Unge
Ingen er fuldkommen
Nefi sagde nøjagtig det, som jeg tænkte: »Min sjæl vil frydes i dig, min Gud og min frelses klippe.«
Jeg har altid længtes efter at være som Nefi: strengt lydig, yderst trofast og dybt åndelig. I mine øjne var Nefi det største eksempel på godhed. Der var intet, jeg ønskede mere end at vokse op og blive som ham – eller i det mindste at begynde at tilegne mig en del af hans storslåethed.
En dag oplevede jeg en minikrise på grund af en følelse af utilstrækkelighed. Jeg havde så høje ambitioner og så mange mål. Men jeg syntes ikke at komme nogen vegne. Igennem tårer og håbløshed gav jeg udtryk for disse følelser til min far. Han rejste sig straks, gik hen til reolen og tog et af sine eksemplarer af Mormons Bog frem. Uden at sige et ord slog han op på 2 Ne 4 og begyndte at læse vers 17.
Kuldegysen spredte sig som elektrisk strøm gennem min krop, mens jeg lyttede til disse stærke ord: »O, jeg elendige menneske!« Det satte gang i mine tanker. Hvordan kunne Nefi, min helt og mit forbillede, sige, at han var »elendig«? Hvis han var elendig, hvad var jeg så ikke?
Igen fór et lyn igennem mig, da min far læste vers 28: »Vågn op, min sjæl! Vær ikke længere modløs på grund af synd.« Det føltes, som om de mørke skyer i mit sind skiltes og afslørede varmen og skønheden fra en åben, blå himmel og strålende sol. Det er umuligt at beskrive, hvordan dette vers oplyste min sjæl. Få skriftsteder har fyldt mig med lige så meget håb, inspiration og glæde, som dette gjorde.
I vers 30 sagde Nefi præcis det, som jeg tænkte, bare mere velformuleret: »Min sjæl vil frydes i dig, min Gud og min frelses klippe.« Dette vers førte en fred og taknemlighed for Herrens barmhjertighed og kærlighed med sig.
Min far lukkede bogen og forklarede, at disse vers somme tider kaldes Nefis salme. Han fortalte mig blidt, at selv de største mennesker på denne jord er ufuldkomne, og at disse mennesker må erkende deres ufuldkommenheder, for ellers ville de blive stolte og derfor ikke store.
Jeg forstod det. Det, at jeg havde svagheder, betød ikke, at jeg ikke kunne blive som Nefi. Erkendelsen af mine svagheder førte mig tættere på Nefis kaliber. Nefi var stor, fordi han udover at være lydig og trofast også var ydmyg og villig til at erkende sine fejl.
Lige siden den oplevelse har jeg skattet Nefis ord. Hver gang jeg læser dem, oplever jeg samme gys og inspiration, som første gang jeg læste dem. Disse vers synger højlydt til mig, at jeg er en af Guds døtre og er i stand til mere, end jeg kan forestille mig. Jeg ved, at hvis jeg er trofast og stræber fremad, så har jeg mange velsignelser i vente.