Kapitel 35
Lydighed
Vi bør adlyde Gud villigt
-
Hvilken forskel gør det at adlyde villigt frem for uvilligt?
Da Jesus var på jorden, stillede en lovkyndig ham et spørgsmål:
»›Mester, hvad er det største bud i loven?‹
Han sagde til ham: ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹
Det er det største og det første bud.
Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹
På de to bud hviler hele loven og profeterne« (Matt 22:36-40).
Ud fra disse skriftsteder lærer vi, hvor vigtigt det er for os at elske Herren og vores næste. Men hvordan viser vi vores kærlighed til Herren?
Jesus besvarede det spørgsmål, da han sagde: »Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader« (Joh 14:21).
Vi bør hver især spørge os selv om, hvorfor vi adlyder Guds befalinger. Er det, fordi vi frygter straf? Er det, fordi vi ønsker belønningen for at leve et godt liv? Er det, fordi vi elsker Gud og Jesus Kristus og ønsker at tjene dem?
Det er bedre at adlyde befalingerne, fordi vi frygter en straf end slet ikke at adlyde dem. Men vi bliver meget gladere, hvis vi adlyder Gud, fordi vi elsker ham og ønsker at adlyde ham. Når vi adlyder ham villigt, kan han frit velsigne os. Han sagde: »Jeg, Herren … finder glæde i at ære dem, som tjener mig i retfærdighed og i sandhed indtil enden« (L&P 76:5). Lydighed hjælper os også til at vokse og blive mere som vor himmelske Fader. Men de, der ikke gør noget, før de får befaling og så holder befalingerne uvilligt, mister deres belønning (se L&P 58:26-29).
-
Hvordan kan vi øge vores ønske om at adlyde?
Vi kan adlyde uden at forstå hvorfor
-
Hvorfor behøver vi ikke altid at forstå Herrens hensigter for at være lydige?
Ved at holde Guds befalinger bereder vi os på evigt liv og ophøjelse. Sommetider kender vi ikke årsagen til en bestemt befaling. Men vi viser vores tro og tillid til Gud, når vi adlyder ham uden at vide hvorfor.
Adam og Eva blev befalet at ofre til Gud. En dag viste en engel sig for Adam og spurgte, hvorfor han ofrede. Adam svarede, at det vidste han ikke. Han gjorde det, fordi Herren befalede ham det (se Moses 5:5-6 samt billedet i dette kapitel).
Englen underviste dernæst Adam i evangeliet og fortalte ham om den Frelser, der skulle komme. Helligånden faldt på Adam, og Adam profeterede om indbyggerne på jorden helt til den sidste generation (se Moses 5:7-10); L&P 107:56). Denne kundskab og store velsignelse kom til Adam, fordi han var lydig.
Gud vil berede en vej
Mormons Bog fortæller os, at Nefi og hans ældre brødre fik en meget vanskelig opgave af Herren (se 1 Ne 3:1-6). Nefis brødre beklagede sig og sagde, at Herren krævede noget vanskeligt af dem. Men Nefi sagde: »Jeg vil tage af sted og gøre det, som Herren har befalet, for jeg ved, at Herren ikke giver nogen befalinger til menneskenes børn, uden at han bereder en vej for dem, så de kan udføre det, som han befaler dem« (1 Ne 3:7). Når vi synes, det er vanskeligt at adlyde en befaling fra Herren, bør vi huske Nefis ord.
-
Hvornår har Herren beredt en vej for dig, så du kunne adlyde ham?
Ingen befaling er for lille eller for stor at adlyde
Nogle gange tror vi, at en befaling ikke er særlig vigtig. Skrifterne fortæller om en mand ved navn Na’aman, som havde det sådan. Na’aman havde en forfærdelig sygdom og rejste fra Syrien til Israel for at bede profeten Elisa om at helbrede sig. Na’aman var en betydningsfuld mand i sit eget land, så han blev fornærmet, da Elisa ikke kom og hilste personligt på ham men sendte sin tjener i stedet. Na’aman blev endnu mere fornærmet, da han fik Elisas budskab: Vask dig syv gange i Jordanfloden. »Er Damaskus’ floder … ikke bedre end alle vandløb i Israel? Kunne jeg ikke bade i dem og blive ren?« spurgte han. Han gik bort i vrede. Men hans tjenere sagde: »Hvis profeten havde sagt noget svært til dig, ville du så ikke have gjort det? Så meget mere nu, da han blot har sagt: Bad dig, og bliv ren!« Na’aman var klog nok til at forstå, at det var vigtigt at adlyde Guds profet, selv om det syntes som en lille ting. Så han vaskede sig i Jordan og blev helbredt (se 2 Kong 5:1-14).
Sommetider tror vi måske, at en befaling er for vanskelig for os at adlyde. Ligesom Nefis brødre kan vi sige: »Det er noget vanskeligt, Gud kræver af os.« Men ligesom Nefi kan vi være sikre på, at Gud ikke vil give os nogen befaling, uden han bereder en vej for os, så vi kan adlyde ham.
Det var meget »vanskeligt«, da Herren befalede Abraham at ofre sin elskede søn Isak (se 1 Mos 22:1-13; se også kapitel 26 i denne bog). Abraham havde ventet i mange år på Isaks fødsel, den søn som Gud havde lovet ham. Hvordan kunne han miste sin søn på en sådan måde? Den befaling må have været ekstremt vanskelig for Abraham. Alligevel valgte han at adlyde Gud.
Vi bør også være villige til at gøre hvad som helst, Gud kræver. Profeten Joseph Smith har sagt: »Jeg har gjort dette til mit valgsprog: Når Herren befaler det, så gør det« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 159). Det kan også blive vores valgsprog.
-
Hvornår har du fået velsignelser som følge af din lydighed mod befalinger, der virkede små?
Jesus Kristus adlød sin Fader
-
Hvilke eksempler kommer du i tanke om, når du tænker på Jesus Kristus, der adlyder sin Fader?
Jesus Kristus var det ypperste eksempel på lydighed mod vor himmelske Fader. Han sagde: »For jeg er kommet ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig« (Joh 6:38). Hele sit liv helligede han til at adlyde sin Fader, men det var ikke altid nemt for ham. Han blev fristet på alle måder som andre dødelige (se Hebr 4:15). I Getsemane have bad han og sagde: »Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil« (Matt 26:39).
Fordi Jesus adlød Faderens vilje i alt, gjorde han frelse mulig for os alle.
-
Hvordan kan det hjælpe os at være lydige, når vi husker Frelserens eksempel?
Følger af lydighed og ulydighed
-
Hvilke konsekvenser er der ved at være lydig eller ulydig mod Herrens befalinger?
Himmeriget styres ved lov, og når vi får en hvilken som helst velsignelse, er det ved lydighed mod den lov, hvorpå den er baseret (se L&P 130:20-21; 132:5). Herren har fortalt os, at gennem vores lydighed og flid kan vi opnå kundskab og intelligens (se L&P 130:18-19). Vi kan også vokse åndeligt (se Jer 7:23-24). På den anden side bringer ulydighed skuffelse og medfører tab af velsignelser. »Hvem er jeg, siger Herren, som har lovet noget og ikke har opfyldt det? Jeg befaler, og menneskene adlyder ikke; jeg tilbagekalder, og de modtager ikke velsignelsen. Da siger de i deres hjerte: Dette er ikke Herrens værk, for hans løfter er ikke blevet opfyldt« (L&P 58:31-33).
Når vi holder Guds befalinger, opfylder han sine løfter, sådan som kong Benjamin fortalte sit folk: »[Han] kræver … at I skal gøre, som han har befalet jer, for hvilket han, hvis I gør det, straks velsigner jer« (Mosi 2:24).
De lydige opnår evigt liv
Herren råder os således: »Og hvis du holder mine befalinger og holder ud til enden, skal du få evigt liv, hvilken gave er den største af alle Guds gaver« (L&P 14:7).
Herren har beskrevet andre velsignelser, der vil komme til dem, der adlyder ham i retfærdighed og sandhed indtil enden:
»For så siger Herren: Jeg, Herren, er barmhjertig og nådig mod dem, der frygter mig, og finder glæde i at ære dem, som tjener mig i retfærdighed og i sandhed indtil enden.
Stor skal deres belønning være og evig skal deres herlighed være.
Og for dem vil jeg åbenbare alle hemmeligheder, ja, alle mit riges skjulte hemmeligheder fra fordums dage, og i kommende tider vil jeg kundgøre dem min gode vilje angående alt det, der hører mit rige til.
Ja, endog evighedens undere skal de kende, og det tilkommende vil jeg vise dem, ja, hvad der skal ske i mange slægtled.
Og deres visdom skal være stor, og deres forståelse nå til himlen …
For ved min Ånd vil jeg oplyse dem, og ved min kraft vil jeg kundgøre min viljes hemmeligheder for dem – ja, endog det, som øjet ikke har set, ej heller øret hørt, eller ikke er kommet ind i menneskets hjerte« (L&P 76:5-10).
-
Hvad betyder sætningen »holde ud til enden« for dig?
-
Hvad kan vi gøre for at forblive tro mod evangeliets principper, selv når det er upopulært? Hvordan kan vi hjælpe børn og unge til at forblive tro mod evangeliets principper?
Yderligere skriftsteder
-
Abr 3:25 (vi kom til jorden for at vise vores lydighed)
-
1 Sam 15:22 (lydighed er bedre end offer)
-
Præd 12:13; Joh 14:15; Rom 6:16; L&P 78:7; 132:36; 5 Mos 4:1-40 (vi bør adlyde Gud)
-
2 Ne 31:7 (Jesus Kristus var lydig)
-
Sl 3:1-4; 6:20-22; 7:1-3; Ef 6:1-3; Kol 3:20 (børn bør adlyde deres forældre)
-
L&P 21:4-6 (adlyd profeten)
-
Joh 8:29-32; Mosi 2:22, 41; L&P 82:10; 1 Ne 2:20 (velsignelser for lydighed)
-
L&P 58:21-22; 98:4-6; 134:5-7 (adlyd landets love)
-
2 Ne 31:16; L&P 53:7; Matt 24:13; Luk 9:62 (hold ud til enden)