Sidste dages hellige på arbejdspladsen
Hvor arbejder du, og hvad laver du?
Jeg arbejder på Learnmark i Horsens Teknisk skole. Det er flere skoler samlet i et med 1600 elever i alt. Jeg underviser på hovedforløb inden for lager og statistik. Jeg er uddannet lagerekspedient og har undervist de sidste 10 år.
Hvad siger dine kollegaer til, at du er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige?
De synes, at det er helt fint. Bare jeg holder det for mig selv. Vi har en politik på skolen, at vi ikke diskuterer religion og politik med eleverne. Lærerne har indgået den samme aftale indbyrdes, men mine kollegaer ved alle sammen godt, at jeg er medlem af Kirken. Da jeg blev biskop i Kirken for nogle år siden, var der en artikel i lokalavisen om det. Indimellem kalder eleverne mig »biskoppen«, »din højhed«, men det synes jeg er meget sjovt. Når jeg præsenterer mig selv for nye klasser, spørger de nogle gange: »Er der noget med, at du er medlem af en kirke eller sådan noget?« Det svarer jeg selvfølgelig ja til. De googler mig sikkert, for hvordan skulle de ellers vide det.
Står du indimellem i nogle dilemmaer i forhold til din religion?
Vi er jo opfostret i Kirken med, at man skal være god mod alle mennesker. Jeg synes indimellem, at jeg står i et dilemma, når jeg skal give karakterer. Når elever klarer sig godt til daglig, men til eksamen klarer sig dårligt, så får jeg ondt af dem. Jeg ved jo, hvad de kan til dagligt. Jeg øver mig i at være professionel, så de får den karakter, der er rigtig. Med hensyn til visdomsordet oplever jeg stor forståelse. Til julefrokoster eller møder på skolen står der kakao eller en sodavand til mig. Det er jeg rigtig glad for.
Har du haft nogle særlige missionæroplevelser på dit arbejde?
Når vi skal på studietur, er vi selvfølgelig altid interesseret i, hvordan vejret bliver. Kan vi se, at det bliver dårligt vejr, spørger mine kollegaer mig indimellem: »Ryan, det med vejret, det klarer du lige – med de forbindelser du har, ik´?« Det er altid ment lidt i sjov, men det er også dejligt at vide, at de ved, at jeg har en forbindelse til oven.
Jeg har en kvindelig kollega, hvis bror var meget syg af kræft. Hun kom en dag og spurgte mig, om jeg ikke ville bede for hendes bror og hendes familie. Det blev jeg rigtig glad for, og selvfølgelig ville jeg det.
Før vi fik den regel på skolen om, at vi ikke snakkede politik eller religion med eleverne, havde jeg en rigtig dejlig oplevelse. Jeg underviste i samfundsfag og om, hvilke værdier det danske samfund er bygget på. Grundloven bygger på kristne værdier, på de ti bud. En af eleverne spurgte om vores kirke, og pludselig ville de alle gerne se kirken. Skolen ligger meget tæt på kirken, så vi gik derhen, og jeg viste dem rundt. Der var zonekonference i kirken den dag, så det vrimlede med missionærer. VI sluttede af i kirkesalen, hvor nogle af missionærerne også kom ind. Eleverne stillede en masse gode spørgsmål, og det var en rigtig god oplevelse. Jeg fortalte dem, at jeg troede på Gud, og at vi her på jorden skal gøre os klar til at vende tilbage til ham. Jeg tror på, at vores gerninger og tanker vil blive optegnet i himlen, og at vi vil blive holdt ansvarlige for det. Mange synes, at det var interessant, og jeg kunne mærke, at der var en dejlig ånd til stede. Det var en rigtig god oplevelse.