2010
Hvad er forskellen mellem at faste og at undlade at spise?
Marts 2010


Hvad er forskellen mellem at faste og at undlade at spise?

At undlade at spise gør bare en sulten. Faste med et særligt formål og ledsaget af bøn bringer dig nærmere Gud og giver dig velsignelser og åndelig styrke (se Es 58:6-11).

I modsætning til at undlade at spise kan vi, når vi faster, vælge at gøre det med et særligt, åndeligt formål for øje. Man kunne faste for at få Herrens hjælp til at forstå evangeliet bedre eller til at klare personlige beslutninger og erfaringer. Man kan også faste til velsignelse for andre, såsom for deres helbred eller at de vil tage imod evangeliet (se Alma 6:6). Man kan sågar faste for at udtrykke sin taknemlighed til vor himmelske Fader.

Bøn er endnu et element, som adskiller faste fra bare at undlade at spise. En faste bør begynde og afsluttes med oprigtig bøn, og under hele fasten kan man meditere og bede om det, man faster for. Det fokuserer ens opmærksomhed på, hvorfor man faster og ikke på, hvor sulten man er. »Da kalder du, og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg« (Es 58:9).

Når vi faster, gør vi det i en bestemt, åndelig hensigt.