Navnenyt
Sidste dages hellige på arbejdspladsen
Hvor arbejder du, og hvad laver du?
Jeg er socialrådgiver hos 3F i Varde-Billund kredsen. Jeg arbejder med arbejdsskadesager samt de sociale følgevirkninger, der kommer af arbejdsskader. Jeg sidder og behandler sager, hvor medlemmerne har brug for hjælp i forhold til sygedagpenge, ressourceforløb, terminalt syge osv.
Hvad siger dine kollegaer til, at du er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste dages Hellige?
De fleste af mine kollegaer har en politisk holdning til, at arbejder man i en fagforening, så hører man til rød blok, og er ikke religiøs. Så jeg har fortalt dem, at man godt kan tilhøre rød blok og være religiøs. De har frabedt sig, at jeg prædiker for dem og vores medlemmer i 3F. Det gør jeg selvfølgelig ikke, men jeg kan godt vise min tro gennem at elske dem. Det er i virkeligheden det, det hele drejer sig om.
Står du indimellem i noget dilemma i forhold til din religion?
Nej, det synes jeg ikke. Jeg har tidligt i mit liv taget stilling til, hvad jeg vil med mit liv og med Kirken. Jeg har besluttet mig for at holde budene, og det er slet ikke noget problem for mig. Jeg er tit blevet mødt med, at »Hvis man ikke drikker kaffe, så bliver man ikke en rigtig socialrådgiver« og »Nåh ja, det er dig der hellere vil have et glas vand.« Det er helt fint for mig.
Jeg har engang stået i et dilemma i forhold til en mand, der var cancersyg for 4. gang. Jeg skulle hjælpe ham videre i systemet. Han ville hellere dø og spurgte mig, hvordan han bedst kunne gøre det. Jeg måtte svare ham, at aktiv dødshjælp er forbudt i Danmark. Han gjorde ikke alvor af noget og er i dag en positiv, men syg mand, som jeg har lært meget af
Har du nogen særlige missionæroplevelser på dit arbejde?
Lige nu har jeg en praktikant, der er katolik. Det er interessant. Vi taler om vores religioner i en positiv tone. Jeg spørger ham om, hvad den katolske kirke står for i forskellige sammenhænge, og han spørger om, hvad vores kirke står for. Katolikkerne faster op til påske, og jeg fortæller om, hvordan vi faster. Han synes, at det er dejligt, at der er en anden, der har en tro, og ikke håner ham for hans tro. Vi taler også om, hvad det betyder for vores arbejde.
På mit tidligere arbejde har jeg inviteret en kollega til at komme med i kirke. Han kiggede lidt på mig og kommenterede det ikke. Nogle måneder senere fortæller kollegaen, at han kendte nogle, »der lignede mig«. Senere finder jeg ud af, at det er min svoger og svigerinde.
På et tidspunkt skulle vi holde en gallafest i kirken. I den forbindelse havde vi brug for nogle håndlavede tegninger af stavspræsidentskabets kroppe i jakkesæt. Der skulle så sættes et foto på kroppen. Min kollega tilbød at tegne dem for mig. Det blev jeg rigtig glad for.
Senere skulle han til London og brugte her flittigt sit nye kamera. Han tog et flot bybillede, hvor man ser en rød engelsk dobbeltdækkerbus. Bussen havde en reklame »I love mormons« (fra musicalen, red). Billedet gav han mig og sagde: »Jeg tænkte på dig, da jeg tog det her billede.« Det blev jeg glad for. Nu tænker jeg på ham, når jeg ser billedet.