Ægte kærlighed

Ældste Joseph B. Wirthlin (1917-2008)

De Tolv Apostles Kvorum

Se »Det store bud«, Liahona, nov. 2007, s. 28-29.

Kærlighed fører os til det evige livs herlighed og storslåethed.

Kærlighed er begyndelsen, midten og enden på disciplens sti. Den lindrer, rådgiver, helbreder og trøster. Den leder os igennem mørkets dale og gennem dødens slør. Til syvende og sidst er det kærligheden, der fører os til det evige livs herlighed og storslåethed.

For mig har profeten Joseph Smith altid været et eksempel på Kristi rene kærlighed. Mange undrede sig over, at han samlede så mange tilhængere og fastholdt dem. Hans svar var: »Det er, fordi jeg er i besiddelse af kærlighedens princip.«¹

Der fortælles en historie om en 14-årig dreng, der kom til Nauvoo for at finde sin bror, der boede i omegnen. Den unge mand ankom om vinteren uden penge og uden venner. Da han forhørte sig om sin bror, blev drengen taget med til et stort hus, der lignede et hotel. Der mødte han en mand, der sagde: »Kom ind, min dreng, vi skal nok tage os af dig.«

Drengen indvilligede og kom ind i huset, hvor han fik mad, varmen og en seng at sove i.

Den næste dag var det bitterligt koldt, men trods det gjorde drengen sig klar til at gå de 13 km ud til sin bror.

Da manden i huset så det, bad han drengen om at blive lidt endnu. Han sagde, at der snart kom en hestevogn, som han kunne komme med.

Drengen gjorde indvendinger og sagde, at han ikke havde nogen penge, men manden sagde, at det skulle han ikke bekymre sig om, da de nok skulle tage sig af ham.

Senere fandt drengen ud af, at manden i huset var ingen ringere end Joseph Smith, mormonernes profet. Drengen huskede den venlighed, han var blevet mødt med resten af sit liv.²

I et budskab fra Mormontabernakelkorets Musik og det talte ord finder man historien om en ældre mand og kvinde, der havde været gift i mange år. Eftersom hustruens syn ikke var, hvad det havde været, var hun ikke længere i stand til at passe sig selv på samme måde, som hun havde gjort tidligere. Uden at blive spurgt om det begyndte manden at lakere hendes fingernegle.

»Han vidste, at hun kunne se sine negle, når hun holdt dem helt op til øjnene og i den rette vinkel, og det fik hende til at smile. Han elskede at se hende glad, så han lakerede hendes negle i mere end fem år, inden hun gik bort.«³

Det er et eksempel på Kristi rene kærlighed. Sommetider findes den største kærlighed ikke i de dramatiske scener, som poeter og forfattere har udødeliggjort. De største udtryk for kærlighed findes ofte i de små venlige og omsorgsfulde handlinger, vi udviser mod dem, vi møder på livets vej.

Sand kærlighed varer for evigt. Den er for evigt tålmodig og tilgivende. Den tror, håber og udholder alt. Det er den kærlighed, som vor himmelske Fader har til os.