Hvorfor betale fasteoffer?

Rebecca Alison Titz, en uv’er fra Tyskland, som nu kommer i Winterthur Menighed i Schweiz, har et vidnesbyrd om faste og de velsignelser, som udspringer af at betale et gavmildt fasteoffer. Da Rebecca voksede op, så hun sine forældre betale fasteoffer, og da hun selv begyndte at tjene penge, ydede hun sine egne bidrag.

Hun siger: »Der har været tidspunkter, hvor jeg kunne betale et gavmildt fasteoffer.« Og om de tidspunkter siger hun: »Jeg var aldrig sulten, hverken på krop eller ånd.« Hun forklarer, at sultfornemmelsen ved fasten hurtigt forsvinder, men den åndelige næring, som kommer af at hjælpe andre varer ved – ja, evigt.

Rebecca har altid stræbt efter villigt at yde et fasteofferbidrag. »Jeg har aldrig haft svært ved at give det,« siger hun. »Jeg har aldrig tænkt: ›De penge kunne jeg have brugt på noget andet‹. Jeg har altid tænkt: ›Det hjælper folk, som har brug for det.‹«

En af Rebeccas veninder, Jessica Schwabe fra Halberstadt Gren i Hannover i Tyskland, tilføjer: »At betale fasteoffer giver fasten større indhold; det får det hele til at falde på plads. Fasteoffer er en del af fasten, ikke for os selv, men for andre, for mennesker, der lider nød.«