2020
Velsignelserne ved være medlem af Kirken
Marts 2020


Velsignelserne ved at være medlem af Kirken

woman smiling

I år fejrer vi 200-året for Faderens og Sønnens tilsynekomst for Joseph Smith. 10 år efter det første syn blev Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige organiseret, og det åbnede for de ordinancer, evangeliske lærdomme og den præstedømmemyndighed, der er nødvendig for vores frelse.

Men i takt med at verden bliver stadigt mere sekulariseret, tvivler mange mennesker dog på behovet for organiseret religion. De føler, at de kan komme Gud nærmere i rammer, der ikke er kirkelige. Selvom det er sandt, at vi kan føle Herrens Ånd mange steder, så undersøger vi i dette nummer af Liahona nogle få af årsagerne til, at Herren organiserede sin kirke, og hvordan hans genoprettede kirke giver vores læring fokus og forstærker vores individuelle respons på hans Ånd til godt i vor tid.

Som jeg bemærker i min artikel på side 24, følger Kirkens medlemmer profeten Joseph Smiths lærdom om, at »brødføde den sulte, klæde den nøgne … og trøste den plagede, uanset om det er i denne kirke eller noget andet sted.« I mit arbejde med Latter-day Saint Charities har jeg set de meget store bidrag Kirken giver i mere end 100 lande hvert år. Takket være små bidrag fra Kirkens medlemmer, er vores brødre og søster verden over blevet velsignet med livets fornødenheder og meget mere.

side 12 forklarer præsident Dallin H. Oaks, hvorfor Herren leder sin kirke gennem profeter og apostle, og på side 18 kommer søster Jean B. Bingham, som jeg tjener med i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, med et budskab om kvinders indflydelse, og hvordan vi kan hjælpe hinanden til at nå vores guddommelige potentiale ved at arbejde sammen i Kirken.

Må Gud velsigne os hver især og som et folk til fortsat at drage omsorg for hinanden på en højere og helligere måde, indtil Frelseren kommer igen.

Søster Sharon Eubank

Førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab