Apostle deler budskaber om håb

Kirkeledere deler deres indsigt i, hvordan man holder sig nær til Gud, kærligt drager omsorg og tålmodigt bevæger sig fremad under pandemien.

Som respons på den virus, der spreder sig rundt om i verden, har der været indført forbud mod forsamlinger og gennemført karantæner. Skoler har været lukket, kirkeledere har aflyst kirkemøder, og de, som har vovet sig ud, har [mange steder] skullet bære masker.

Vi tager tilbage til år 1919, hvor der raser en influenza-pandemi, der begyndte året før og tog livet af millioner af mennesker.¹Kirkens nye profet, præsident Heber J. Grant (1856-1945) var blevet indsat i november 1918, men han blev ikke opretholdt før juni 1919, fordi aprilkonferencen var blevet udskudt.

I sin tjenestegerning i denne og andre udfordrende situationer, gav præsident Grant et råd, der også passer til vor tid, da han sagde: »Vi kom til denne jord for at opnå kundskab, visdom og erfaring, for at lære lektien, lide smerter, udholde fristelser og vinde jordelivets sejre.« Ud fra kundskab, som han selv havde opnået af hård modgang, tilføjede han: »Jeg … ved, at i prøvelsens time bliver sidste dages hellige trøstet og velsignet, som intet andet folk gør!«²

I vores »prøvelsens time« med den nye coronavirus, finder vi trøst og tryghed i Jesu Kristi gengivne evangelium. Vores kundskab om, at vor himmelske Fader elsker sine børn, og at han har kaldet profeter og apostle i vor tid for at vejlede os igennem livets storme, er en stor velsignelse.

Fra udtalelser i nyere interviews, minder adskillige medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum os om, at vi kan føle glæde og se fremtiden i møde med håb, på trods af det, der sker omkring os.³

Værket ruller fremad

Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) sammenlignede engang Kirken med »en stor karavane«, der bevæger sig fremad trods modstand.⁴. Ældste David A. Bednar tilskriver karavanens støtte kurs fremad det faktum, at Kirken på inspireret vis har forberedt sig og har en historie, der er præget af modstand.

»›Ingen uhellig hånd kan stoppe dette værk fra at rulle frem,‹⁵ og heller ingen pandemi vil stoppe dette værk fra at rulle fremad,« har han sagt. »Midt i alle de udfordringer, vi nu står over for med denne virus, ruller værket stadig fremad … Vi ved ikke, hvor lang tid det vil tage, men vi kommer over det. Og vi kan måske ikke genoptage vores tidligere livsmønster helt, som vi kendte det fra før, men mange af de tilpasninger og ændringer vil være meget positive.«

Ældste Quentin L. Cook har sagt, at Kirkens inspirerede forberedelse omfatter betimelige eksempler som fokus på overholdelse af sabbatsdagen, styrkelse af kvorummer i Det Melkisedekske Præstedømme og Hjælpeforeningen, overgangen til omsorg og introduktionen af Kom og følg mig, Mormons Bog videoer og programmet for børn og unge.

»Vi vil se tilbage på dette som en vigtig tid til forberedelse og ikke bare noget, vi måtte udholde,« har han sagt.

Præsident M. Russell Ballard, der er fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, er enig. Trods den midlertidige lukning af templer og kirkebygninger, har Kirkens medlemmer de åndelige redskaber, de behøver for at fortsætte fremad.

Præsident Ballard husker, hvordan han havde det, da han kom hjem fra kirke den 7. december 1941 og opdagede, at Pearl Harbor var blevet angrebet, og USA var på vej ind i Anden Verdenskrig. Ligesom mange mennesker i dag bekymrede han sig om fremtiden og tænkte, om hans egen fremtid var spoleret.

»Men det er ikke det, der skete,« siger han. Akkurat som folk i den frie verden vandt den krig, så vil verden vinde denne krig mod coronavirusset. »Alt vil ordne sig, når vi vender hjertet til vor Fader i himlen og ser hen til ham og til Frelseren som hele menneskehedens Forløser,« siger han.

En anden måde, som Kirken bevæger sig fremad på, er igennem sin missionering, der er tilpasset de nye forhold i verden. Ældste Dieter F. Uchtdorf har sagt, at Kirkens ledere havde undersøgt nye måder at dele evangeliet på, inden covid-19 blev en forstyrrelse for missionærtjenesten. Den forstyrrelse har indebåret, at tusindvis af missionærer er blevet transporteret til deres hjemlande, nogle er blevet tidligt afløst, og andre er blevet forflyttet.

»Covid-19 har virkelig sat fart i vores tanker omkring dette og åbnet vores øjne,« siger han. Som resultat åbner teknologien og sociale medier nu døre i områder, der tidligere var lukkede, til utilgængelige huse og lejlighedskomplekser.

»Missioneringen vil fortsætte fremad trods pandemien,« tilføjer ældste Uchtdorf. »Vi bliver ved med at lære, hvordan vi kan forbedre missioneringen nu og i fremtiden. Herren har lovet at fremskynde sit værk til velsignelse for alle Guds børn (se L&P 88:73). Jeg føler, at vi er midt i den proces, hvor vi gennemlever denne udfordrende tid. Vores skønne missionærer er vor tids pionerer, de lyser vejen op med nye måder at dele evangeliet på, der passer til vores situation, så Jesu Kristi Kirke vil fortsætte med at ›rulle frem, indtil den har opfyldt hele jorden‹« (L&P 65:2).

Nye muligheder for at dele evangeliet er ikke det eneste, der åbner. Hjerter åbnes også, for svære tider gør ofte folk ydmyge og får dem til at vende sig til Gud, har ældste D. Todd Christofferson sagt.

»De er lidt mere åbne for at tænke, ›jeg har måske brug for mere end min bankkonto. Der er måske mere ved livet, end måden jeg har levet på,‹« siger han.

Ældste Christofferson opfordrer Kirkens medlemmer til at se efter muligheder for at missionere, det kan være at dele evangelierelaterede budskaber og memes via de sociale medier, tale med fuldtidsmissionærerne om at undervise online med dem og holde kontakten til folk, de ikke kan se ofte.

Social afstand og åndelig afstand

En anden måde, som Kirken bevæger sig fremad på, er ved den åndelige respons sidste dages hellige udviser på udfordringer som covid-19. Af hensyn til vores fysiske sikkerhed øger vi vores fysiske afstand til andre, men af hensyn til vores åndelige sikkerhed rykker vi tættere på vor himmelske Fader og hans Søn. Covid-19 pandemien har givet mange medlemmer af Kirken større mulighed for at øge deres åndelig beskyttelse ved at følge præsident Russell M. Nelsons råd om at lytte til Herren.

»Vor Fader ved, at når vi er omgivet af usikkerhed og frygt, er det, der vil hjælpe os allermest, at høre hans Søn,« sagde præsident Nelson ved aprilkonferencen 2020. Han tilføjede: »Når vi søger at være Jesu Kristi disciple, må vores indsats for at høre ham til stadighed være mere tilsigtet. Det kræver en bevidst og konsekvent indsats at fylde vores dag med hans ord, hans lærdomme, hans sandhed.«⁶

Selv om vi ikke er glade for aflysningen af kirkemøder, lukningen af templer eller tab af arbejdspladser, så giver mere tid hjemme os en mulighed for at »tænke over at blive vækket til Gud« (se Alma 5:7), har ældste Cook sagt. »Måske kan de seneste begivenheder være et åndeligt vækkeur, der får os til at fokusere på det, der betyder mest. Hvis det er tilfældet, vil det være en stor velsignelse i denne periode, at vi koncentrerer os om ting, vi kan perfektionere i vores liv, og hvordan vi kan være til velsignelse for andre, når vi vågner op til Gud og bevæger os frem ad pagtsstien.«

Ældste Jeffrey R. Holland har tilføjet: »Sådanne tider indbyder os til at kigge ind i vores sjæl og se, om vi kan lide det, vi ser der. Det er der, at vi tænker over, hvem vi virkelig er, og hvad der virkelig betyder noget.«

Sådanne tider indbyder os også til at øge vores tro, tjeneste og taknemmelighed, den tilskynder os til at »overveje vores afhængighed af Gud og de velsignelser fra ham, som vi så ofte tager for givet,« siger ældste Holland. »Vi skylder vor Fader i himlen at være lidt mere taknemmelige, at takke mere og være lidt mere tilbøjelige til at huske, hvor mange problemer, der er blevet løst takket været Gud, engle, pagtsløfter og bøn.«

Kernen i vores taknemmelighed er velsignelsen ved at huske, »hvor barmhjertig Herren har været mod menneskenes børn fra Adams skabelse helt op til den[ne] tid« (Moro 10:3). Medlemmer af De Tolvs Kvorum har sagt, at når det forventes af os, at vi »bliver hjemme«, kan vi følge Nefis og Almas eksempel og huske, at Frelseren, »til hvem [vi] har sat [vores] lid,« Jesus Kristus, »vil stadig udfri [os]« (2 Ne 4:19; Alma 36:27). Og vi kan huske, som apostlen Paulus, lærte os, at intet »kan skille os fra Kristi kærlighed« (se Rom 8:35).

Herren Jesus Kristus »er vores ultimative hjem« (se Sl 61:2-5), siger ældste Holland. »Hvad end der ellers sker, så vil vi aldrig blive adskilt fra Frelserens kærlighed og hans følgeskab, selvom vi måske ikke ser det i situationen. »Ånden blokeres ikke af en virus, af landegrænser eller lægelige prognoser.«

woman on a walk talking to women at window

»Gør noget venligt«

Da ældste Christofferson for nyligt læste en rapport, der var udarbejdet af en kirkekomité, blev han bekymret for den virkning, som »øget isolation« kan have for enlige medlemmer af Kirken – gamle som unge.

»Øget isolation kan føre til ensomhed, og ensomhed kan have negative fysiske og mentale følger,« siger han. »For at modvirke det anbefaler nogle med forstand på offentlig sundhed, at de, der oplever ensomhed, ser efter måder at gøre noget venligt for andre på.«

Sidste dages hellige kan finde måder at tjene, hjælpe og bidrage på, særligt over for dem, der er ensomme, siger ældste Christofferson, og ensomme medlemmer, der tjener andre, vil opleve at føle sig mindre isoleret.

»Fokuser på at drage omsorg,« siger han. »Der er en masse, vi kan gøre for hinanden, så vi får en følelse af at høre til og opleve broder- og søsterskab. Tiden er inde for ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen til virkelig kan komme til deres ret og gøre det, som de blev specifikt organiseret til at gøre.«

Og frem for altid bare at sende nogle en sms, så mener han, »at det kan være ret sundt at ringe til nogle, og bruge den gamle teknologi, der kaldes en telefon. Ring op for bare at snakke og omgås. Lad dem høre en stemme.«

Små gerninger for at række ud til andre kan gøre en stor forskel, og gøre andres dag meget bedre på måder, vi måske slet ikke ved. »Der er meget brug for vores omsorg, når folk bliver så isoleret,« siger ældste Cook.

Ældste Holland foreslår: »Vi bør afsætte en vis del af vores dag til at tale med folk, der har brug for et boost. Vi får selvfølgelig selv et boost ved at gøre det, så alle opløftes (se 3 Ne 27:14, 15), som Frelseren sagde, at han var blevet sendt til jorden for.«

En anden måde, vi kan opløfte os selv og andre på er ved at forberede os på den dag, hvor templerne genåbnes. Tempellukninger rummer – hvad end det skyldes pandemier, ombygninger eller rengøring – »en forunderlig mulighed for at lære mere om slægtsforskning, indeksering, og hvordan man forbereder mange, mange navne til den dag, hvor templets døre åbner igen,« siger ældste Bednar.

Uanset, om templerne er åbne eller lukkede, tilføjer ældste Bednar, kan medlemmer af Kirken stadig stræbe efter at være værdige og have en gyldig tempelanbefaling.

De lektier, Herren ønsker, at vi lærer

Og som ældste Bednar påpeger, selvom ingen ville vælge at opleve covid-19 pandemien, så er en sidste dages plage alligevel over os.

»Med det evige perspektiv, som det gengivne evangelium giver, og den nåde, der kommer gennem Frelserens forsoning, kan vi lære noget af jordelivets modgang, der forbereder os på evighedens velsignelser,« siger han. »Vi er nødt til at bede. Vi må søge. Vi må spørge. Vi må have øjne, der kan se og ører, der kan høre. Men vi kan blive velsignet på bemærkelsesværdige måder til at lære de lektier, der vil velsigne os nu og for evigt.«

Med den ødelæggende virkning på familier overalt i verden, har covid-19 lært folk at udvise større omsorg for andre, siger præsident Ballard.

»Vi har indset, hvor dyrebar vores familie er, hvor dyrebare vores naboer er, og hvor dyrebare de andre medlemmer af Kirken er,« siger han. »Vi lærer noget nu, der vil gøre os til bedre mennesker.«

Og når stormen er stilnet af, hvad kan vi så forvente? Mere af det samme, siger ældste Uchtdorf. Guds børn vil, både indenfor og uden for Kirken, fortsat møde udfordringer.

»Vi lever i en tid, hvor vi er nødt til at lære,« siger han. Og det vigtigste, vi kan lære, er, at svaret på kommende udfordringer også er svaret på den nuværende udfordring: Jesu Kristi evangelium.

Fordi sidste dages hellige har Jesu Kristi gengivne evangelium, siger ældste Holland, kan de lære at være positive og optimistiske, gøre det bedste de kan og tage Herren på ordet, når han siger: »Lad os derfor … med glæde gøre alt, hvad der står i vor magt, og måtte vi da med største vished være stille for at se Guds frelse, og så hans arm kan blive åbenbaret« (L&P 123:17).

»Der er meget at glæde sig over, når vi forædler vores tro, stoler mere på Herren og ser miraklet i hans udfrielse,« siger ældste Holland.