Guds ekstraordinære døtre

Jean B. Bingham

Hjælpeforeningens hovedpræsident

Fra en tale ved kvindekonferencen på Brigham Young University, den 5. maj 2017.

At række ud mod vores familie og andre på små og enkle måder, kan velsigne dem helt ekstraordinært.

Min historie er ganske ordinær. Da jeg voksede op, elskede jeg at lære, men jeg var aldrig klassens dygtige pige. Jeg kan ikke prale af nogen særlige ekspertevner. Jeg kan spille klaver, men kun lige godt nok til at hakke mig igennem en salme. Jeg elsker at besøge kunstmuseer, men mine egne kunstneriske evner rækker kun til lidt kruseduller i mine notesbøger. Jeg kan sy en brugbar nederdel, men jeg kan absolut ikke sy en habit.

Selvom jeg var velsignet med et godt helbred og elskede at løbe igennem parken eller svømme i søen, deltog jeg ikke i sport i skolen på noget som helst niveau. Jeg blev aldrig inviteret med til det store skolebal, og jeg var ikke formand for noget. Jeg var aldrig del af en populær gruppe, og en utrolig smuk ven granskede engang mine træk og sagde: »Ja, smuk bliver du aldrig, men du kan være ganske sød.« Jeg er med andre ord ganske gennemsnitlig.

Nogle af jer kan måske genkende den slags oplevelser og føler, at I også bare er gennemsnitlige – eller mindre end gennemsnitlig. Hvis I er mennesker – og i særdeleshed kvinder – har I sikkert oplevet perioder med at tvivle på jer selv og skuffelse over, at I ikke er alt det, I gerne vil være.

Og i al min almindelighed så vor himmelske Fader alligevel værdi, og han hjalp mig til at udvikle de gaver og ynder, som han ved, vil hjælpe mig til at blive alt det, han har skabt mig til at være. I skal vide, at vor himmelske Fader vil give jer alt, I har brug for, for at blive ekstraordinære Guds døtre. Enhver af os kan blive spektakulære på grund af vores helt særlige kombination af talenter og evner.

I Herrens rige er det ikke som i verden med en vindertribune, hvor der kun er plads til en eller to. Enhver af hans døtre er i forudtilværelsen blevet undervist, forberedt og begavet med forunderligt potentiale til at blive dronning i det celestiale rige.

Jeres herlighedspotentiale

Hvad ønsker I at opnå i livet? Hvad er jeres mål og forhåbninger? Hvis jeres langsigtede mål er at komme ind i det celestiale rige for at leve med vores himmelske Forældre og kære familiemedlemmer for evigt, så vil det ene fokus føre jer langt videre, end I tror er muligt nu (se 1 Kor 2:9).

I har et ufatteligt potentiale til at gøre godt, fordi I er pagtsdøtre af himmelske Forældre. Beviset på jeres medfødte herlighedspotentiale er det enkle faktum, at I blev født på jorden, fordi I traf det valg i forudtilværelsen at acceptere vor himmelske Faders frelsesplan og følge hans Søns, Jesu Kristi eksempel. Og fordi Jesus Kristus var villig til at påtage sig synd og skrøbeligheder – eller utilstrækkeligheder – for os hver især (se Alma 7:11-13) og indfriede den hellige tillid gennem sin uendelige forsoning, kan vi hver især have tillid til, at vi kan blive alt det, som det er den guddommelig plan, at vi bliver. Når vi indgår og holder hellige pagter, viser vi vores ønske om at realisere dette guddommelige potentiale. Vi ved, at vi ikke kan gøre det på egen hånd, men gennem vor himmelske Faders kærlighed og Frelserens nåde, kan vi opnå alt, der fordres for ophøjelse.

Den tanke holdt mig oppe, da jeg blev kaldet til at være hovedpræsident forHjælpeforeningen. Da jeg ved, at jeg ikke har al den visdom og alle de evner, det kræver, finder jeg ikke desto mindre trøst i kundskaben om, at Gud »har al visdom og al magt, både i himlen og på jorden« (Mosi 4:9), og hvis vi bare prøver, eller gør vores bedste, hvor ufuldkomment det end måtte være, vil Herren »være ved [vores] højre hånd og ved [vores] venstre, og … [hans] engle rundt omkring [os] til at styrke [os]« (L&P 84:88). Alt, han fordrer, er »hjertet og et villigt sindelag« (L&P 64:34). Når vi er lydige mod hans bud, vil vi blive styrket til at opnå alt, der fordres af os i dette liv, og for at kunne træde ind i hans rige i livet herefter. Valget om at blive Jesu Kristi discipel giver os muligheden for at udøve en indflydelse, der er langt større end det, der kan forventes, på dem omkring os.

Uanset, hvor vi bor, vores familiekonstellation, størrelsen på vores tegnebog eller hvor lang tid vi har været medlem af Kirken, kan vi alle udøve en stærk god indflydelse. At leve retskaffent i hjemmet og i samfundet, at bruge en venlig stemme og venlige ord over for et udfordrende barn eller en besværlig kollega, at vise jeres standarder i jeres sømmelige påklædning og at træde ud af jeres tryghedszone for at lære dem omkring jer at kende – er blot nogle af de mange enkle ting, vi kan gøre for at påvirke andre til at komme op på et højere niveau.

Alle, der er bekendt med nybyggernes historie rundt om i verden, ved, at mange byer opstod som følge af hårdføre mænd, der kom for at gøre forretning og søge lykken. Det var ikke, før kvinderne ankom i større antal og insisterede på at bygge kirker og skoler og ordentlige omgivelser, at der skete virkelige fremskridt i retning af det, der kan kaldes et civiliseret liv.

»I umindelige tider har samfund sat deres lid til kvinders moralske styrke,« har ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum, sagt. »Selvom kvinders moralske grundvold ikke er den eneste positive indflydelse i samfundet, har den vist sig at være til enestående gavn for det fælles bedste … Fordi kvinders bidrag er så vidt udbredt, bliver det [måske] tit undervurderet … Kvinder bringer en vis dyd med sig ind i verden, en guddommelig gave, som gør dem gode til at indgyde kvaliteter som tro, mod, empati og til at forbedre forhold og kulturer.«¹

Kvinder har fået gaver, der gør dem i stand til at se detaljer såvel som det store billede, ofte på samme tid. Find ud af, hvad de gaver er og brug dem, kære søstre!

Jeg kan huske, at præsident James E. Faust (1920-2007) med hans fyldige og alligevel ydmyge stemme sagde: »I søstre forstår ikke den fulde rækkevidde af jeres indflydelse. I søstre beriger hele menneskeheden … Hver kvinde bidrager med sine særskilte og unikke styrker i familien og i Kirken.«²

Hvad betyder Hjælpeforeningen for jer?

Som voksne kvindelige medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige tilhører I og jeg en af de ældste og største kvindeorganisationer i verden. Med flere end 7,1 million søstre rundt om på kloden, har vi et bånd, der kan blive evigt.

Hjælpeforeningen er mere end en klasse om søndagen. Som præsident Faust sagde, er det et guddommeligt indstiftet søsterskab. Det er et læringssted. Det er en organisation, hvis grundlæggende formål er at tage sig af andre, som det udtrykkes i vores motto: »Kærligheden ophører aldrig.«

»Medlemskab af Hjælpeforeningen … udgør et hjem uden for [vores] himmelske hjem, hvor [vi] i fællesskab med andre kan dele [vores] tro og værdier.«³

Der har været bump og udfordringer på vejen. Hvis I har haft en mindre behagelig oplevelse i Hjælpeforeningen, så husk, at vi alle er her for at lære. Det er et trygt sted for søstre at stille deres spørgsmål og for dem, der søger identitet og formål. Det er et sted, der vil hjælpe os til at blomstre som individer og blive bedre som kollektiv.

Hvis I er bekendt med Hjælpeforeningens opdaterede formålserklæring, ved I, at »Hjælpeforeningen forbereder kvinder på det evige livs velsignelser, ved at de forøger deres tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus og hans sonoffer, ved at styrke enkeltpersoner, familier og hjem gennem ordinancer og pagter og ved, at [de] arbejde[r] sammen til gavn for de nødlidende.«⁴

Så for det første arbejder vi for at opfylde vores guddommelige potentiale. For at gøre det, »vi sammen vil tjene« for at elske, »velsigne og sige opløftende ord.«⁵ Vi deltager i arbejdet med frelse, hvilket omfatter missionering, fastholdelse af omvendte, aktivering af mindre aktive medlemmer, tempeltjeneste og slægtshistorie og undervisning i evangeliet⁶ – alt sammen noget, I allerede gør.

Hvor begynder vi?

Hvor og hvordan udfører vi dette værk? Når vi lægger armen om en genert søster i Kirken, når vi rækker ud mod en ung kvinde, der kæmper, når vi dagligt arbejder for at give et barn mad, tøj og undervisning, når vi deler det, der gør os glade ved det gengivne evangelium, med vores næste, når vi tager til templet på et ubelejligt tidspunkt, når vi arbejder på at udvikle vores talenter med det mål for øje at være et redskab for Herren – er dette og meget andet alt sammen enkle, men meningsfulde tjenester og handlinger, der er en del af arbejdet med frelse. Det er vores mission, og den er i sandhed stor,⁷ men den lader sig gøre, når vi alle gør noget – og bliver ved med det!

Som Emma Smith, den første præsident for Hjælpeforeningen, sagde i 1842: »Vi kommer til at gøre noget ekstraordinært.«⁸

Der var for eksempel en travl mor med små børn i Arizona, der spekulerede på, hvordan hun kunne hjælpe en nyankommen flygtningefamilie i hendes nabolag. Hun fandt snart ud af, at hun kunne give dem lidt ting til deres tomme lejlighed. Da hun og hendes børn besøgte familien for at give dem tingene, opdagede hun, at moderen ikke havde en taske til sine sager. Hun vidste, at hun og mange af hendes venner havde ekstra tasker, så hun lagde en forespørgsel op på de sociale medier. Denne enkle ting blev begyndelsen på noget, der er blevet til et helt varehus fuld af ting, som nyankomne familier har brug for, og det har skabt et godt forhold mellem disse kvinder af forskellig tro.

Søster Eliza R. Snow, den anden hovedpræsident for Hjælpeforeningen, vidnede om velsignelserne ved Hjælpeforeningen: »Hvis nogen døtre og mødre i Israel føler sig det mindste [begrænset] i deres nuværende sfærer, vil de nu finde rig lejlighed til at bruge enhver kraft og evne til at gøre godt med det, som de er blevet rigeligt begavet med.«⁹

Så hvilke ekstraordinære ting vil I vælge at gøre? Vælg noget der passer med jeres tid og ressourcer. »Løb ikke hurtigere eller arbejd mere, end du har fået styrke og kræfter til … men vær flittig« (L&P 10:4). Uanset om jeres arbejde for frelse for det meste foregår i hjemmet på dette tidspunkt i livet eller jeres indflydelse har global rækkevidde eller noget derimellem, så er Herren tilfreds med jeres indsats, når I har fokus på at tjene Guds børn og et evigt mål om at vende hjem til ham som en ny og forbedret udgave af jeres åndelige selv. Som ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum, så koncist har sagt det: »Ophøjelse er vores mål. Vi rejser som disciple.«¹⁰.

Som vi går fremad på denne rejse som disciple, må vi hver især beslutte at række ud mod vores familie og andre på små og enkle måder, der kan velsigne dem helt ekstraordinært. Må vi påskønne vores forhold til denne guddommeligt udformede organisation og komme til kundskab om Jesus Kristus, hvis lære og fuldendte eksempel vil lede os tilbage til vor himmelske Fader.