Kun for unge

Del udsigten og Mormons Bog

Da jeg tjente som missionær i en lille by i Wales, gik min makker og jeg på en vej, der førte op til en af de mange bakker der. Det var en varm sommerdag. Da vi nåede til toppen af bakken, var udsigten smuk, så min makker og jeg besluttede at tage en kort pause og nyde udsigten og samle kræfter.

Da jeg var ved at finde en appelsin i min rygsæk, så jeg en kinesisk dame komme gående op ad bakken. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vinkede til hende. Hun vinkede glad tilbage og kom over for at sidde hos os. Vi begyndte at snakke, og hun fortalte, at hun var gået op på bakken for at nyde udsigten, for den mindede hende om Gud og hans kærlighed til hende. Hun fortalte os også, at hun havde været klar til at tage tilbage til Kina, da der dukkede et job op i Wales. Det tog hun, fordi hun troede, at Gud havde sørget for dette job til hende af en årsag, hun ikke kendte til.

Snart efter dette første møde begyndte vi at undervise hende i en nyomvendts hjem, og vi delte mange åndelige oplevelser. En af dem rørte mig i særlig grad. Vi gav hende en kinesisk udgave af Mormons Bog, hvor vi havde skrevet vores vidnesbyrd forrest. Ånden var så stærk, at hun begyndte at græde.

Jeg blev forflyttet til et andet område kort tid efter. Jeg kunne desværre ikke komme tilbage til hendes dåb, men det styrker mig altid at tænke på vores første møde på bakketoppen.

Jurek Bäder, Tyskland

Sammen for evigt

»Vores familie kan være sammen for evigt, siger Gud« (»Vores familie kan være sammen for evigt«, Salmer og sange, nr. 194). Jeg elsker denne primarysang, som lærer os, at familier kan besegles for al evighed. Jeg bad om, at det også kunne blive tilfældet for min familie, især efter min far døde.

Herren besvarede min bøn for nyligt. Min mor, mine to brødre og jeg blev i stand til at rejse til templet i Manila i Filippinerne for at blive beseglet til hinanden og min far. Det var første gang, at vi var i templet sammen, og jeg kan stadig huske den glæde, jeg så i min mors og mine brødres øjne. Der var en stor følelse af lykke der.

Jeg ved, at templet er Herrens hus, og dem i templet har den rette myndighed til at udføre de hellige ordinancer. Jeg er så taknemlig for, at min familie, takket være de ordinancer, kan være sammen med min far igen. Efter vi har været i templet, prøver vi at være stærkere som familie og gøre alt, vi kan, for at holde vore pagter, så vi kan være sammen for evigt.

Crisanto Coloma, Filippinerne