Kapitel 8
Bøn til vor himmelske Fader
Hvad er bøn?
Jesus lærte os: »Derfor skal I altid bede til Faderen i mit navn« (3 Ne 18:19).
Bøn er en af de største velsignelser, som vi modtager, mens vi er her på jorden. Vi kan gennem bøn kommunikere med vor himmelske Fader og dagligt søge hans vejledning.
Bøn er en oprigtig, dybfølt samtale med vor himmelske Fader. Vi bør bede til Gud og ikke til nogen anden. Vi beder ikke til noget andet væsen eller noget som helst, der er lavet af mennesket eller af Gud (se 2 Mos 20:3-5).
Hvorfor beder vi?
Bøn har været en væsentlig del af evangeliet siden verdens begyndelse. En Herrens engel befalede Adam og Eva at omvende sig og påkalde Gud i Sønnens navn« (se Moses 5:8). Denne befaling er aldrig blevet ophævet. Bøn vil hjælpe os med at komme Herren nærmere. Alle vore tanker, vore ord og handlinger er under påvirkning af vore bønner.
Vi bør bede om styrke til at modstå Satans og hans tilhængeres fristelser (se 3 Ne 18:15; L&P 10:5). Vi bør bede for at bekende vore synder for Gud og bede ham om tilgivelse (se Alma 38:14).
Vi bør bede om Herrens vejledning og hjælp i vores daglige liv. Vi har behov for at bede for vores familie og venner, vore naboer, vores høst og vore dyr, vores daglige arbejde samt vore øvrige aktiviteter. Vi bør bede om beskyttelse mod vore fjender (se Alma 34:17-27).
Vi bør bede for at udtrykke kærlighed til vor himmelske Fader og for at føle os nærmere ham. Vi bør bede til vor Fader og takke ham for vores velfærd og velbefindende og for alt, hvad han giver os hver dag (se1 Thess 5:18). Vi har behov for at bede vor himmelske Fader om styrke til at efterleve evangeliet.
Vi bør bede, så vi kan blive på den lige og snævre vej, der fører til evig lykke. Vi er nødt til at bede til Gud, ophavet til al retfærdighed, så vi kan være retskafne i vore tanker, ord og handlinger.
-
Hvordan har bøn hjulpet dig med at komme nærmere til vor himmelske Fader?
Hvornår skal vi bede?
Vi kan bede, når som helst vi føler et behov for at kommunikere med vor himmelske Fader, hvad enten det er lydløst eller højlydt. Sommetider har vi brug for at være alene, hvor vi kan udøse vores sjæl til ham (se Matt 6:6). Derudover kan vi bede i løbet af vore daglige aktiviteter. Vi kan bede, mens vi sidder til et kirkemøde, er hjemme, går på gaden, arbejder, forbereder et måltid, eller hvor som helst vi måtte befinde os, eller hvad som helst vi laver. Vi kan bede når som helst dag eller nat. Vi kan bede, når vi er alene, eller når vi er sammen med andre mennesker. Vi kan have vor himmelske Fader i vore tanker til alle tider (se Alma 34:27). Vi kan »bed[e] altid« (L&P 10:5).
Til tider føler vi måske ikke, at vi har lyst til at bede. Vi kan være vrede eller mismodige eller ophidsede. På sådanne tidspunkter bør vi gøre en særlig indsats for at bede (se 2 Ne 32:8-9).
Vi bør hver især bede personligt mindst hver aften og hver morgen. Skrifterne taler om at bede morgen, middag og aften (se Alma 34:21).
Vi bliver befalet at bede familiebøn, så vores familie kan blive velsignet (se 3 Ne 18:21). Vore kirkeledere har rådet os til at bede som familie hver morgen og hver aften.
Det er også et privilegium for os, at vi kan udtrykke tak for og bede om at få velsignet vores mad før hvert måltid.
Vi indleder og afslutter alle vore kirkemøder med bøn. Vi takker Herren for hans velsignelser og beder om hans hjælp, så vi kan tilbede på en måde, der behager ham.
Hvordan skal vi bede?
Uanset hvor vi er, om vi står op eller knæler, om vi beder lydløst eller højlydt, om vi beder personligt eller på vegne af en gruppe, skal vi altid bede i tro »af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt« (Moro 10:4).
Når vi beder til vor himmelske Fader, bør vi fortælle ham, hvad vi virkelig føler i vores hjerte, betro os til ham, bede ham om tilgivelse, bønfalde ham, takke ham og udtrykke vores kærlighed til ham. Vi skal ikke gentage meningsløse ord og sætninger (se Matt 6:7-8). Vi bør altid bede om, at hans vilje må ske og huske, at det, vi ønsker, måske ikke er det bedste for os (se 3 Ne 18:20). Ved slutningen af vores bøn, afslutter vi i Jesu Kristi navn (se 3 Ne 18:19).
Hvordan besvares bønner?
-
Hvorfor tror du, at svar på bønner ikke altid er så umiddelbart indlysende? Hvorfor tror du, at svar på bønner ikke altid kommer, når vi ønsker det, eller på den måde vi ønsker det?
Vore oprigtige bønner bliver altid besvaret. Sommetider er svaret måske nej, fordi det, vi har bedt om, ikke ville være det bedste for os. Sommetider er svaret ja, og vi får en varm, dejlig følelse af, hvad vi skal gøre (se L&P 9:8-9). Sommetider er svaret »vent lidt«. Vore bønner bliver altid besvaret på et tidspunkt og på en måde, som Herren ved, vil hjælpe os bedst.
Sommetider besvarer Herren vore bønner gennem andre mennesker. En god ven, en ægtefælle, en forælder eller et andet familiemedlem, en kirkeleder, en missionær – hvem som helst af disse personer kan være inspirerede til at udføre handlinger, der besvarer vore bønner. Et eksempel på det er en ung mors oplevelse, hvor hendes baby kom til skade ved et uheld i hjemmet. Hun havde ingen mulighed for at få babyen til en læge. Hun var ny i nabolaget og kendte ikke sine naboer. Den unge mor bad om hjælp. Efter nogle få minutter kom en nabo til hendes dør og sagde: »Jeg havde en fornemmelse af, at jeg skulle komme hen til dig for at se, om du havde brug for hjælp.« Naboen hjalp den unge mor med at få babyen til en læge.
Ofte giver Gud os kraften til at besvare vore egne bønner. Når vi beder om hjælp, bør vi gøre alt, hvad vi kan, for at fremme de ting, vi ønsker.
Når vi efterlever Jesu Kristi evangelium og altid beder, får vi glæde og lykke. »Vær du ydmyg, så skal Herren din Gud lede dig ved hånden og give dig svar på dine bønner« (L&P 112:10).
-
Hvordan har vor himmelske Fader besvaret dine bønner?
Yderligere skriftsteder og andre kilder
-
Ja 1:5 (hvad vi skal bede om)
-
1 Thess 5:17; Sl 55:17; 2 Ne 32:9 (hvornår vi skal bede)
-
Alma 34:26 (hvor vi kan bede)
-
3 Ne 19:6, 24(hvordan vi skal bede)
-
L&P 88:63-65 (hvordan bønner besvares)
-
Moro 10:3-5; Alma 37:37 (løfter om bøn)
-
Jak 5:16 (bønnens kraft hos en retskaffen person)
-
Guide til Skrifterne, »Bøn«, s. 20