2010
Templet i São Paulo i Brasilien
Marts 2010


Fokus på templet

Templet i São Paulo i Brasilien

Templet i São Paulo i Brasilien, der blev indviet af præsident Spencer W. Kimball (1895-1985), var det første tempel, som blev opført i Sydamerika. Det blev til dels finansieret af bidrag fra lokale medlemmer, hvoraf mange ikke havde penge at give. I stedet skænkede de vielsesringe, armbånd, medaljer og andre værdifulde, personlige ejendele.

Det er et moderne tempel med ét spir. Dets fundament er stærkt nok til at bære yderligere 13 etager, så det er så godt som jordskælvssikkert.

Templets ydre er opført af hærdet beton med et yderlag af facadesten af kvarts og marmoraggregater. Der er 3.000 yderpaneler i 400 forskellige størrelser og former, der er tilpasset præcist, fordi mellemrummet mellem panelerne ikke måtte være større end en millimeter.

I 2004 blev templet genindviet efter en gennemgribende restaurering, som omfattede opsætningen af en statue af englen Moroni øverst på det tidligere usmykkede spir.