Begyndelsen på et nyt liv
I sommeren 2011 var familien Wundram klar til at flytte fra Guatemala til USA, for at Carlos Wundram kunne videreuddanne sig som læge.
»Da vi var rede til at drage af sted, var der noget, der stoppede mig,« fortæller han. Hans hustru, Adriana, oplevede det på samme måde, så de bad sammen og modtog en bekræftelse på, at de ikke skulle tage af sted.
De ændrede deres planer og undrede sig over, hvad Gud mon havde i tankerne for dem. Det fandt de ud af fire måneder senere.
Carlos havde været medlem af Kirken, siden han var 14, men han var holdt op med at deltage aktivt, da han begyndte at læse på universitetet, da han var 21.
Adriana, der ikke selv var medlem, havde længe ønsket at gifte sig med en sidste dages hellig. En af hendes gode venner, der var medlem af Kirken, havde giftet sig med en hjemvendt missionær, som både var kærlig og opmærksom. Sådan en mand ville Adriana også gerne have.
De havde ikke talt om Carlos’ tro, da de begyndte at gå ud sammen, men han udviste mange af de samme kvaliteter som hendes venindes mand. Han opførte sig ikke overlegent. Da de blev gift og fik børn, satte hun pris på, at han kunne bade børnene og skifte bleer!
Efterhånden som deres tre børn begyndte at vokse op, »begyndte vi at tænke på, at vi burde komme tættere på Gud,« fortæller Carlos. De fandt ikke, hvad de søgte i de kristne kirker, de besøgte for en tid, men følelsen af de havde brug for at komme tættere på Gud varede ved.
Da familien havde skrottet deres planer om at flytte til USA, besluttede de sig for at lave nogle forbedringer i deres hjem og købte nye vinduer. De kunne straks lide den mand, José Mena, som skulle sætte vinduerne i. En dag kom de til at snakke religion med ham. Han fortalte, at han var medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, og Carlos fortalte, at det var han også, men han var ikke kommet i nogen tid.
Da bror Mena kom igen for at arbejde med vinduerne, havde han taget en Mormons Bog og et nummer af Liahona med til hver enkelt i familien. Da Carlos læste bladet, vækkede det velkendte følelser i ham. Dernæst inviterede bror Mena dem med til åbent hus i templet i Quetzaltenango i Guatemala.
Da de kom ind i templet, sagde børnene: »Far, hvad kan vi gøre for at blive medlemmer af denne kirke?« Da de skulle gå igen, ville deres yngste søn, Rodrigo, på 10 ikke rigtig med ud, og med hjælp fra sin mor udfyldte han et kort og bad om at få besøg af missionærerne.
Familien mødtes med missionærerne. »Jeg ville ikke presse min familie til at blive døbt,« fortæller Carlos. »Men de følte virkelig selv Ånden.«
Adriana og børnene blev døbt i december 2011, få dage inden templet i Quetzaltenango blev indviet. »Gud gav mig den store velsignelse at døbe dem,« siger Carlos. Blot et år senere blev familien beseglet i templet. Det var en dejlig oplevelse for dem alle.
Muligheden for at blive beseglet
Ana Victoria Hernández var ikke medlem af Kirken, da hun blev gift med Belbin Calderón, der var medlem, men han kom ikke om søndagen, fordi han arbejdede. Belbin siger, at det var en stærk følelse, der bragte ham tilbage. Han fortæller: »Jeg sagde mit job op, fordi jeg ville tilbage til Kirken.« Efter han igen var blevet aktiv, bemærkede hans hustru, at han var blevet mere ydmyg, og at der var mere enighed i hjemmet.
Belbin håbede på, at hans hustru ville blive interesseret i evangeliet, men han prøvede aldrig på at presse hende. Da Ana Victoria en søndag var ved at tørre støv af reolen, opdagede hun en af Belbins bøger om Kirkens historie. Hun var nysgerrig, så hun begyndte at læse. Beretningen om pionerernes ofre rørte hende dybt.
Nogle få uger senere udkom oktobernummeret 2011 af Liahona, der var et særnummer om Mormons Bog. Ana Victoria blev igen nysgerrig og begyndte at læse Mormons Bog. Hun indså snart, at den ikke blot indeholdt en historie, men også profeters ord. Hun begyndte at tage til nadvermøde med sin mand og sine børn.
Dernæst besøgte hun og hendes familie templet i Quetzaltenango i Guatemala, da der var åbent hus. Ana Victoria blev rørt, da hun fandt ud af, at hendes familie kunne blive beseglet for al evighed. »Det gjorde et stort indtryk på mig. Jeg følte et behov for at blive beseglet til dem,« fortæller hun. Hun begyndte at modtage undervisning af missionærerne, og hun blev døbt den 7. december 2011. Hun deltog i tempelindvielsen fire dage senere.
Bror og søster Calderón blev beseglet i templet med deres børn i december 2012. Ana Victoria siger, at hun ikke kan beskrive sin glæde over at vide, at hun kan være sammen med sin familie altid. Belbin siger, at visheden om deres besegling »er den største velsignelse, han kan forestille sig«.
Templet pirkede til hans ånd
Opførelsen af templet i Quetzaltenango i Guatemala var opfyldelsen af en drøm for Mónica Elena Fuentes Álvarez de Méndez. Hun er datter af en pioner i Kirken, som indgød hende en kærlighed til evangeliet og alle dets velsignelser. Hendes mor, Magda Ester Álvarez, blev døbt i 1953, seks år efter de sidste dages hellige missionærer ankom til Guatemala for første gang.
Mónica voksede op i Kirken og giftede sig senere med en god mand, Enio Méndez, som ikke var medlem af Kirken. Han støttede sin hustru og datter i deres kirkeaktiviteter og beundrede medlemmerne, men han viste aldrig nogen interesse for at blive døbt. Men Mónica huskede, at hendes mor havde sagt, at hendes mand en dag ville blive medlem af Kirken. »Jeg mistede aldrig håbet,« siger hun, selv om hun ingen anelse havde om, hvordan han ville lade sig konvertere.
Mónicas mor nød velsignelserne ved de periodiske besøg i templet i Guatemala City og blev meget glad, da det i 2006 blev bekendtgjort, at der skulle opføres et tempel i Quetzaltenango. Men Magda Álvarez led af en dødelig sygdom og gik bort i 2008, inden templet i Quetzaltenango stod færdigt.
Mónica og hendes unge voksne datter, Mónica Esther Méndez Fuentes, tjente sammen som guider ved åbent hus-arrangementet i templet ved Quetzaltenango. Enio tog til åbent hus sammen med dem, og uden deres vidende vendte han tilbage to gange mere.
Da Mónica og hendes datter forlod templet sammen efter den sidste dag med åbent hus, tænkte de over, om Magda Álvarez’ forudsigelse om Enio nogen sinde ville gå i opfyldelse.
Enio havde altid ment, at det var fint nok, at han var medlem af sin kirke, og at hustruen og datteren var medlem af deres, så længe de respekterede hinandens tro. Men hans oplevelse ved åbent hus i templet havde givet ham noget at tænke over. »Jeg begyndte at faste uden at sige noget til dem og at bede,« fortæller han. Han gik alene op i bjergene, hvor han godt kan lide at gå og tænke. »Jeg spurgte Herren, hvad jeg skulle gøre.« Han vidste rent faktisk allerede, at det var rigtigt, men der var en tvivl, han skulle havde ryddet af vejen.
Enio blev døbt i april 2012. Det var en meget bevægende oplevelse for hans hustru og datter.
Familien Méndez blev beseglet i templet i Quetzaltenango i oktober 2013. Søster Méndez udtrykker glæde over at have opnået et evigt mål og håb om, at de kan være trofaste hele livet igennem.