Evangeliet i mit liv
Da det hele syntes forkert
Jeg bestræbte mig på at efterleve evangeliet. Så hvorfor gik mit liv pludselig galt?
Det begyndte, da jeg mistede den Mormons Bog, som »min« missionær, søster High, havde givet mig fem år tidligere. Jeg vidste, at jeg kunne få et andet eksemplar, men mit eksemplar var fyldt med mine egne understregninger og krydshenvisninger. Og mellem dens sider var skattede citater, et kærligt brev fra en ven og et eksemplar af min patriarkalske velsignelse. Lige meget hvor grundigt jeg ledte, kunne jeg ikke finde bogen. Jeg fattede ikke, at jeg havde været så skødesløs.
Kort efter denne hændelse blev jeg fyret fra et af mine job. Nu var min indtægt halveret. Jeg havde lovet mine forældre, at jeg selv ville betale min uddannelse. Hvordan skulle jeg nu få råd til at gå i skole?
Jeg havde holdt budene efter bedste evne, så hvorfor gik det hele pludselig galt? Mine venner i skolen sørgede for at gnide salt i såret. En sagde: »Du burde skære ned på dine kirkeaktiviteter. Så kan du spare busbilletter.« En anden sagde: »Hvorfor ikke holde pause fra Kirken en måned eller to? Så opdager du måske, at det ikke gør nogen forskel.«
Et kort øjeblik lød deres bemærkninger fornuftige. Jeg begyndte at spekulere på, om mit liv ville være bedre uden Kirken.
Jeg gik tilbage til mit kollegieværelse, hvor jeg fik øje på et billede af min familie taget under det kinesiske nytår. Jeg tænkte på, hvor højt jeg elskede dem, og på hvor glad de gjorde mig. Og jeg tænkte på min himmelske Fader, som jeg elsker, og som elsker mig. Jeg indså, at jeg skulle fokusere på det, jeg havde, i stedet for det, jeg ikke havde. Men jeg spekulerede stadig på, hvordan jeg skulle komme igennem mine trængsler.
Ikke længe efter betroede jeg mine følelser til min institutlærer, søster Ou, som sagde: »Mange medlemmer oplever en periode, hvor ›alt er vel‹-tiden som nyomvendt ophører, og hvor man møder prøver på sin tro. Skriften siger: ›Alligevel finder Herren det tjenligt at revse sit folk, ja, han prøver deres tålmodighed og deres tro‹ (Mosi 23:21).«
»Hvad skal jeg så gøre?« spurgte jeg.
»Studér skrifterne flittigere og bed mere oprigtigt,« sagde hun. »Ægte tro opstår, når du har prøvelser og smerter. Din tro vokser, du udvikler dig og dit vidnesbyrd styrkes.«
Jeg besluttede at følge hendes råd og sætte min lid til Gud. Jeg stræbte efter at gøre, som der står i Alma 38:5: »I den udstrækning som du sætter din lid til Gud, i lige så høj grad skal du blive udfriet af dine prøvelser og dine trængsler, og du skal blive løftet op på den yderste dag.«
Det viste sig, at jeg snart fandt et andet job – et, som var bedre end det tidligere job. Og hvad der var endnu bedre – jeg fandt mit eksemplar af Mormons Bog.
Jeg erfarede, at vore skuffelser, sorger og mørke stunder udvikler os. De kan føre os til store glæde, hvis vi, som søster Ou lærte mig, retter vores tro og tillid til en kærlig himmelsk Fader. Hvor er jeg dog taknemlig for at have fået et vidnesbyrd om Kirken og evangeliet.
Illustrationer: Steve Kropp.
Nyheden ved at være medlem af Kirken var borte, og jeg stod over for en prøve på min tro. Heldigvis hjalp min institutlærer mig med at se den glæde, som ventede forude.