2020
»Ubelejligende sandt«
Marts 2020


»Ubelejligende sandt«

people in front of Smith family farm

Illustration: Cheryl Chalmers

Historic Sites-missionen i New York og Pennsylvania giver unikke muligheder for at dele Jesu Kristi evangelium. Vi forkynder, underviser og døber som andre missionærer gør, men vi har også den vidunderlige opgave at undervise om de hellige begivenheder, der har fundet sted her.

Vi tjener på familien Smiths gård, hvor Mormons Bog blev trykt, besøgscentret ved Cumorahhøjen og på Peter og Mary Whitmers gård. Vi tager gæster med rundt på disse hellige steder og hjælper dem med at blive bedre bekendt med historien og begivenhederne omkring genoprettelsen.

En dag gav min kammerat og jeg en familie fra Irland en rundvisning på familien Smiths gård. De var blevet omvendt til Kirken blot to år forinden.

Da vi stod der i den genopførte bjælkehytte, hvor Joseph Smith og hans familie boede i foråret 1820, fortalte min kammerat og jeg om de vigtige begivenheder i Josephs barndom, der førte til, at han gik ud i skoven for at spørge, hvilken kirke han skulle tilslutte sig. Vi fortalte dem om Josephs oplevelse, da vor himmelske Fader og Jesus Kristus gav sig til syne for ham og besvarede hans bøn. Så spurgte vi dem, hvad de havde følt første gang, de hørte om Joseph Smith og hans første syn.

Jeg forventede, at de ville give udtryk for de samme følelser, som de fleste mennesker gør – at de havde følt en brænden i hjertet, eller at de vidste, at det måtte være sandt, fordi den ånd, de følte, var så stærk. I stedet sagde de, at de følte, at det var »ubelejligende sandt«. Det gjorde os tavse et øjeblik. Vi bad dem om at forklare, hvad de mente.

De fortalte os, at alting var gået godt for dem, inden de hørte om evangeliet, og tanken om at ændre deres bekvemmelige livsstil havde virket ubelejligende for dem. Men da de modtog et åndeligt vidnesbyrd om, at det var sandt, vidste de, at de måtte lægge deres liv om.

Deres interessante og oprigtige vidnesbyrd imponerede os. Fordi de virkelig havde et vidnesbyrd om Joseph Smith og Jesu Kristi gengivne evangelium, var de villige til at foretage ubelejligende ændringer i deres liv og tilslutte sig Kirken. Det gjorde de, fordi de vidste, at det ville være det bedste for deres familie!

Jeg elskede min mission. Jeg er ikke i tvivl om, at de steder jeg tjente på, alle er hellige. Alt, vi siger, der fandt sted her, skete virkeligt. Det er et mirakel.