Se hen til Gud hver dag
Ældste D. Todd Christofferson
De Tolv Apostles Kvorum
Fra et CES-foredrag for unge voksne den 9. jan. 2011.
Ved at give os de daglige fornødenheder, én dag ad gangen, prøver Gud at lære os tro.
I Fadervor lyder bønnen »giv os i dag vort daglige brød« (Matt 6:11) eller »giv os hver dag vort daglige brød« (Luk 11:3). Jeg tror, at vi alle er villige til at indrømme, at vi har daglige behov, som vi ønsker vor himmelske Faders hjælp til. For nogle af os er det visse dage bogstavelig talt brød – eller føde til at opretholde livet den dag. Det kan også være åndelig og fysisk styrke til at klare endnu en dag med kronisk sygdom eller en smertefuld helingsproces. I andre tilfælde kan det være mindre håndgribelige behov, ting, der knytter sig til de pligter eller aktiviteter, man har en given dag – fx at skulle undervise eller op til en prøve.
Jesus lærer os, sine disciple, at vi hver dag bør henvende os til Gud om det brød – den hjælp og støtte – som vi har brug for den pågældende dag.
Herrens opfordring til os om at søge »vort daglige brød« hos vor himmelske Fader vidner om en kærlig Gud, der er opmærksom på sine børns daglige behov, selv de mindste, og som er ivrig efter at bistå dem hver især. Han siger, at vi skal bede i tro til den »Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den« (Jak 1:5). Det er selvfølgelig meget betryggende, men der er noget i dette, som er langt vigtigere end blot at hjælpe os med at klare dagen og vejen. Når vi søger og modtager det guddommelige brød dagligt, så vokser vores tro og tillid til Gud og hans Søn.
At se hen til Gud dagligt for at få dækket vore behov nærer vores tro
I husker nok Israels stammers store udvandring fra Egypten og de 40 år i ørkenen, inden de kom ind i deres forjættede land. Denne store skare på godt og vel en million mennesker skulle have noget at spise. Sådan et antal på et sted ville ikke kunne klare sig længe med jagt, og deres nomadeagtige livsstil på den tid passede ikke med at opdyrke jorden eller opdrætte kvæg i tilstrækkelige mængder. Jahve løste den udfordring på mirakuløs vis ved at sørge for deres daglige brød fra himlen i form af manna. Herren instruerede gennem Moses folket om at samle nok manna til den pågældende dag, bortset fra dagen inden sabbatten, hvor de skulle samle til to dage (se 2 Mos 16:19-29).
Ved at sørge for deres daglige behov én dag ad gangen prøvede Jahve at lære et folkeslag at tro, et folk som i løbet af omkring 400 år havde mistet meget af deres fædrene tro. Han lærte dem at stole på ham og »se hen til [ham] i alle [deres] tanker; tvivl ikke, frygt ikke (L&P 6:36). Han sørgede for nok til en dag ad gangen. Bortset fra den sjette dag var de ude af stand til at gemme mannaen til næste dag. Så Israels børn var nødt til at vandre med ham hver dag og stole på, at han ville skaffe dem mad nok næste dag og dagen efter. På den måde var han aldrig langt fra deres sind og hjerte.
Stol på Herren – løsningerne viser sig nok med tiden
Nogen tid, inden jeg blev kaldet som generalautoritet, stod jeg personligt med en økonomisk udfordring, der varede i flere år. Til tider truede denne udfordring min families og min velfærd, og jeg tænkte, at vi nok gik fallit. Jeg bad om mirakuløs og guddommelig udfrielse. Selvom jeg bad mange gange i stor oprigtighed, var svaret i sidste ende »nej«. Jeg lærte til sidst at bede, som Frelseren gjorde og sige: »Dog, ske ikke min vilje, men din« (Luk 22:42). Jeg søgte Herrens hjælp i hver en lille ting på vejen mod en endelig løsning.
Der var mange gange, hvor jeg havde udtømt alle mine ressourcer, og hvor jeg ikke havde nogen eller noget andet sted at henvende mig. Det skete mere end én gang, at jeg knælede tårevædet ned og tryglede om min himmelske Faders hjælp. Og han hjalp. Sommetider blot med en følelse af fred, en forvisning om, at alt nok skulle ordne sig. Jeg så måske ikke, hvad vejen var, men han lod mig direkte og indirekte vide, at han ville åbne en udvej. Der var måske forhold, der ændrede sig, jeg fik måske en ny og nyttig idé, der dukkede en uventet indtægt op, eller også var der andre ressourcer, der lige kom i rette øjeblik. Der var på en eller anden måde en løsning.
Selvom jeg led dengang, så er jeg, set i bakspejlet, taknemlig for, at der ikke altid var en hurtig løsning på mit problem. Det faktum, at jeg var tvunget til at henvende mig til Gud om hjælp næsten dagligt over en længere periode, lærte mig virkelig at bede og få svar på mine bønner og lærte mig på en meget praktisk måde at sætte min lid til Gud. Jeg lærte min Frelser og min himmelske Fader at kende på en måde og i en grad, som jeg måske ikke ville have gjort ellers, eller som ville have taget meget længere tid. Jeg lærte, at det daglige brød er et dyrebart gode. Jeg lærte, at manna kan være lige så virkelig i dag, som den fysiske manna var i den bibelske beretning. Jeg lærte at stole på Herren af hele mit hjerte. Jeg lærte at vandre med ham dag for dag.
Arbejd jer igennem store problemer i små, daglige bidder
At bede Gud om »vort daglige brød« og ikke det ugentlige, månedlige eller årlige brød hjælper os også til at fokusere på de mindre og mere overskuelige bidder af et problem. Vi kan være nødt til at tage små bidder, dag for dag, for at håndtere noget meget stort. Sommetider er alt, vi kan klare blot én dag (eller bare en del af dagen) ad gangen. Lad mig give et eksempel, som ikke er fra skriften.
I 1950’erne overlevede min mor en operation mod kræft, men den svære operation blev fulgt op af smertefuld kemoterapi og det under forhold, der i dag må virke ret primitive. Hun fortalte, at hendes mor lærte hende noget i den tid, som hjalp hende lige siden: »Jeg var så syg og svag, og en dag sagde jeg til min mor: ›Åh, mor jeg kan ikke klare den behandling 16 gange mere.‹ Hun sagde: ›Kan du klare den i dag?‹ ›Ja.‹ ›Jamen, skat, det er alt, du skal gøre i dag.‹ Det har hjulpet mig mange gange, når jeg husker at tage én dag eller en ting ad gangen.«
Når I beder om jeres daglige brød, så tænk nøje over jeres behov – både det, I står og mangler, og det, I har brug for beskyttelse imod. Når I går til ro, så tænk over dagens sejre og nederlag, og hvad der kan gøre morgendagen lidt bedre. Og tak vor himmelske Fader for den manna, han lod falde på jeres vej, og som hjalp jer igennem dagen. Jeres eftertænksomhed vil øge jeres tro på ham, når I ser hans hånd hjælpe jer til at udholde nogle ting og ændre andre. I vil blive i stand til at glæde jer over endnu en dag, endnu et skridt imod evigt liv.
Jesus Kristus er livets brød
Husk frem for alt på, at vi har ham, som mannaen var et forbillede og symbol på, nemlig selve livets brød, Forløseren.
»Jesus sagde til dem: ›Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste …
Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv.
Jeg er livets brød‹« (Joh 6:35, 47-48).
Jeg bærer vidnesbyrd om, at livets brød, Jesus Kristus, lever og er virkelig, og om hans forsonings uforlignelige kraft og rækkevidde. Når alt kommer til alt, er det hans sonoffer og hans nåde, der er »vort daglige brød«. Vi bør søge ham dagligt for at gøre hans vilje hver dag og blive ét med ham, som han er ét med Faderen (se Joh 17:20-23). Min velsignelse over jer skal være, at vor himmelske Fader vil give jer jeres daglige brød, når I søger det fra hans hånd.