføren ikke ville køre ned gennem skoven. Så de sidste ca. 1½ km var til fods – dog kørte de to »standby-biler« lidt pendulfart for at hjælpe de, der nu virkelig var trætte.

Efter hjemkomsten var der fri leg - og ja, nogle spillede virkelig fodbold på trods af formiddagens strabadser. Imens var gode brødre fra Odense ankommet med en meget stor grill, som på glimrende vis grillede aftensmaden bestående af pølser og kylling med diverse salater klargjort af den nye »madmor«, søster Clare Nielsen fra Randers Menighed

Dagen sluttede med et afsluttende fireside, hvor ledere og drenge sørgede for en glimrende underholdning i form af mange sjove historier og jokes samt en enkelt – modig – sang fremført af Lasse Ronnenberg fra Slagelse. Hyggesnak om bålet indtil – sen – sengetid.

Fredag – afslutning

Lejrens sidste dag, hvor vi efter morgenmaden benyttede tiden til nedbrydning af lejr, oprydning, pakning af biler og hvad der ellers hører til.

Kl. 10.00 samledes vi til vidnesbyrdmøde, hvor drenge og ledere havde lejlighed til at udtrykke tanker og følelser omkring lejren, Kirken, evangeliet og venskaber. Et dejligt møde, der sluttede kl. 11.00, hvorefter deltagerne frit kunne spise lidt frokost eller pakke lidt mad til turen eller simpelthen vælge blot at køre.

En uge var overstået. Første post-corona lejr. En herlig uge, hvor lederne fortjener stor tak og ros, og hvor jeg oplevede mit oldebarn blive »optaget« i fællesskabet så meget, at jeg kun så ham ved spisning, og tænk han indledte med bøn til den afsluttende fireside. Så skønt og sejt.

Og ja – vi er mange der glæder os til næste år – så Københavns Stav – kom i gang.