2010
Generalkonference
Marts 2010


I kalenderen

Generalkonference

Husk det nu: Unge Pigers årlige møde bliver afholdt den 27. marts, og generalkonferencen afholdes den 3. og 4. april.

Hvad er generalkonferencen? Det er Kirkens verdensomspændende møde, som afholdes to gange om året – den første weekend i april og oktober. I stedet for at overvære de almindelige kirkemøder om søndagen samles medlemmerne for at modtage vejledning fra profeten, hans rådgivere, De Tolv Apostle og andre kirkeledere.

Generalkonferencen udgår fra Salt Lake City i Utah og forløber over fire møder på to timer for alle medlemmer og et møde på to timer for præstedømmebærere. Nogle medlemmer af Kirken overværer konferencen i Konferencecentret, hvor der er plads til 21.000 mennesker, men de fleste følger det via satellittransmission. Nogle områder kan følge generalkonferencen direkte. Andre områder modtager video- eller lydoptagelser af konferencen kort efter den oprindelige udsendelse. Spørg dine lokale præstedømmeledere eller gå ind på www.conference.lds.org, hvor der er oplysninger om transmissionstider og mødesteder.

Efter konferencen kan du læse og studere konferencetalerne i maj- og novembernumrene af Liahona.

Unge Pigers årlige møde – et verdensomspændende møde for alle unge piger i alderen 12 til 18 år, deres mødre og Unge Pigers ledere – afholdes hvert år i marts, og Hjælpeforeningens årlige møde afholdes i september. Disse to møder transmitteres lørdag aften ugen inden generalkonferencen.