Stavskonference i Københavns Stav
Mødet lørdag aften
Hele konferencen var under præsidium af områdehalvfjerdser ældste Mark Gilmour fra England.
Aftenens første taler var præsident Bjarne Jakobsen fra stavspræsidentskabet. Præsident Jakobsen talte om de udfordringer, det giver, når bekymringer fylder vores liv og lammer os. Han citerede ældste og søster Holland, der ved et lederskabsmøde havde talt om, hvordan det at være ordentlig er gået i glemmebogen. De kaldte på hver eneste sidste hellig til at stå forrest i kampen for ærlighed, venlighed og personlig integritet. De fastslog, at ingen af os har energi til at gøre alt og anbefalede, at vi lod Guds kraft spredes gennem os. Præsident Jakobsen sluttede med opfordringen til at vi holder os på stien, så er der håb.
Han blev efterfulgt af søster Josephine Ørtegren fra Gladsaxe 2. Menighed, der talte om glæde ved at tjene Herren. Når man tjener, får man fornyet energi, for Herren ved, hvordan han skal bruge os som værktøj.
Bror Markus Kjeldsen fra Roskilde Menighed talte om sin mission i Slovenien/Kroatien. Han lærte gennem undersøgere at se, hvordan mennesker forandrer sig. Det gælder ikke altid om at vide, men om at undersøge og tro. Alle kan opnå et forhold til Kristus og styrke deres forhold.
Vi kunne så lytte til et smukt musiknummer af søstrene Stenholm.
Præsident Patrick Olsen fra stavspræsidentskabet talte dernæst over emnet: Hvad ønsker Gud af os. Talte om vigtigheden af åndelig beredthed og om, hvordan vi gennem bøn kan opnå velsignelser og lære. Mormons Bog kan give os et sikkert skjold mod ondt og – som præsident Monson sagde: Et vidnesbyrd om Mormons Bog og Kristus vil føre os i sikkerhed.
Aftenens sidste taler var ældste Gilmour. Han talte om vigtigheden om at lytte til Ånden, der taler til os på forskellig måde, som fortalt af ældste David Homer fra De Halvfjerds ved aprilkonferencen i 2019.
Han talte om, hvordan Ånden taler til vores hjerte og sind og henviste til at række skriftsteder. Han vidnede om, hvordan vi har brug for åbenbaring i vores liv, for kun på den måde kan vi høre fra vor himmelske Fader. Vi er elskede og vigtige for Gud, der kender hver enkelt og ved, hvordan vi kan blive bedre. Himlene er åbne.
Mødet søndag morgen
For første gang i mange år blev søndagsmødet ikke indledt med en koncert ved stavskoret og flere, men ved præludium med flygel og violin.
Den største overraskelse ved afløsning/opretholdelse i staven var, at præsident Bjarne Jakobsen blev afløst som 1. rådgiver. Præsident Olsen blev opretholdt som ny 1. rådgiver og bror Eilif Rosenkilde fra Allerød Menighed blev opretholdt som ny 2. rådgiver. Vi håber at kunne fortælle lidt mere om ham i næste nummer.
Præsident Jakobsen havde dernæst mulighed for at bære sit vidnesbyrd, hvorunder han pointerede, at bror Rosenkilde fremover ikke blot var Eilif, men præsident Rosenkilde. Hans vidnesbyrd hviler på 3 søjler: Jesus Kristus er Guds søn, der lever og er og denne kirke er hans værk, Mormons Bog er Guds ord og Joseph Smith blev kaldet af Faderen og Sønnen.
Præsident Rosenkilde bar efterfølgende sit vidnesbyrd og vidnede om, at Kristus lærer os at komme til ham. Han tilgiver os og giver os alle en ny chance, når vi omvender os. Han kender vores potentiale og vi skal huske på, at der i vores åndelige udvikling ikke er noget, der hedder status quo.
Stavspræsident Petersen talte dernæst til os og vidnede om, at skiftet i præsidentskabet var sket gennem Åndens tilkendegivelse. Mindede os om, at vi alle har potentiale til at blive som Gud, og at døren til lykke aldrig åbner indad. Vi er alle individer, men skal arbejde på at være individer sammen.
Herren ønsker at bruge dem, der ikke er fejlfrie, derfor vælger han helt unge missionærer, Mattæus var tolder, før han mødte Kristus, og Joseph Smith var en 14-årig uuddannet dreng.
Vi kæmper alle, og stavspræsidenten fortalte om glæden ved at se hjælpsomheden rundt om i menighederne.
Det er vigtigt, at vi bliver ved med at kere os om dem, der kæmper. Kirken er gengivet som Kristi kirke, og når vi elsker hinanden og viser omsorg, komme vi Frelseren nærmere.
Søster Fiona Li Santi fra Frederiksberg Menighed talte om velsignelsen ved at tjene i Primary, hvor alle tjener for at gøre det til et skønt sted. Det er en velsignelse at tjene, når alle søstrene tjener sammen. Det vigtigste er at hjælpe børnene med at opbygge vidnesbyrd.
Hun blev efterfulgt af bror Niels Andersen fra Roskilde, der talte om velsignelserne ved at holde hjemmeaften og om templet. I templet kan man blive beseglet for tid og evighed, hvilket giver perspektiv – hvor er jeg på vej hen.
Hjemmeaftener er det mest fantastiske program, selvom det ofte kan være en kamp og ikke altid lykkes. Men vi skaber evige familier og må af og til – ligesom på ture – vente på dem, der sakker lidt bagefter. Det er ikke rart at komme til himlen alene.
Søster Rosa Toft fra Frederiksberg Menighed talte om sit valg at tage på mission. Hun skal om 14 dage af sted på mission på Tempelpladsen i Salt Lake City. Hun har i sine forberedelser været i templet og er blevet undervist af sine forældre. Har fået en ny forståelse for Kristus og hans virke.
Ind imellem talerne sang stavskoret.
Konferencen afsluttedes med bemærkninger fra ældste Gilmour, der udtrykte sin glæde over at have deltaget i konferencen, der har været et åndeligt højdepunkt.
Med henvisning til nadverbønnen, som citeret i Moroni, fortalt han, at Moroni her nævner de vigtigste ting, for det var svært dels at indgravere på pladerne, dels svært at få flere plader. Han taler om dåb, tro, håb og kærlighed og inviterer til at søge sandheden og ordinancerne.
Med henvisning til disse kapitler fortalte han, at Moroni fortæller os, hvorfor det er vigtigt at have en kirke, for det er her, vi udfører ordinancerne.
Han opfordrede os til at se udad og hele vejen rundt – at se efter vores næste.
Herren befolkede ikke jorden med et klangfuldt orkester, så vi kunne lytte til piccolofløjternes. I et orkester er piccolofløjterne vigtige. Vi er alle forskellige, men vi har alle vores egen smukke lyd, der højner helheden. Det er en fejl at tro, at alle medlemmer skal se ens ud og tale ens.
Vi skal alle finde vores plads i Herrens værk, for det er vor himmelske Faders plan. Vi er ikke ens, har ikke samme omstændigheder. Det er op til hver enkelt at være venlig, kristuslignende og omsorgsfuld og huske, at selv om vi alle er i samme storm, er vi ikke i samme båd.
Kristus lever, hans forsoning er for hver enkelt og Kirken er skabt til hans børn.
Når vi følger pagtens sti, hjælper hinanden og er barmhjertige, følger Helligånden og lærer den at kende vil vores liv blive beriget.
En dejlig konference, hvor vi kunne nyde at se søskende fra staven sammen.