Principper for omsorg
Omsorg gennem tempeltjeneste
Når vi hjælper andre til at kunne nyde velsignelserne ved templet, drager vi omsorg.
Tempelbesøg er umagen værd. Præsident Russell M. Nelson har sagt, at »templet er afgørende for vores og vores families frelse og ophøjelse …
Vi har hver især brug for den vedvarende åndelige styrkelse og undervisning, der kun er mulig i Herrens hus.«1
At komme i templet kræver, at vi styrer vores tid, ansvar og ressourcer tilligemed, at vi er åndeligt forberedt. Vi drager omsorg, når vi identificerer de barrierer, der holder vores brødre og søstre fra at komme i templet, og vi hjælper dem med at finde løsninger.
Templet er en velsignelse, som enhver kan nyde
En nyligt hjemvendt missionær, Meg, gik hen mod døren til templet på Hawaii, da hun så en ung kvinde sidde alene på bænken udenfor. Meg følte, at hun skulle tale til den unge kvinde, men hun vidste ikke, hvad hun skulle sige. Så hun spurgte, hvad tatoveringen på den unge kvindes ankel betød. Det blev indledningen på en samtale, hvor den unge kvinde, Lani, fortalte sin historie.
Lani fortalte Meg om sin kamp for at vende tilbage til fuld deltagelse i Kirken, de flinke medlemmer, der hjalp hende, og hendes håb om engang at kunne blive beseglet til sin lille datter.
Meg inviterede Lani med ind i templets venteværelse. De kunne ikke gå længere ind i templet endnu, men de kunne træde over dørtærsklen. Det gik Lani med til, og sammen gik de igennem hoveddøren. En tempelmedarbejder viste dem hen til en bænk under et maleri af Frelseren.
Da de sad der sammen, hviskede Lani: »Jeg ville så gerne ind i templet i dag, men jeg var nervøs.« Fordi Meg fulgte Åndens hvisken hjalp hun med at besvare Lanis stille bøn.
Forslag til at hjælpe dem uden en anbefaling
Selv dem, der ikke har kvalificeret sig til en tempelanbefaling, kan velsignes af templet.
-
Fortæl om, hvordan I føler ved, at Herren har velsignet jer gennem tempeltjeneste.
-
Inviter nogle med til åbent hus i templet eller til et besøgscenter. Find kommende åbent hus arrangementer på temples.ChurchofJesusChrist.org.
Gør tempeldeltagelse lettere for andre
Selv for medlemmer med en tempelanbefaling kan det være en udfordring at komme i templet. Nogle skal måske rejse langt. Andre har måske små børn eller ældre i familien, der har brug for pleje. Vi kan arbejde sammen om at gøre tempeltjeneste mulig for alle.
Leola Chandler følte sig overbebyrdet med at passe sin syge mand og deres fire børn. Så hun besluttede sig for, at hun hver tirsdag ville sætte tid af til at komme i et nærtliggende tempel. Det blev en kilde til fred og kraft for hende.
En dag hørte hun, at nogle få ældre søstre var desperate efter at komme i templet, men de havde ingen transportmulighed. Leola tilbød at køre dem. I de 40 år, der fulgte, tog hun sjældent til templet alene.2
Leola blev velsignet, og hun blev til velsignelse for andre ved at tage dem med sig til templet.
Forslag til at hjælpe andre med at komme til templet
Hvordan kan I hjælpe andre til oftere at komme i templet? I opdager måske, at nogle af de forslag også kan hjælpe jer.
-
Tag af sted sammen. Tilbyd at sørge for eller arrangere transport til nogle. Det opmuntrer måske nogle andre til også at tage til templet.
-
Bed jeres familie eller menighed om hjælp til at udføre ordinancer for jeres forfædre, især når I har masser af navne klar til ordinancer.
-
Tilbyd at passe børn, så forældre kan komme i templet. Eller skiftes til at passe hinandens børn. (Se flere forslag i »Tempelaften forenklet: 6 tip til at gøre tempelbesøg lettere« (digital artikel), Liahona, jan. 2018).
Når templet ligger langt væk
Chandras »Roshan« og Sheron Antony fra Colombo i Sri Lanka besluttede, at de ville besegles i templet. Deres venner Ann og Anton Kumarasamy blev så glade på deres vegne, men de vidste, at det hverken var let eller billigt at tage til templet i Manila i Filippinerne, og mange medlemmer havde svært ved at tage rejsen.
Roshan og Sheron havde sparet op og reserveret flybilletter flere måneder i forvejen, så de kunne komme med et fly, de havde råd til. Endelig kom den store dag. Men mens de var i Malaysia, opdagede de, at skulle de videre til Filippinerne, måtte de enten have visa eller flyve med et andet flyselskab. Det var ikke muligt at få et visa, og de havde ikke råd til at købe billetter hos et andet flyselskab. Men de kunne heller ikke bære tanken om at vende hjem uden at være blevet beseglet.
I sin vildrede ringede Roshan til Anton. Anton og Ann ønskede desperat at hjælpe. De var et af de få par i Sri Lanka, der var blevet beseglet i templet, og de vidste, hvilken velsignelse det var. Men de havde lige brugt deres opsparing for at hjælpe et medlem af familien, der var i nød, og de havde ikke penge nok til at hjælpe Roshan og Sheron med at købe nye flybilletter.
I Sri Lanka er det kutyme, at brudgommen køber en guldhalskæde til bruden, så hun har lidt penge, hvis manden dør. Ann besluttede at sælge sin halskæde for at hjælpe med flybilletterne. Hendes generøse gave gjorde det muligt for Roshan og Sheron at komme til templet i Manila.
»Jeg kender værdien af en tempelbesegling,« siger Ann. »Jeg vidste, at Sheron og Roshan ville blive en stor styrke i grenen. De skulle ikke gå glip af den mulighed.«3
Forslag til at hjælpe dem, der ikke kan komme til templet
I er måske kaldet til at drage omsorg for nogle, som ikke kommer til templet ofte eller slet ikke kommer på grund af afstand og omkostninger. Men I kan stadig hjælpe dem med at kunne påskønne velsignelserne ved templet.
-
Undervis eller deltag sammen i en tempelforberedelsesklasse eller slægtsforskning.
-
Giv dem et billede af templet, der kan hænge i deres hjem.
-
Hvis I har været i templet, så fortæl om jeres oplevelse og bær jeres vidnesbyrd om tempelordinancer.
-
Hjælp dem med at lære mere om de pagter, de har indgået, og hvordan man holder dem. Overvej at bruge »Forstå vore pagter med Gud: Et overblik over vore vigtigste løfter«, i Liahona fra juli 2012.