Spørgsmål & svar
Hvordan kommer jeg over følelsen af ensomhed?
Udvikl dine talenter
Jeg overvandt min ensomhedsfølelse ved at udvikle min talenter, det kan være at spille på et instrument, en hobby osv. Det hjælper med at holde følelsen af ensomhed på afstand og ofte går den helt væk. Det kan også føre til, at du finder andre, som deler dine interesser.
Steven H. er 12 år og fra New Mexico i USA
Søg lyset
Jeg søger vor himmelske Faders støtte, opmuntring og kærlighed og Helligånden giver mig fred, håb og styrke, når jeg mediterer, beder og læser skrifterne. Som der står i 3 Nefi 11:11, er Jesus Kristus »verdens lys og liv.« Han kom for at fortrænge al mørke.
Andrea B. er 18 år og fra Zulia i Venezuela
Ræk ud til venner og familie
Når jeg føler mig alene, kan jeg godt lide at række ud til mine venner og familie, det gør mig rigtig glad. Jeg ser på velsignelserne i mit liv og takker vor himmelske Fader for, hvor meget han allerede har givet mig.
Talli N. er 16 år og fra Oregon i USA
Husk Guds plan
Du skal vide at gennem Gud plan, er vi alt andet end ensomme. Helligånden er altid med os, og Gud ved, hvad vi kæmper med. Herren har været igennem hver en prøvelse og kamp, I støder på. En af de vigtigste ting, vi kan føle i jordelivet er lykke, men vi kan ikke føle lykke uden at kende tristhed (se 2 Nefi 2:11). Bed til Gud og spørg om hjælp, han svigter ingen af os.
Brock S. er 17 år og fra Utah i USA
Stol på Herren
Det var svært at tage hjemmefra for at tage på mission i Brasilien. Jeg kunne knapt tale sproget! Men jeg lærte, at hvis man har Herrens Ånd med sig, føler man sig aldrig alene. Han kender dig, og han vil altid hjælpe dig. Stol på ham.
Ældste Joseph Tolen er 20 år tjener i Campinas-missionen i Brasilien