Et øjebliksbillede
Den tidlige Hjælpeforening
I 1842 samledes en lille gruppe kvinder i Nauvoo i Illinois for at stifte en syforening, der kunne fremstille tøj til dem, der byggede templet. Men, som profeten Joseph Smith sagde til dem, så var deres ansvar »ikke blot at hjælpe de fattige, men at frelse sjæle«.1 Og sådan blev Hjælpeforeningen til.
Joseph Smith organiserede formelt Hjælpeforeningen den 17. marts 1842. Hans hustru, Emma, blev dens første præsident.
Søstrene gik straks i gang med at hjælpe de nødlidende. Nye tilflyttere, deriblandt immigranter, havde ofte brug for mad, husly og tøj, når de nåede frem. Mange døjede også med fysiske lidelser, sygdom og deres kæres død.
I løbet af sommeren 1842 voksede Hjælpeforeningen sig så stor, at ingen bygning i Nauvoo kunne rumme alle dens medlemmer. I stedet besluttede søstrene at mødes i en lund i nærheden af tempelpladsen. Under vinteren 1842-1843 udskød de deres møder, men søstrene fra »nødhjælpskomiteen«, en forløber for besøgsundervisningen, besøgte dog stadig hinanden.