Jeg lærte Frelseren at kende
Brian Knox, Arizona, USA
Illustrationer: Bradley Clark
Det første år, jeg gik på high school, satte jeg mig et mål om at læse Det Nye Testamente fra ende til anden. Efter skole og i weekenden gik jeg op på den øverste etage i vores hus for at læse Frelserens ord og om hans liv og mirakler.
Selvom jeg var ung og ofte ikke helt forstod sproget i Bibelen, så lærte jeg Jesus Kristus at kende. Jeg lærte, at han er Guds Søn, og at han blev sendt til jorden for at sone for vore synder. Jeg lærte, at han vandrede med, talte med og velsignede almindelige, svage mennesker – mennesker som mig.
Jeg blev sommetider forvirret over at læse svære passager i Paulus’ breve eller Johannes Åbenbaring, men jeg kunne altid mærke sandfærdigheden i deres belæringer. Jeg opdagede, at det hjalp mig igennem svære dage i skolen at læse skriften, og at det blev en vejledning i svære valg.
Da jeg flere år senere forberedte mig på at tage på mission, kom jeg i tvivl om min motivation for at tjene. Jeg følte ikke, at der var noget særligt ved mit vidnesbyrd eller mig. Jeg tænkte over, om jeg forberedte mig på mission af pligtfølelse over for mine forældre og ledere, som havde arbejdet hårdt for at lære mig om evangeliet. Jeg tænkte oven i købet, at Herren måske var bedre tjent med, at jeg ikke tjente.
En dag, mens jeg læste i Mormons Bog, rørte Abinadis ord mit hjerte:
Han »skal … blive ført, korsfæstet og slået ihjel …
Og således bryder Gud dødens bånd, idet han har vundet sejr over døden …
Og nu siger jeg til jer: Hvem skal tale om hans slægt?« (Mosi 15:7–8, 10; fremhævelse tilføjet).
Jeg læste den sidste linje igen og igen og tænkte, om den mon hele tiden havde været der. Ved at læse Det Nye Testamente kendte jeg til Frelserens liv og til den generation, der havde fulgt ham. Men de af Frelserens generation kan ikke besøge folk i dag for at undervise om hans kærlighed, hans forsoning og hans kirke. Så hvordan kunne jeg retfærdiggøre det, hvis jeg ikke forkyndte mit vidnesbyrd om ham?
Herren ønskede, at jeg delte de gode tidender, jeg havde fået, om evangeliet. Jeg vidste, at evangeliet var sandt, og jeg ønskede at fortælle om de sandheder, jeg havde lært ved at læse skriften.
Kort tid efter den oplevelse tog jeg af sted på mission. I dag forklarer jeg det ønske, jeg havde om at tjene, med det, jeg havde lært om Frelseren ved at læse skrifterne som ung studerende.