Budskab fra områdets ledelse
Hvem tror I, at I er?
I mange lande har dokumentaren »Who Do You Think You Are?« både fascineret og optaget seere og deltagere i tv-serien. Mange kendte har været med i serien og er blevet rørt, når historier om deres forfædre er fundet, researchet og præsenteret. Det er interessant med denne fascination, og at de bliver så rørt, især set i lyset af et evangelisk perspektiv. Uden hjælp fra kyndige slægtsforskere ville disse kendte ikke have haft en så stærk oplevelse.
Hvem tror I, at I er? Hvem er jeres forfædre? Jeg er selv barn af forældre, der blev omvendt til Kirken og evangeliet. Min far og mor blev medlemmer af Kirken i oktober 1971. I februar 1972 døbte min far mig, da jeg var blevet 8 år. Min far, der er en meget trofast omvendt til Kirken, begyndte på at lave slægtsforskning tidligt, og har udført slægtshistorie for mange tusinde af vores forfædre. Min far arbejder stadig på sin slægtsforskning, på trods af at han er 83 år gammel. Jeg er lige begyndt på at finde navne på min mors side af familien. Min mor døde i 1998, og selvom der allerede var udført meget arbejde, er der stadig mere at gøre. Mit mål er at se mit navn lige så ofte som min fars eller min hustrus på slægtskortene, når jeg tager til templet. Men hvis jeg skal opnå det, må jeg have hjælp, ligesom jeg så i dokumentaren: »Who Do You Think You Are?« Min hustru – en meget ivrig slægtsforsker – hjælper mig med at finde navne. Uden hendes hjælp ville det gå meget langsomt fremad. Hvis I er ligesom mig og så mange andre, så find en til at hjælpe jer med dette. I vil da opnå mere, I vil opleve, at jeres forfædre bliver fundet, og at arbejdet for jeres familie bliver udført i templet. Det er vidunderligt at udføre tempeltjeneste. Det er endnu mere særligt, når jeg går igennem templet for en af mine egne forfædre, som jeg selv har arbejdet på at finde eller læst om.
Præsident Nelson holdt en fantastisk tale ved aprilkonferencen 2018 med titlen Åbenbaring for Kirken, åbenbaring for vores liv. I sin tale sagde han noget meget interessant, der har betydet meget for mig lige siden: »Intet åbner himlen som kombinationen af øget renhed, nøjagtig lydighed, oprigtig søgen, dagligt at mætte sig med Kristi ord i Mormons Bog og regelmæssigt afsat tid til tempeltjeneste og slægtsforskning« (fremhævelse tilføjet). Lad os følge profeten. Lad os tage vores forfædre med til templet.
I løbet af de sidste årtier har der været stor vækst i opførelse af nye templer. Med den øgede adgang til templer er det afgørende, at I og jeg ofte tager dertil. En trofast kvinde i Kirken kom engang til mig, da jeg var stavspræsident og sagde, at det var lang tid siden, at hun havde været i templet. Hun havde blandede følelser for templet. Jeg sagde til hende, at det ikke var noget problem. Jeg kendte selv andre, der havde samme følelser. Jeg spurgte, om hun ville med på en ugelang tur fra Norge til templet i Stockholm i Sverige, men bare deltage i en session. »Bare en session om dagen,« spurgte hun meget overrasket. »Nej,« sagde jeg, »bare en session i løbet af hele ugen! Find den dag, hvor du føler dig mest tiltrukket af templet, og tag til en session den dag. De andre dage kan du gå ture omkring templet og gøre ting, der får dig til at føle dig tæt på Kristus.« Det gjorde hun, og det var begyndelsen på en ændring for hende og det forhold, hun havde til templet.
Hvem kan hjælpe jer med at finde jeres forfædre? Hvad kan I gøre for jævnligt at komme til templet?
»For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.«1