»Mine dage« med templer og teknologi
Ældste Neil L. Andersen
De Tolv Apostles Kvorum
Fra talen »Find Our Cousins« afholdt ved Family Discovery Day, et foredrag for unge i sammenhæng med RootsTech 2014, Slægtshistorisk konference i Salt Lake City, Utah, 8. feb. 2014. Lær mere ved at besøge lds.org/go/Andersen215. Se talerne fra den 14. februar i år ved at besøge lds.org/discoverfamily.
Tiden er inde til mere helhjertet at søge jeres forfædre og udføre frelsende ordinancer for de millioner af mennesker, I er i familie med.
Har I nogensinde tænkt over, hvorfor I blev sendt til jorden netop nu og ikke på et andet tidspunkt? Hvordan det ville have været at stå ved siden af Moses eller være ven med Jesu mor, Maria? Eller at bo i Nauvoo, da profeten Joseph Smith gik i gaderne, eller sammen med andre teenagere trække og skubbe sin håndkærre tusinde kilometer for at nå et nyt hjem i Saltsødalen?
Sommetider ser vi på tidligere tider eller andre steder og spørger: »Hvorfor ikke mig? Hvorfor er jeg lige her lige nu?«
I er ikke de første, der undrer sig over, hvorfor man lever når og hvor, man nu gør. En profet i Amerika stillede sig selv de samme spørgsmål. Han hed Nefi. Det er ikke den Nefi, vi finder i begyndelsen af Mormons Bog, men Nefi, som var søn af Helaman den anden og oldebarn af profeten Alma den Yngre.
I den verden, Nefi levede i, var penge, magt og popularitet vigtigere, end hvad der var retskaffent. Mange blandt folket brød åbenlyst befalingerne. De løj, tog hvad der ikke tilhørte dem og ignorerede kyskhedsloven. De, som holdt buddene, blev latterliggjort og mishandlet (se Hel 7:4-5, 21; 8:2, 5, 7-8).
»Da Nefi så det, svulmede hans hjerte af sorg i hans bryst, og han udbrød i sin sjælekval:
Åh, gid jeg kunne have levet mine dage i de dage, da min fader Nefi for første gang kom ud af Jerusalems land, så jeg kunne have glædet mig sammen med ham i det forjættede land; dengang var hans folk beredvillige, urokkelige med hensyn til at holde Guds befalinger og langsomme til at blive ledt til at gøre misgerninger, og de var hurtige til at lytte til Herrens ord –
ja, hvis mine dage kunne have været i de dage, da ville min sjæl have nydt glæde ved mine brødres retfærdighed« (Hel 7:6-8).
Nefi var en imponerende Guds profet, og alligevel undrede han sig et øjeblik over, hvorfor han levede på jorden på sin tid. Han vidste, at Frelseren ville komme til jorden i en nær fremtid, men i et øjeblik kan det have virket, som om de smukke begivenheder, der lå lige om hjørnet, ville gå ham forbi.
Der gik ikke mere end 20 år fra, at han sagde de ord, til der kom en nat uden mørke, og Jesus blev født i Betlehem. Inden for 55 år var Frelseren opstået og herliggjort, og han steg ned fra himlen for at besøge de hellige i landet Overflod. Nefis søn var til stede, og Frelseren talte personligt til ham og ordinerede ham som en af de tolv disciple på den vestlige halvkugle. Vi kan også formode, at Nefis døtre, sønner og børnebørn var blandt de 2500 hellige, som Kristus indbød til personligt at komme frem en efter en og føle naglemærkerne i sine hænder og fødder. Det er ikke svært at forestille sig, at Nefis oldebørn var blandt de små børn, som Frelseren velsignede en for en, og som blev omringet af ild og engle, der betjente dem. Havde Nefi set fremtiden for sin retskafne familie og sine venner, havde han helt sikkert ikke ønsket at leve på en anden tid.
Heldigvis forblev Nefi retfærdig og underviste modigt folket, han udvirkede mirakler, og tillige med profeten Samuel profeterede han om Frelserens nært forestående komme. Herren havde med sine egne ord lovet, at han ville velsigne Nefi for evigt (se Hel 10-11; 16).
Og selvom han undrede sig over sin tid og sted, afslutter han med meget kraftfulde ord: »Men se … disse er mine dage« (Hel 7:9).
Mine kære unge brødre og søstre, disse er jeres dage. I er blevet udvalgt til at leve i de sidste år forud for, at Frelseren vender tilbage til jorden. Vi kender ikke selve dagen eller året for hans komme, men vi kan uden videre se de tegn, der går forud for hans komme.1
Akkurat ligesom Nefi fik øje på sin centrale rolle med at forberede Frelserens komme til nefitterne, vil vi en dag kunne skue tilbage og se de store velsignelser, der blev os til del ved at leve på denne tid, hvor vi forbereder verden på Frelserens genkomst. Lad os se ud over de vanskeligheder og forhindringer, der konfronterer vores vigtige målsætning og de herlige dage, der ligger forude. Lad os ligesom Nefi sige: »Disse er mine dage.«
Og hvad beder Herren jer så om i disse dage? For det første, at I påtager jer Jesu Kristi navn. Lær af ham og af hans kærlighed og uendelige godhed mod jer, og beslut jer for altid at holde hans bud. I må følge Frelseren, elske Gud og tjene jeres medmennesker. Vi kan alle nyde privilegiet af at følge Kristus, lade os lede af hans Ånd og opløfte dem omkring os.
En hellig pligt
Nogle oplevelser er forbeholdt specifikke generationer. Jeg vil gerne tale om en af jeres hellige pligter, der aldrig i samme grad har påhvilet en tidligere generation.
Det er først i de seneste år, at det er blevet muligt at komme i templet overalt i verden. Med indvielsen af templet i Phoenix i Arizona den 16. november 2014 har vi nu 144 fungerende templer i verden. Da jeg var ung, havde Kirken kun 13 templer rundt om i verden.
Min hustru, søster Kathy Andersen, voksede op i Florida i USA. Da hun var fem år gammel, tog hendes forældre deres familie til templet for at blive beseglet for tid og al evighed. Det var en seksdages-rejse på 4000 km tværs over USA til templet i Salt Lake City. I dag ligger 47 templer tættere på hendes hjem i Florida, end templet i Salt Lake City gør.
Præsident Thomas S. Monson har opfordret Kirkens unge til at besøge templet ofte for at udføre dåb for de døde. Han sagde: »Nu til mine unge venner, som er i jeres teenageår, hav altid templet for øje. Gør intet, der vil hindre jer i at træde gennem dets døre og modtage de hellige og evige velsignelser der. Jeg roser jer, som allerede besøger templet regelmæssigt for at udføre dåb for afdøde, og står meget tidligt op om morgenen, så I kan deltage i sådanne dåb, før skolen begynder. Jeg kan ikke tænke på nogen bedre måde at begynde en dag på.«2
I har lyttet til Herrens profet, og hvert år får millioner på den anden side af sløret mulighed for at acceptere deres dåb. Ingen tidligere generation på jorden har haft så stort et privilegium, som I har, ved at kunne gå igennem dørene til Herrens hus og bistå i frelsen af dem, der er gået forud for os.
Som I ved, er der et afgørende første skridt, som gør det muligt for os at udføre det hellige arbejde i templet. Vi må søge efter og finde de medlemmer af vores familie, som er gået forud for os.
Da Moroni første gang besøgte profeten Joseph Smith, instruerede han Joseph om, at »børnenes hjerte sk[ulle] vende sig til deres fædre« (L&P 2:2). Senere forklarede profeten Joseph Smith, at Kirkens medlemmer skulle blive »befriere på Zions bjerg. Men hvordan skal de blive befriere på Zions bjerg?« spurgte han. »Ved at bygge deres templer … og ved at gå frem og modtage alle ordinancerne … for alle deres forfædre, som er døde … Og heri er den kæde, der binder fædrenes hjerte til børnene, og børnenes til fædrene.«3
Profeten Joseph Smith talte om dette værk som »et sammenføjende led«, der forbinder en generation til en anden (L&P 128:18). På Joseph Smiths tid smedede man et sammenføjende led ved at blødgøre og smelte to stykker metal i en ovn, hvorefter man føjede dem sammen, mens de stadig var bøjelige, og så lod man dem køle og hærde til en ubrydelig kæde. Vigtigheden af en stærk, åndelig sammenkædning, som binder os sammen for evigt, erklæres meget klart i skriften: »Vi kan ikke blive gjort fuldkomne uden dem; ej heller kan de blive gjort fuldkomne uden os« (L&P 128:18).
Før i tiden var dette arbejde med at finde familienavne, verificere dem og tage dem med til templet primært noget, de ældre medlemmer af Kirken udførte. Hvorfor var det det? Fordi det krævede en masse tid og en stor indsats. Det begyndte ofte med lange ruller med mikrofilmede optegnelser. Det betød, at man måtte være meget omhyggelig med datoer og steder, tykke historiske bøger med begrænset tilgængelighed og til tider fjerntliggende kirkegårde.
Vores mulighed for at finde vore forfædre online er kun nogle få år gammel, og der er sket enorme fremskridt i de seneste måneder. De kommende måneder vil byde på endnu mere tilgængelighed.
Ligesom jeres generation er blevet meget dygtige til at besøge templet, vil I i de kommende måneder og år blive lige så dygtige til at finde og tage navne med til templet.
Jeg vil gerne udfordre jer hver især til at sætte et personligt mål om at hjælpe med at forberede ligeså mange navne til templet, som I udfører dåb i templet for. (Tag imod udfordringen ved at besøge templechallenge.lds.org). Der er noget kraftfuldt ved at søge efter dem, der står i behov for tempelordinancer, finde ud af hvem de er og være en del af, at de kan modtage disse hellige ordinancer. Det er sådan, I bliver befriere på Zions bjerg (se Obad 1:21 og L&P 103:9). Der ligger en glæde og tilfredsstillelse i det, som kun forstås åndeligt. Vi er forbundet til vore forfædre for evigt.
Nogle af vore familier har været i Kirken i mange generationer, og der er lavet meget arbejde i templet for mange af vore nærmeste slægtninge. I 2013 kunne jeg for første gang se mine forfædre i et oversigtsdiagram online. Der var min oldefar, Niels Andersen, som jeg er opkaldt efter, også, og min tipoldefar Moroni Stocks, der var den første i familien, som blev opkaldt efter en profet i Mormons Bog. Jeg kunne se fotografier af flere i min familie online. Ved I, hvordan jeres oldeforældre så ud?
Find vore fætre
Hvis jeres diagrammer ikke er så komplette som mit, er jeres primære ansvar at fylde det så godt ud, som I kan. Hver måned bliver mere og mere information tilgængelig.
Dersom jeres diagram er lige så komplet som mit, er der stadig et vigtigt arbejde at udføre. Dette værk fortsætter uendeligt. Det vil end ikke være færdigt, når Frelseren vender tilbage. Når vores diagram er komplet, kan vi hjælpe andre med at spore deres slægt, og vi kan finde dem, som er nært beslægtet med vores familie. Vi kalder det »Find vore fætre«.
Hvordan finder vi så vore fætre? På to måder.
For det første finder vi vores familiediagram og finder dem, der er nært beslægtet med vore tiptipoldemødre og -fædre. Jeg kan fx finde bedste Frances Bowen Evans på mit diagram og se på hendes brødres og søstres familier. Hun havde fem søstre og to brødre. Således kan jeg finde mine fætre og kusiner.
En anden måde er at finde fætre og kusiner ved at hjælpe dem omkring os. Vi begynder med det særlige hæfte Min familie. Hvis slægtshistorie er noget nyt for jeres familie, kan I udfylde hæftet. Ligner jeres familietræ mit, så tag hæftet med til et nyt medlem eller en, som ikke har været så involveret i Kirken, som jeres familie har været, og hjælp dem med at finde deres familie. Når I gør det, hjælper I dem med at føre andre til templet. Det er jeres brødre og søstre, men vi kan også godt lide at kalde dem jeres »fætre«.
Vi er alle brødre og søstre i vor himmelske Faders familie. Vores egen familie er ikke blot smidt tilfældigt sammen. Præsident Monson har sagt: »Vi opdager noget om os selv, når vi lærer om vore forfædre.«4
Når vi ser os selv ud fra et familiemæssigt perspektiv, de som gik forud for os, og de som kommer efter os, indser vi, at vi er en del af en vidunderlig kæde, der binder os alle sammen. Når vi søger efter dem og tager deres navn med til templet, giver vi dem noget, som de ikke kan opnå uden os. Ved at gøre det forbindes vi til dem, og Herren bekræfter gennem sin Ånd den evige vigtighed af det, vi gør, i vores sjæl.
Præsident Monson forklarede: »De, som forstår de evige velsignelser, der kommer igennem templet, ved, at intet offer er for stort, ingen pris for høj, ingen indsats for besværlig for at modtage disse velsignelser.«5
Til hans ord vil jeg tilføje, at der venter vore forgangne familiemedlemmer velsignelser og kraft fra det høje, når de modtager de ordinancer, vi udfører for dem i de hellige templer. De lever ikke på jorden mere, men de lever stadig. Vi bliver »befriere på Zions bjerg«, og vi bindes sammen med dem for evigt.
I blev født i en tid med templer og teknologi. Tiden er inde til mere helhjertet at vende jeres hjerte til jeres forfædre.
Når I forsøger at bidrage til dette hellige værk, vil jeres viden og tro på Frelseren øges, og I vil modtage et mere sikkert vidnesbyrd om, at livet fortsætter på den anden side af sløret. Jeg ved, at livet fortsætter bag sløret. I vil modtage beskyttelse mod de fristelser, der omgiver jer, og I vil forberede jer selv og den verden, I lever i, på Frelserens andet komme.
Jeg ved, at livet fortsætter bag sløret. Jeg vidner om, at Jesus er Kristus. Han er vor Frelser og Forløser. Han lever. Hans herlige sonoffer gør, at ordinancerne i templet er gyldige for evigt.