Modige eksempler
Anthonys drøm
Anthony var overrasket, da han vågnede op. Det var tredje gang, han havde den drøm! I hans drøm havde en høj mand vist ham en smuk bygning. Hvad kunne det betyde?
Som skolelærer havde Anthony besøgt mange steder udenfor sin landsby i Nigeria. Bygningen fra drømmen lignede ikke noget, han havde set før. Måske fandtes den slet ikke. Men der var bare noget særligt ved den.
Som årene gik tænkte Anthony stadig over sin drøm, men han bekymrede sig om andre ting. Der var udbrudt krig i Nigeria. Det var ikke sikkert for Anthony og hans familie at forlade huset. Men det var svært at blive indenfor hele dagen. Anthony savnede sine venner og elever.
En dag fandt Anthony et gammelt blad i sit hus. Da han åbnede det, så han noget, der virkede bekendt. Det var den smukke bygning fra hans drøm. Den var virkelig.
Bygningen tilhørte Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg har aldrig hørt om den kirke før, tænkte Anthony. Han ville gerne vide mere om den, men på grund af krigen, kunne han ikke forlade sit hus. Han måtte vente.
Da krigen endelig sluttede, sendte Anthony et brev til Kirkens hovedsæde i Salt Lake City. Han spurgte, om de ville sende missionærer for at undervise ham og hans familie. »Kan I bygge en kirke i min by?« skrev Anthony. »Vil I være venlige og sende mig skrifterne, så jeg kan undervise de andre i landsbyen.«
Anthony blev ked af det, da han modtog et brev fra Kirkens hovedsæde: »Lige for tiden har vi ikke missionærer i dit land.« Dengang kunne de fleste sorte mænd ikke få præstedømmet. Og Kirken var ikke organiseret i meget af Afrika.
Men Anthony var god til at vente på Herrens timing. Selvom han endnu ikke kunne blive døbt, bevarede han sin tro.
Kirken sendte Anthony og hans familie Mormons Bog og andre af Kirkens bøger. Anthony studerede bøgerne og underviste de andre i landsbyen om det, han lærte.
Der var så mange mennesker, der var interesseret i evangeliet, at Anthony ønskede et sted, hvor de kunne mødes.
På en vej med banantræer i vejkanten byggede Anthony en lille kirke med en blå dør og skodder. Foran på bygningen stod der »Nigerianske sidste dages hellige.«
Årene gik. En dag hørte Anthony de vidunderlige nyheder. Gud havde sagt til profeten, at alle værdige mænd kunne få præstedømmet. Kirken sendte missionærer til Anthonys landsby.
Missionærerne blev overraskede over at finde en kirkebygning og så mange mennesker, der var klar til at blive døbt. De blev forundrede over Anthonys og de andre landsbyboeres tro.
»Det har været en lang og svær ventetid,« fortalte Anthony missionærerne, »men det gør ikke noget nu. Nu er I endelig kommet.«
Anthony var den første person, der blev døbt i floden Ekeonumiri i Nigeria. Da den nye gren blev oprettet, blev han kaldet som grenspræsident. Hans hustru, Fidelia, blev hjælpeforeningspræsident. De blev beseglet i templet flere år senere.
Anthony fortsatte med at dele sin tro med andre. Han fortalte ofte folk, at det evangeliske frø, der var blevet plantet i Nigeria, ville vokse op til et stort træ. Verden ville blive overrasket over dets vækst.
Anthony fik ret. I dag er der flere end 170.000 medlemmer af Kirken i Nigeria – og et smukt tempel! Det evangeliske frø, som Anthony hjalp med at plante, fortsætter med at vokse over hele verden.
Jeg blev ved med at drømme om en smuk bygning.
Det her er den bygning, jeg så i mine drømme.
Jeg byggede denne lille kirke, så vi havde et sted at mødes.
Endelig døbt!
Illustrationer: Dilleen Marsh