Bad for onkel Dan
Isabelle elskede at bede! Om morgenen bad hun en »god morgen«-bøn. Hun takkede vor himmelske Fader for solskinnet og en ny dag.
Ved frokosttid gav Isabelle vor himmelske Fader en status om sin dag indtil da. Hun bad om hjælp til at være sød ved sine søstre, når de kom hjem fra skole.
Ved sengetid bad Isabelles familie sammen. De begyndte altid med at tale om mennesker, der havde brug for ekstra velsignelser.
Denne aften sagde far: »Vær søde at bede for onkel Dan. Han har mistet sit job.«
Isabelle blev ked af det. Hun vidste ikke meget om de voksnes arbejde, men hun forstod, at det var skidt at miste sit job. Hun elskede sin onkel. Han lavede lækre popcorn. Og sidste gang han havde været der, havde han vist hende, hvordan man laver en vejrmølle!
»Jeg vil bede for, at han finder et job,« sagde Maria. Hun var en Isabelles storesøstre. Det var hendes tur til at lægge stemme til familiens bøn.
Næste dag spurgte Isabelle far, om onkel Dan havde fundet et job.
»Ikke endnu,« sagde far. »Sommetider bliver bønner ikke besvaret lige med det samme.«
»Skal vi så blive ved med at bede for ham? spurgte Isabelle.
Far nikkede. »Det ville betyde meget for onkel Dan.«
Isabelle og hendes søstre blev ved med at bede for onkel Dan hver dag. De bad for, at han fandt et job. De bad om, at han havde penge nok til det, han havde brug for. De bad om, at han følte sig elsket.
Isabelle var glad for, at hun kunne hjælpe onkel Dan ved at bede for ham. Hun følte sig glad og stærk, når hun bad for ham.
De hjalp også onkel Dan på andre måder. En dag hjalp de onkel Dan med at gøre rent i hans hus. En anden dag kom Isabelle og mor forbi for at se en film med onkel Dan.
Ugerne gik. Endelig havde far gode nyheder.
»Onkel Dan skal til to jobsamtaler i denne uge!« sagde far.
Isabelle blev glad. Hun var glad for, at hun kunne bede for de mennesker, hun elskede. ●
Illustrationer: Holly Jones