Musik til en bedre dag
Elizabeth sparkede en tom kokosskal ned ad jordvejen. Hun rynkede panden, mens den trillede væk. Det havde ikke været en god dag.
Slet ikke!
Lagi havde sagt noget ondt til hende i skolen. Bagefter havde de andre elever grinet af hende, da hun foran hele klassen ikke kunne løse en opgave i matematik. Og så gik hendes formningsprojekt i stykker.
»Det er uretfærdigt!« sagde Elizabeth. Hvem havde i det hele taget opfundet dårlige dage?
Elizabeth plukkede en smuk hibiscusblomst. Det var i det mindste en god ting i dag. Selv om man havde en dårlig dag på Samos, kunne hun finde smukke blomster overalt.
Hun satte den pink blomst i håret og gik hjem.
»Talofa!« sagde far. »Hvordan har din dag været?«
Elizabeth så ned. »Dårlig.« Hun gik forbi de støjende grise i deres gård og satte sig ved siden af far på verandaen.
Far sad og lyttede, mens hun fortalte om sin dårlige dag.
»Det er jeg ked af,« sagde far og gav hende et kram. »Sådanne dage har jeg også haft. Vil du vide, hvad der hjælper mig?«
Hun nikkede. »Ja tak!«
Han begyndte at synge en sang, som Elizabeth kendte rigtig godt. Far sang denne smukke kærlighedssang for mor hele tiden.
Hun grinede og puffede ham på skulderen. »Faaaaar!«
Han smilede. »Jeg mener det! God musik får mig i bedre humør. Og nu vi taler om musik …«
Elizabeth vidste, hvad han skulle til at sige. Det var blevet tid til at øve klaver.
Elizabeth ønskede mere end noget andet at lære at spille klaver, så hun kunne spille sangene i kirken. Hun elskede allerede at synge med sin familie. Især med far. Men det var sværere at spille klaver. Hendes fingre havde svært ved at finde tangenterne.
»Jeg har ikke lyst til at øve i dag,« sagde hun.
Far rejste sig. »Prøv at tænke over, hvad du spiller. Salmer hjælper os til at føle, at Gud er nær.«
Så tog han sine sandaler af og gik indenfor for at hjælpe med middagsmaden.
Elizabeth tog også sine sandaler af og gik indenfor. Far hakkede grøntsager, mens mor rørte i gryden.
Noden til »Fa‘afetai i Le Atua« stod på keyboardet. Elizabeth elskede den samoanske salme. Den handlede om at takke Gud.
Elizabeth tændte for det elektriske keyboard og begyndte at spille. »Tænk på, hvad du spiller,« havde far sagt.
Så det gjorde hun. Hun tænkte på alt det, hun var taknemmelig for. Hendes familie. Hendes hjem. Musik. Det smukke land Samoa.
Hendes fingre fandt lettere tangenterne. Lidt efter ændrede hendes humør sig. Hun følte fred. Elizabeth smilede. Hun følte Helligånden!
Hakkelyden ophørte. Far begyndte at nynne. Han stillede sig ved siden af hende og begyndte at synge.
Hun blev ved med at spille, og mor stemte også i. Elizabeth blev ved med at tænke på alle de måder, som Gud velsignede hende og hendes familie på.
Da de var færdige, lænede far sig frem og spurgte: »Har du det bedre?«
»Ja,« svarede hun. »Du havde ret. God musik gjorde min dag bedre!« ●
Illustrationer: Rebecca Sorge