Vores fælles kamp for at føle, at vi hører til

Har I nogensinde prøvet at komme ind i et rum og føle, at alles øjne hvilede på jer? Eller endnu værre, at der ikke var nogen, der så jer? Det har jeg. De situation kan gøre ondt, for vi længes alle efter at høre til et sted.

Jesu Kristi evangelium fører os sammen. Men sommetider kan vores forskellige omstændigheder gøre det svært at føle, at vi hører til. Blandt de mange individer, der udgør Kirken, er der nyomvendte, der prøver at finde deres vej. På side 44 deler jeg mit perspektiv på, hvordan det at høre til og indfri Herrens forventninger til os ændrede sig.

Der er også mange ligesom Jodi og hendes mand, der kæmper med barnløshed eller andre prøvelser, der kan få dem til at føle sig udenfor. Læs hendes historie på side 46.

I de kun digitale-artikler fortæller Rachelle, hvordan velkommende medlemmer gjorde hele forskellen, da hun kom tilbage til Kirken. Eric lærer os, at vi alle er nødvendige dele af Kristi legeme, og Aspen fortæller om, hvordan det er at høre til og trives i Kirken som en mere indadvendt person.

Kirken er fuld af mennesker, der ikke føler, at de hører til. Det gælder måske også for jer. Men vi kan alle gøre vores del for at få ethvert medlem til at føle sig velkommen. For tilhørsforhold er ikke et spørgsmål om status eller omstændigheder – det handler om, hvem man virkelig er, og hvem man stræber efter at blive. Som børn af Gud, hører vi alle til i hans kirke.

Med kærlig hilsen

Brian S. King

Gode råd …

Fra unge voksne om at føle, at man hører til

»Det er okay, at man ikke føler, at man hører til, men husk, at vi alle er unikke, og derfor passer vi ind.«

– Estefany Sofia Correa Unas fra Alberta i Canada

»Man er nødt til at være der af de rette årsager. Hvis man er der for at følge Kristus, betyder det andet ikke noget.«

– Paula Sáenz fra Buenos Aires i Argentina

»Fordi jeg er opvokset med brødre, der er selve definitionen på anderledes (begge er autister uden sprog), kan jeg godt forholde mig til dem, der er decideret unikke og være venner med dem, som måske bliver overset. Alle kan lære noget af alle andre, uanset hvor i livet man er. I har noget at bidrage med, og Gud elsker jer lige så meget, som han elsker alle andre, og det er meget.«

– Stephanie E. Jensen fra Washington i USA

»Som omvendt til Kirken har jeg lært at påskønne de små ting med vennerne. Jeg er til gengæld blevet ven med en undersøger og inviterer, støtter og nyder nye menneskers selskab. I kan være lige den støtte, de har brug for. Det har hjulpet mig til at vælge den rette sti.

Så vær den ven. I kan aldrig vide, de er måske lige den ven, I har brug for.«

– Hikairoa Mohi fra Waikato i New Zealand

Fra Kirkens ledere

»Jeg tror aldrig jeg har mødt nogen, som ikke gerne ville føle, at de hørte til et sted, hvor de følte sig værdsat, hvor de følte, at de havde værdi.

Når folk undrer sig over, om der er sådant et sted for dem, kan der være mange årsager til det. Og de kan spørge sig selv, om de passer ind. ›Hører jeg til her? Har de virkelig brug for mig?‹ Og til det vil jeg gerne med empati sige: ›Ja.‹

Jeg tænker på Paulus’ metafor, som jeg elsker, om at Kirken er Kristi legeme. Og han siger, at vi bliver døbt ind på det legeme, og han siger, at det er et legeme. Mange medlemmer, men et legeme …

Når en person føler sig isoleret, vil jeg ikke bestride, at de virkelig føler sådan, og hvorfor det er naturligt at føle på den måde. Men når den følelse rammer os, er vi hver især nødt til at stoppe op og tænke: ›Jesus Kristus døde for mig. Jesus Kristus mente, at det var værd at udgyde sit blod for mig. Og han elsker mig, han har forhåbninger for mig, og han kan gøre en forskel i mit liv. Hans nåde kan forvandle mig. Og måske sidder den person ved siden af og ignorerer mig eller ønsker endda at rykke sig væk, og måske gør han eller hun ikke. Men det ændrer ikke ved det, Kristus føler for mig, eller ved de muligheder, jeg har i Kristus.‹«

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum, »Is There a Place for Me?« videoserien Unity in Diversity, ChurchofJesusChrist.org.