Bøger og lektioner
Kapitel 46: Den endelige dom

Kapitel 46

Den endelige dom

Resurrected Christ with arms outstretched stands above a throng of people of all races and times, some prone, some standing. The people on the right side of Christ are in the attitude of worship. The people on the left side of Christ are in anguish. Scenes of ruin are in the foreground and background. The Washington D.C. temple is pictured in the upper left corner.

Guds domme

  • Hvilke forskellige domme kommer, før den endelige dom? Hvilken forbindelse har alle disse domme med hinanden?

Vi får ofte i skrifterne at vide, at den dag vil komme, hvor vi vil stå foran Gud og blive dømt. Vi har brug for at forstå, hvordan dommen finder sted, så vi kan være bedre beredt på denne vigtige begivenhed.

Skrifterne lærer os, at vi alle bliver dømt i overensstemmelse med vore gerninger: »Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne« (Åb 20:12; se også L&P 76:111; 1 Ne 15:32; Abr 3:25-28). Vi bliver også dømt »ud fra [vores] hjertes ønske« (L&P 137:9; se også Alma 41:3).

Her på jorden bedømmes vi ofte i henhold til vores værdighed til at opnå muligheder inden for Guds rige. Når vi bliver døbt, bliver vi bedømt værdige til at modtage denne ordinance. Når vi kaldes til at tjene i Kirken eller interviewes i forbindelse med et embede i præstedømmet eller en tempelanbefaling, bliver vi bedømt.

Alma lærte, at når vi dør, overgives vores ånd til en tilstand af lykke eller elendighed (se Alma 40:11-15). Det er en dom.

Vore ord, handlinger og tanker skal dømme os

  • Forestil dig at blive dømt for alle dine tanker, ord og handlinger.

Profeten Alma bevidnede: »Vore ord skal dømme os skyldige, ja, alle vore gerninger skal dømme os skyldige … og vore tanker skal også dømme os skyldige« (Alma 12:14).

Herren har sagt: »På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes« (Matt 12:36-37).

Tro på Jesus Kristus hjælper os med at berede os til den endelige dom. Ved at være hans trofaste tilhængere og omvende os fra alle vore synder kan vi få tilgivelse for vore synder og blive rene og hellige, så vi kan bo i Guds nærhed. Når vi omvender os fra vore synder og afstår fra enhver uren tanke eller handling, forandrer Helligånden vores hjerte, så vi slet ikke længere har ønsket om at synde (se Mosi 5:2). Når vi så bliver dømt, findes vi rede til at indtræde i Guds nærhed.

  • Tænk over, hvad du kan gøre for at højne dine tanker, ord og handlinger.

Vi bliver dømt efter optegnelser

  • Hvilke optegnelser bliver vi dømt ud fra? Hvem dømmer os?

Profeten Joseph Smith har sagt, at de døde bliver dømt ud fra optegnelser ført på jorden. Vi bliver også dømt ud fra »livets bog«, som føres i himlen (se L&P 128:6-8).

»I skal alle … stå foran ›Israels Helliges dommersæde … og så skal [I] dømmes i overensstemmelse med Guds hellige dom‹ (2 Ne 9:15). Og ifølge Johannes’ åbenbaring: ›… og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne‹ (Åb 20:12). De ›bøger‹, der omtales, er de ›optegnelser [over jeres gerninger], der føres på jorden … Livets bog, er den optegnelse, som bliver ført i himlen‹ (L&P 128:7)« (Kirkens præsidenters lærdomme: Harold B. Lee, 2001, s. 226).

Der er en anden optegnelse, der vil blive brugt til at dømme os. Apostlen Paulus har sagt, at vi selv er en optegnelse om vores liv (se Rom 2:15). Der er i vores legeme og sind oplagret en fuldstændig beretning om alt, hvad vi har gjort. Præsident John Taylor har belært om denne sandhed: »[Den enkelte] fortæller selv beretningen og vidner mod sig selv … Den optegnelse, der er skrevet af mennesket selv i dets eget sinds tavler, den optegnelse, som ikke kan lyve, udfoldes på den dag for Gud og engle samt de, der skal sidde som dommere« (Deseret News, 8. mar. 1865, s. 179).

Apostlen Johannes har sagt, at »Faderen dømmer heller ingen, men hele dommen har han overdraget til Sønnen« (Joh 5:22). Sønnen vil på sin side kalde andre til at hjælpe sig ved dommen. De Tolv, som var med ham i hans tjenestegerning, skal dømme Israels tolv stammer (se Matt 19:28; Luk 22:30). De tolv nefitiske disciple skal dømme det nefitiske og lamanitiske folk (se 1 Ne 12:9-10; Morm 3:18-19).

Arv af en plads i et herlighedsrige

  • Hvordan påvirker vores trofasthed under livet på jorden vores liv i evighederne?

Ved den endelige dom skal vi arve en plads i det rige, som vi er beredt til. Skrifterne lærer os om de tre herlighedsriger – det celestiale rige, det terrestriale rige og det telestiale rige (se L&P 88:20-32).

I Lære og Pagter 76, beskriver Herren de måder, hvorpå vi kan vælge at leve vores jordiske liv. Han forklarede, at vore valg afgør, hvilket rige, vi er beredt til. Vi lærer af denne åbenbaring, at selv medlemmer af Kirken vil arve forskellige riger, fordi de ikke er lige trofaste og tapre i at adlyde Kristus.

Her følger den slags tilværelse, vi kan vælge at leve og de riger, vore valg vil gøre os fortjent til.

Det celestiale rige

»De er dem, der modtog vidnesbyrd om Jesus og troede på hans navn og blev døbt … så de ved at holde hans befalinger kunne blive tvættet og renset for alle deres synder og modtage den hellige Ånd.« Det er dem, der overvinder verden ved deres tro. De er retfærdige og tro, så Helligånden kan besegle deres velsignelser på dem (se L&P 76:51-53). De, der arver den højeste grad i det celestiale rige, som bliver guder, skal også være viet for evighed i templet (se L&P 131:1-4). Alle, der arver det celestiale rige, vil leve sammen med vor himmelske Fader og Jesus Kristus for altid (se L&P 76:62).

Ved det arbejde, vi udfører i templerne, kan alle mennesker, der har levet på jorden, få lige mulighed for at modtage evangeliets fylde og frelsens ordinancer, så de kan arve en plads i den højeste grad i den celestiale herlighed.

Det terrestriale rige

Det er disse, der afviste evangeliet på jorden, men bagefter modtog det i åndeverdenen. Disse er jordens hæderlige mennesker, som blev gjort blinde for Jesu Kristi evangelium af menneskers listighed. Det er også dem, der modtog Jesu evangelium og vidnesbyrd, men som derefter ikke var tapre. De vil blive besøgt af Jesus Kristus, men ikke af vor himmelske Fader (se L&P 76:73-79).

Det telestiale rige

Disse mennesker modtog ikke evangeliet eller Jesu vidnesbyrd på jorden eller i åndeverdenen. De skal lide for deres egne synder i helvede til efter tusindårsriget, hvor de da opstår. »Disse er dem, som er løgnere og troldmænd og ægteskabsbrydere og horkarle og enhver, der elsker og øver løgn.« De mennesker er så talrige som stjernerne på himlen og sandet på havets bred. De bliver besøgt af Helligånden, men ikke af Faderen og Sønnen (se L&P 76:81-88, 103-106, 109).

Det yderste mørke

Disse er dem, der havde vidnesbyrd om Jesus gennem Helligånden og kendte til Herrens magt, men tillod, at Satan overvandt dem. De frasagde sandheden og trodsede Herrens magt. For dem findes der ingen tilgivelse, for de fornægtede Helligånden efter at have modtaget den. De får ikke et rige med herlighed. De skal leve i evigt mørke, lidelse og elendighed sammen med Satan og hans engle for evigt (se L&P 76:28-35, 44-48).

Vi bør berede os nu på dommen

  • Hvad må vi gøre for at være rede til den endelige dom?

I virkeligheden er hver dag en dommens dag. Vi taler, tænker og handler i overensstemmelse med celestial, terrestrial eller telestial lov. Vores tro på Jesus Kristus, som den kommer til udtryk i vore daglige handlinger, afgør, hvilket rige vi arver.

Vi har Jesu Kristi gengivne evangelium i sin fylde. Evangeliet er det celestiale riges lov. Alle præstedømmeordinancer, der er nødvendige for vores fremgang, er blevet åbenbaret. Vi er gået ned i dåbens vande og har indgået en pagt om at leve et kristuslignende liv. Hvis vi er trofaste og holder de pagter, vi har indgået, har Herren fortalt os, hvad vores dom bliver. Han vil sige til os: »Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt« (Matt 25:34).

Yderligere skriftsteder