Velsignet af sabbatsdagen
Forfatteren bor i Utah i USA.
Overholdelse af sabbatsdagen er i sidste ende et spørgsmål om lydighed, indstilling og valg.
Det at holde sabbatsdagen hellig blev en udfordring for Annabelle Hyatt, da hun fik praktikplads i et selskab, der drev en forlystelsespark. Annabelle, der er opvokset i Texas, havde lært, at sabbatten var til at gå i kirke, hvile sig og tjene andre. Men da hun flyttede til Florida for at begynde i sin praktik, blev hun nødt til at arbejde om søndagen.
Hun fortæller: »Til at begynde med tog jeg pligttro på arbejde, ligesom alle de andre gjorde. Så begyndte jeg efter nogle få uger at lægge mærke til, hvor trist til mode jeg var i ugens løb, fordi jeg hverken fik nadveren eller de inspirerende ord, som jeg mere end nogensinde havde brug for at høre.«
En dag bad hun om hjælp og mønstrede mod nok til at gå hen og tale med sin leder om sit ønske om at komme i kirke og ikke arbejde om søndagen. Hendes leder forstod ikke, hvorfor det var så vigtigt for hende. Men Annabelle insisterede. Hver gang hun så sin leder eller den skemalæggende leder, nævnte hun sit behov for at få fri om søndagen, og at hun gerne ville arbejde ekstra de andre dage for det.
»Endelig skete miraklet!« siger hun. »Jeg fik fri lørdag og søndag, hvilket er ganske uhørt for en praktikant i et sæsonbetonet erhverv, når man kun har været der en måned. Det privilegium at få fri i weekenden var normalt forbeholdt ansatte med høj anciennitet.«
Hun bærer vidnesbyrd om velsignelsen: »Jeg kunne se og mærke en markant forskel ved at få lyset ved at gå i kirke tilbage i mit liv. Når mine kolleger spurgte, hvorfor jeg gik i kirke eller hvorfor det var så vigtigt for mig, inviterede jeg dem med. Jeg begyndte at tage nogle af mine kolleger med i kirke. Jeg ved uden tvivl, at Jesu Kristi evangelium er værd at kæmpe for. At holde sabbatsdagen hellig er nødvendigt for at have Ånden i sit liv og blive et bedre menneske.«
Som mange andre unge voksne er Annabelle blevet velsignet for trofast at holde sabbatten hellig. Selvom det kan være en udfordring at modstå presset til at arbejde eller deltage i aktiviteter, som vi i ugens løb normalt gerne deltager i, så er det at holde sabbatten hellig i sidste ende et spørgsmål om lydighed, indstilling og valg. Der vil følge store velsignelser. Disse tre unge voksne bærer deres vidnesbyrd om, at Herren hjælper sine børn til at holde Herrens dag hellig.
Herren åbnede en udvej
Da Katrin Schulze fra Tyskland skulle på universitetet langt hjemmefra, blev hendes beslutsomhed omkring at holde sabbatten hellig pludselig prøvet. »Mine forældre havde lært mig og mine søskende om vigtigheden af at holde sabbatten hellig,« sagde hun. »For os betød det, at vi ikke arbejdede, handlede eller udøvede sport om søndagen. Jeg kan ikke huske nogen undtagelse.
På universitetet var det påkrævet, at jeg deltog i et seminar, der altid strakte sig over en hel weekend – både lørdag og søndag. Jeg stod i et frygteligt dilemma – hvis jeg ikke deltog, fik jeg ikke min eksamen; men på den anden side ønskede jeg også at holde alle Herrens bud. Da jeg tænkte over situationen, indså jeg, at det ikke var et problem, jeg selv kunne løse. Jeg tryglede Herren og bad ham om at vise mig vejen til være lydig og fuldføre mine studier. Efter jeg havde bedt, følte jeg en indre fred.
Efterhånden som tiden for seminaret nærmede sig, følte jeg mig nervøs, men samtidig sikker på, at Herren ville hjælpe mig. En dag stod jeg ved tavlen, hvor skemaet for seminaret hang. Det meste forløb over hele weekenden, men der var én del, der lå over tre dage og ikke om søndagen. Jeg indså, at Herren hjalp mig til at holde sabbatten hellig. Det seminar har aldrig før eller siden ligget på nogen anden dag end søndag, men det år, hvor jeg havde så hårdt brug for det, ordnede Herren det for mig. Jeg er så taknemlig for, at Herren hjalp mig med at holde hans bud.«
Forberedelse til at gå i kirke om søndagen
Katherine Wilkinson fra Utah var ofte længe ude lørdag aften. Hun fortæller dette om en weekend: »Mine venner og jeg havde været ude og spise, set en film og var blevet oppe og snakke til langt ud på natten. Den var nok efter 2, før jeg faldt i søvn.
Søndag morgen fumlede jeg rundt i mørket for at slukke for mit vækkeur kl. 7.30, men der var ikke kirke før 8.30, så jeg tænkte, at jeg kunne sove en halv time mere. Da jeg endelig stod op, måtte jeg løbe rundt for at blive klar. To minutters brusebad og ingen morgenmad, og så løb jeg ud ad døren.
Kirkemøderne virkede lange. Jeg kunne knap nok holde mig vågen. Jeg kiggede på klokken hele tiden og talte ned til, jeg kunne få en lur derhjemme. Det var ikke før, at Søndagsskolen begyndte, at jeg indså, at jeg i min hast havde glemt både mine skrifter og lektionshæftet.«
Senere besluttede Katherine sig for, at der skulle ske en ændring, så hun kunne nyde sabbatten og holde den hellig. Jeg tænkte grundigt over min sabbatsdag,« siger hun. »Jeg var kommet for sent op og havde halvfærdigt skyndt mig i kirke for at udholde tre timers møde (uden en god indstilling), og så var jeg bare gået hjem og sovet. Og det var nok ikke den første søndag, der var gået på den måde. Jeg forstod, at jeg snød mig selv for alle de velsignelser, der knytter sig til at gå i kirke på sabbatsdagen, særligt nadveren og det, den kunne give mig.
At holde sabbatten hellig indebærer ikke blot, at man kommer i kirke; men også at man er der både mentalt og åndeligt. Det ville jeg gerne. Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) har sagt: ›Sabbatsdagen kræver konstruktive tanker og handlinger, og hvis man blot tilbringer den dag med ingenting at gøre, så bryder man den. For at holde den må man ned på sine knæ i bøn, forberede lektioner, studere evangeliet, meditere, besøge de syge og sorgfulde, sove, læse god litteratur og deltage i alle den dags møder, som man forventes at deltage i‹ (Tilgivelsens Mirakel, 1975, s. 92). I takt med, at jeg begyndte at ændre mig og ære denne hellige dag, har jeg mærket store velsignelser i mit liv.«