Kapitel 14
Præstedømmeorganisationen
Præstedømmet findes på jorden i dag
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige bliver styret gennem præstedømmet. Præstedømmet, som altid er forbundet med Guds værk, »fortsætter i Guds kirke gennem alle slægter og er uden dages begyndelse eller års ende« (L&P 84:17). Det findes på jorden i dag. Unge som gamle mænd bliver døbt i Kirken, og når de bliver fundet værdige, ordineres de til præstedømmet. De får myndighed til at handle på Herrens vegne og udføre hans værk på jorden.
To opdelinger i præstedømmet
-
Hvordan fik Det Melkisedekske og Det Aronske Præstedømme deres navn?
Præstedømmet er inddelt i to: Det Melkisedekske Præstedømme og Det Aronske Præstedømme (se L&P 107:1). »Det første kaldes Det Melkisedekske Præstedømme … [fordi] Melkisedek var så stor en højpræst.
Før hans tid blev det kaldt det hellige præstedømme efter Guds Søns orden.
Men for, af respekt eller ærbødighed for det allerhøjeste væsens navn, at undgå en for hyppig gentagelse af hans navn, kaldte de, kirken i fordums tid, dette præstedømme efter Melkisedek, eller det melkisedekske præstedømme« (L&P 107:2-4; også fremhævet i den oprindelige tekst).
Det mindre præstedømme er et tillæg til Det Melkisedekske Præstedømme. Det kaldes Det Aronske Præstedømme, fordi det blev overdraget Aron og hans sønner gennem alle deres slægter. De, der bærer Det Aronske Præstedømme, har myndighed til at forrette nadverens og dåbens ydre ordinancer (se L&P 20:46; 107:13-14, 20).
De, der bærer Det Melkisedekske Præstedømme har magt og myndighed til at lede Kirken og lede forkyndelsen af evangeliet i alle dele af verden. De forvalter hele Kirkens åndelige værk (se L&P 84:19-22; 107:8). De leder det arbejde, der bliver udført i templerne, og de præsiderer over menigheder, grene, stave og missioner. Herrens udvalgte profet, Kirkens præsident, er den præsiderende højpræst over Det Melkisedekske Præstedømme (se L&P 107:65-67).
Præstedømmets nøgler
-
Hvad er forskellen mellem præstedømmet og præstedømmets nøgler? Hvilke præstedømmeledere får nøgler?
Der er en forskel på at blive ordineret til et embede i præstedømmet og få præstedømmets nøgler. Præsident Joseph F. Smith har sagt:
»I almindelighed er præstedømmet den myndighed, der er givet mennesket til at handle for Gud. Enhver mand, der er ordineret til en grad af præstedømmet, har fået denne myndighed overdraget.
Men det er nødvendigt, at enhver handling, der udføres under denne myndighed, skal foretages på rette tid og sted, på rette måde og efter den rette orden. Magten til at lede disse handlinger udgør præstedømmets nøgler. I deres fylde besiddes nøglerne kun af én person ad gangen, Kirkens profet og præsident. Han kan overdrage enhver del af denne magt til en anden, og i et sådant tilfælde besidder denne person nøglerne til det bestemte arbejde. Således besidder præsidenten for et tempel, præsidenten for en stav, biskoppen over en menighed, præsidenten for en mission og præsidenten for et kvorum hver især nøglerne til det arbejde, der udføres inden for dette bestemte område. Hans præstedømme bliver ikke større ved denne bestemte stilling … Præsidenten for et kvorum af ældster har for eksempel ikke mere præstedømme end noget medlem af det pågældende kvorum. Men han besidder magten til at lede det officielle arbejde, der udføres i … kvorummet, eller med andre ord nøglerne til denne del af arbejdet« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph F. Smith, 1999, s. 141; også fremhævet i den oprindelige tekst).
-
Hvordan beskytter præstedømmets nøgler Kirken?
Det Aronske Præstedømmes embeder og pligter
-
På hvilke måder tjener bærerne af Det Aronske Præstedømme?
Når Det Aronske Præstedømme overdrages til en mand eller en dreng, ordineres han til et embede i det præstedømme. Embederne i Det Aronske Præstedømme er diakon, lærer, præst og biskop. Hvert embede indeholder pligter og ansvar. I hvert kvorum præsiderer en kvorumspræsident, som underviser medlemmerne i deres pligter og beder dem udføre opgaver.
Nogle mænd tilslutter sig Kirken eller bliver aktive, efter de har passeret den sædvanlige alder for at modtage embeder i dette præstedømme. De ordineres sædvanligvis til et embede i Det Aronske Præstedømme og kan hurtigt ordineres til andre embeder, når de forbliver værdige.
Diakon
En ung mand, der er blevet døbt og bekræftet som medlem af Kirken og er værdig, kan blive ordineret til diakonembedet, når han er 12 år gammel. Diakonerne får som regel til opgave at omdele nadveren til Kirkens medlemmer, vedligeholde kirkebygninger og -områder i pæn stand, virke som sendebud for præstedømmeledere og udføre særlige opgaver så som at indsamle fasteoffer.
Lærer
En værdig ung mand kan ordineres til lærer, når han er 14 år gammel eller ældre. Lærere har alle diakonembedets pligter, rettigheder og myndighed foruden nogle yderligere af slagsen. Lærere i Det Aronske Præstedømme skal hjælpe kirkemedlemmer med at efterleve befalingerne (se L&P 20:53-59). For at hjælpe med at udføre dette ansvar får de som regel til opgave at tjene som hjemmelærere. De besøger kirkemedlemmer i deres hjem og opmuntrer dem til at efterleve evangeliets principper. De er blevet befalet at undervise i evangeliets sandheder ud fra skrifterne (se L&P 42:12). Lærere forbereder også brødet og vandet til nadverbordet.
Præst
En værdig ung mand kan ordineres til præst, når han er 16 år gammel eller ældre. Præster har alle diakonembedets og lærerembedets pligter, rettigheder og myndighed foruden nogle yderligere af slagsen (se L&P 20:46-51). En præst kan døbe. Han kan også forrette nadveren. Han kan ordinere andre præster, lærere og diakoner. En præst kan lede møder, hvor der ikke er nogen melkisedeksk præstedømmebærer til stede. Han skal forkynde evangeliet for sine omgivelser.
Biskop
En biskop ordineres og indsættes til at præsidere over Det Aronske Præstedømme i en menighed. Han er præsident for præsternes kvorum (se L&P 107:87-88). Når en biskop virker i sit embede i Det Aronske Præstedømme, har han først og fremmest at gøre med timelige anliggender som fx at forvalte det finansielle, medlemsoptegnelser samt lede omsorgen for de fattige og trængende (seL&P 107:68).
En biskop ordineres også til højpræst, så han kan præsidere over alle menighedens medlemmer (se L&P 107:71-73; 68:15). En biskop er dommer i Israel (se L&P 107:74) og interviewer medlemmer i forbindelse med tempelanbefalinger, præstedømmeordinationer og andre behov. Det er hans ret at have gaven til at kunne skelne.
-
Hvordan er du blevet velsignet ved de aronske præstedømmebæreres tjeneste?
Det Melkisedekske Præstedømmes embeder og pligter
-
Hvordan tjener bærerne af Det Melkisedekske Præstedømme?
Embederne i Det Melkisedekske Præstedømme er ældste, højpræst, patriark, halvfjerdser og apostel.
Ældste
Ældster er kaldet til at undervise, forklare, formane, døbe og våge over Kirken (se D&C 20:42). Alle melkisedekske præstedømmebærere er ældster. De har myndighed til at overdrage Helligåndsgaven ved håndspålæggelse (se L&P 20:43). Ældster bør lede kirkemøder, som de bliver ledet til af Helligånden (se L&P 20:45; 46:2). Ældster kan salve de syge (se L&P 42:44) og velsigne de små børn (se L&P 20:70). Ældster kan præsidere over kirkemøder, når der ikke er nogen højpræst til stede (L&P 107:11).
Højpræst
En højpræst har myndighed til at virke i Kirken og forvalte det åndelige (se L&P 107:10, 12). Han kan også virke i alle mindre embeder (se L&P 68:19). Stavspræsidenter, missionspræsidenter, højrådsmedlemmer, biskopper og andre ledere i Kirken er ordineret til højpræst.
Patriark
Patriarker ordineres af generalautoriteter eller stavspræsidenter, når de bemyndiges af De Tolvs Råd, til at give patriarkalske velsignelser til Kirkens medlemmer. Disse velsignelser giver os nogen forståelse for vore kaldelser på jorden. De er Herrens ord til os personligt. Patriarker bliver også ordineret til højpræster (se L&P 107:39-56).
De Halvfjerds
Halvfjerdserne er særlige vidner om Jesus Kristus for verden og bistår med at opbygge og styre Kirken under ledelse af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum (se L&P 107:25, 34, 38, 93-97).
Apostel
En apostel er et særligt vidne om Jesu Kristi navn i hele verden (se L&P 107:23). Apostlene forvalter Kirkens anliggender overalt i verden. De, der ordineres til apostelembedet i Det Melkisedekske Præstedømme, bliver sædvanligvis indsat som medlem af De Tolv Apostles Kvorum. Hver især får overdraget alle nøglerne til Guds rige på jorden, men kun seniorapostlen, som er Kirkens præsident, udøver aktivt alle nøglerne. De andre handler under hans ledelse.
-
Hvordan er du blevet velsignet ved de melkisedekske præstedømmebæreres tjeneste?
Det Aronske Præstedømmes kvorummer
Herren har instrueret os om, at præstedømmebærerne organiseres i kvorummer. Et kvorum er en gruppe af brødre, der besidder det samme præstedømmeembede.
Der er tre kvorummer i Det Aronske Præstedømme:
-
Diakonernes kvorum, som består af op til 12 diakoner (se L&P 107:85). Præsidentskabet i diakonernes kvorum kaldes af biskoppen blandt kvorumsmedlemmerne.
-
Lærernes kvorum, som består af op til 24 lærere (se L&P 107:86). Præsidentskabet i lærernes kvorum kaldes af biskoppen blandt kvorumsmedlemmerne.
-
Præsternes kvorum, som består af op til 48 præster (se L&P 107:87-88). Biskoppen for den menighed, som dette kvorum tilhører, præsiderer over det. Biskoppen er højpræst og tilhører således også højpræsternes kvorum.
Når som helst det bestemte antal for et kvorum overstiges, kan kvorummet deles.
Det Melkisedekske Præstedømmes kvorummer
På det generelle kirkeplan udgør Det Første Præsidentskab et kvorum, ligesom De Tolv Apostle gør. De Halvfjerds organiseres også i kvorummer.
På det lokale kirkeplan – i menigheder, stave og distrikter – organiseres melkisedekske præstedømmebærere i følgende kvorummer:
Ældsternes kvorum
Alle ældsternes kvorum »er indstiftet for de stående tjenere; dog kan de rejse, skønt de er ordineret til at være stående tjenere« (L&P 124:137). De udfører det meste af deres arbejde nær deres hjem. Kvorummet skal bestå af op til 96 ældster og præsideres af et kvorumspræsidentskab. Når det tal overskrides, kan kvorummet deles.
Højpræsternes kvorum
Hvert kvorum består af alle højpræster, der bor inden for en stavs grænser, deriblandt patriarker og biskopper. Stavspræsidenten og hans rådgivere er dette kvorums præsidentskab. Højpræsterne i hver menighed organiseres i grupper med en gruppeleder.
Betydningen af præstedømmekvorummer
-
Hvordan kan præstedømmekvorummer hjælpe med at styrke enkeltpersoner og familier?
Når en mand eller en dreng ordineres til præstedømmet, bliver de automatisk medlem af et præstedømmekvorum. Fra da af og gennem resten af livet forventes det, at han vil bevare medlemskabet i et præstedømmekvorum i overensstemmelse med hans embede (se Boyd K. Packer, »What Every Elder Should Know – and Every Sister as Well: A Primer on Principles of Priesthood Government«, Ensign, feb. 1993, s. 9).
Hvis et præstedømmekvorum fungerer planmæssigt, bliver kvorumsmedlemmerne opmuntret, velsignet, inddraget i fællesskabet og undervist i evangeliet af deres ledere. Selv om en mand afløses fra kirkekaldelser som fx lærer, kvorumspræsident, biskop, højrådsmedlem eller stavspræsident, ændres hans medlemskab i kvorummet ikke. Medlemskab af et præstedømmekvorum bør betragtes som et helligt privilegium.
Organisationer under præstedømmet
-
Hvordan kan organisationer under præstedømmet hjælpe med at styrke enkeltpersoner og familier?
Alle organisationer i Kirken fungerer under ledelse af præstedømmeledere og hjælper dem med at udføre Herrens værk. Fx tjener præsidentskaberne i en menighed i organisationerne Hjælpeforeningen, Unge Piger, Unge Mænd, Primary og Søndagsskolen under biskoprådets ledelse. Disse organisationer hjælper præstedømmet.
-
Hvilken rolle har du som enkeltperson med at hjælpe præstedømmekvorummer og organisationer til at have fremgang?
Yderligere skriftsteder
-
Alma 13:1-19 (måden hvorpå mænd ordineredes til præstedømmet)
-
Matt 16:19; L&P 68:12 (apostle gives præstedømmets nøgler og magt; hvad de besegler på jorden besegles i himlen)
-
L&P 20:38-67 (ældsters, præsters læreres og diakoners pligter)
-
1 Kor 12:14-31 (alle embeder i præstedømmet er vigtige)