Ubon Menighed kan gøre det!
Forfatteren bor i Isan i Thailand.
Medlemmer af vores menighed var sjældent samlet - selv i kirken. Hvad kunne vi gøre for at samle alle?
Vejret, afstande og skoleskemaer afholder mange medlemmer i Thailand fra at komme i kirke, så Ubon Menighed fastsatte en dato og opmuntrede så mange som muligt til at deltage.
Mange af medlemmerne her i Thailand har svært ved at komme i kirke på grund af skolemøder, dårligt vejr (de fleste kommer på motorcykel) og afstand. Medlemmerne i min menighed, Ubon Menighed, stod med alle de udfordringer og flere til, hvilket gjorde det svært at komme i kirke.
En søndag tænkte jeg over, hvordan vi kunne hjælpe medlemmerne til at se velsignelserne ved at udøve tro til at mødes oftere for at tilbede Gud. Så kom tanken til mig: »Hvad nu hvis vi valgte en bestemt søndag og fokuserede på, at alle medlemmerne kom i kirke den dag?« Hvis vi kunne få alle til at komme på den samme dag, ville medlemmerne virkelig kunne se og føle styrken i menigheden.
De andre ledere og medlemmer i menigheden syntes om idéen og deltog i planlægningen af den. Vi fastsatte en dato, den 17. juni 2018, den søndag, der lå tættest på årsdagen for oprettelsen af Ubon Stav i Thailand – og begyndte at sende budskaber om den igennem de sociale medier. Vi gav projektet navnet »Lad os komme i kirke på den samme søndag! 200 til nadvermøde – Ubon Menighed kan gøre det!«
Næsten hele menigheden var engageret i at opmuntre hinanden til at komme. Alle blev ved med at sende budskaber, der skulle overtale andre til at deltage. Medlemmerne inviterede også medlemmer, der var ved at komme tilbage, og venner, der ikke var medlemmer. Og mange mennesker takkede ja.
Vi indså at dette blev mere end en sjov begivenhed for at se, hvor mange der ville komme. Vi ville gerne have, at det blev en særlig åndelig oplevelse, der ville motivere medlemmerne til at prioritere deltagelse i nadvermødet. Så i de måneder, der førte op til begivenheden, opfordrede biskoprådet folk til at undgå enhver aktivitet, der kunne mindske vigtigheden af nadveren eller tilbedelsen af Herren.
Vi lavede endda bogmærker for at hjælpe folk med at huske begivenheden og den ånd, som vi vidste, der ville være til stede på grund af alles indsats for at deltage. På bogmærkerne stod navnet på begivenheden og et skriftsted: »Jeg har sagt: I er guder, I er alle sønner af den Højeste« (Sl 82:6). Vi valgte det skriftsted, fordi vi ønskede, at alle skulle indse, at de er Guds børn og har potentialet til at blive som ham.
Medlemmerne planlagde længe, hvordan alle skulle kunne komme på den fastsatte dag. Endelig kom den store dag. Men det gjorde forhindringerne også. Det regnede kraftigt aftenen forinden og det fortsatte med at regne hele natten. En anden hindring for nogle medlemmer var et vigtigt skolemøde, der lå på samme tid som kirken.
Vi bad alle om at bede for, at disse forhindringer ville blive fjernet eller være til at komme udenom. Det var omkring kl. 7. Søndag morgen holdt det op med at regne. Og da vi ankom til kirken, så vi de familier, der skulle have været til skolemøde. Da vi spurgte dem om deres andet møde, sagde de: »Vi er nødt til at komme til nadvermøde først.« Det var et stort vidnesbyrd for mig om vigtigheden af Herrens nadver.
Medlemmerne havde taget en masse venner og naboer med til mødet. En søster i menigheden havde otte venner med, som aldrig havde været i kirke før. Efterhånden som der kom flere folk, blev vi nødt til at åbne til aktivitetssalen. Vi talte 215 mennesker til nadvermødet! Gennem hele mødet kunne jeg mærke, at Helligånden var med os, og at Gud hjalp os med at dette skulle lykkes.
Efter denne forrygende søndag steg antallet af personer, der deltog regelmæssigt i nadvermødet. Det gjaldt blandt andet for tre bærere af Det Melkisedekske Præstedømme, der begyndte at komme regelmæssigt i kirke med deres familie. En familie fik tilmed to af deres børn døbt og bekræftet måneden efter.
Vores stavsledere så, hvilken god oplevelse det havde været for os, og besluttede at lave en lignende aktivitet. Ved stavens arrangement skulle hvert medlem i staven forpligte sig til at komme i sin hjemmenighed på den samme søndag. Det blev også en stor succes i hele staven – jeg ved, at der i en af menighederne deltog 208 personer! Jeg er så taknemmelig for de velsignelser, som jeg og min menighed og stav fik på grund af disse aktiviteter og for Ånden, vi følte, mens vi forberedte dem.