2020
At tilhøre Kirken er som …
Marts 2020


At tilhøre Kirken er som …

butterfly on a flower

For at bidrage til fejringen af 200-året for det første syn, ser vi i dette nummer på velsignelserne ved at tilhøre Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Her er tre måder, som Kirkens ledere har beskrevet tilhørsforholdet til Kirken på.

Vær som en monarksommerfugl

»Ligesom monarksommerfuglen er vi på en rejse tilbage mod vores himmelske hjem, hvor vi vil blive genforenet med vores himmelske forældre. Ligesom sommerfugle har vi fået guddommelige egenskaber, der gør det muligt for os at navigere gennem livet … Hvis vi som dem knytter vores hjerter sammen, vil Herren beskytte os … og samle os i et smukt kalejdoskopisk mønster.«

Søster Reyna I. Aburto, andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, se »Alle som én«, Liahona, maj 2018, s. 78.

Vær en livline for andre

»Når vi holder vores pagter, gør det os anderledes i forhold til andre i vores kultur og samfund, men det giver os adgang til inspiration, så vi kan tænke på anderledes løsninger, anderledes tilgange og anderledes anvendelse. Vi passer ikke altid ind i verden, men ved at være anderledes på en positiv måde kan vi være en livline for andre, der har problemer.«

Sharon Eubank, førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, »Tænd jeres lys«, Liahona, nov. 2017, s. 8.

Bliv i koret

»Det er guddommeligt bestemt, at ikke alle stemmerne i Guds kor er de samme. Det kræver mangfoldighed – sopraner, alter, barytoner og basser – at skabe stor musik …

Så forlad ikke jeres plads i koret. Hvorfor? Fordi I er unikke, I er uerstattelige. Tabet af blot en stemme nedtoner alle de andre sangere i det store menneskekor, det gælder også tabet af dem, som føler sig marginaliseret i samfundet eller i Kirken.«

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum, »Sungne og usungne sange«, Liahona, maj 2017, s. 49.