Trosskildringer
Ulisses og Emilia Maio
Porto i Portugal
Emilia Maios søster, Custodia, blev født med svære handicaps. For femten år siden kom Custodia hjem for at bo hos Emilia og hendes mand, Ulisses. Som familie har de lært, at uselvisk familietjeneste er en stor kilde til glæde.
Leslie Nilsson, fotograf
Emilia:
Da min søster, Custodia, blev født, kunne jeg straks se, at hun var sendt fra himlen. Jeg så det i hendes øjne. Custodia og jeg var tætte, mens vi voksede op. På grund af hendes begrænsninger bar jeg hende ofte, fordi hun ikke kunne gå. Sommetider fik hun flere epileptiske anfald på en dag, så det var hårdt at tage sig af hende, men jeg var altid i nærheden, så jeg kunne hjælpe min mor. Da min mor blev syg, tog jeg mig af dem begge.
På det tidspunkt var min mor ved at blive gammel, og hun havde svært ved at tage sig af Custodia. Så hun flyttede på plejehjem. Custodia kom på et plejecenter, der tager sig af folk med handicap. Det var da, at vi begyndte at hente hende og tage hende hjem hver weekend. Det gjorde vi omkring fire år.
Lige inden min mor døde, besøgte min mand og jeg hende. Hun tog os i hånden og bad os om at tage os af Custodia. Det lovede vi hende. I de seneste 15 år har min søster boet hos os, og vi har taget os af hende.
Det var selvfølgelig svært i begyndelsen. Jeg måtte opgive mit arbejde for at tage mig af min søster. Men det har været en velsignelse. Da Ulisses og jeg blev gift, fandt vi ud af, at vi ikke kunne få børn. Custodia er som et barn, himlen har sendt, som vi kan tage os af. På mange måder fylder hun det tomrum, vi føler ved at være barnløse. Hun er kærlig og omsorgsfuld. Hun elsker at grine og at komme i kirke. Hun er en solstråle.
Ulisses:
Da jeg blev kaldet til at tjene som biskop, måtte jeg tænke over, om jeg både kunne passe mine pligter derhjemme og kaldelsen. Emilia og jeg talte om det, og vi indså, at vi kunne gøre det sammen ved at sætte vores lid til Gud.
Det har altid været åndeligt opløftende at hjælpe min familie. Selvom vi ikke får så meget alenetid sammen som par, er vi tæt på hinanden åndeligt. Vi er knyttet tættere sammen som familie. Vi har hele tiden kunnet se, at Herrens hånd hjalp os. Han har vist os mirakel efter mirakel. Vi er virkeligt velsignet.
Familien Maio elsker at tage hen på en lokal restaurant, hvor de mødes med deres venner og naboer.
En ven af familien Maio kommer forbi for at sige hej til Custodia. Emilia siger, at folk drages til Custodia, fordi »hun er så kærlig og omsorgsfuld. Hun er en solstråle.«