Missionæren Faneva
Faneva så ud ad vinduet og på den travle gade uden for sit hus. Han kunne se folk trække vogne med grøntsager, ris, tøj og andre varer, de skulle sælge. Han kunne høre bilerne dytte og hundene gø. Så hørte han en anden lyd.
»Mama, det banker på døren!« råbte Faneva. Mama åbnede døren. To unge mænd i jakkesæt og slips stod på dørtrinet. Faneva havde aldrig set nogen, der klædt på den måde før i sit nabolag i Madagaskar.
»Vi er missionærer fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige,« sagde en af dem. »Vi underviser folk om Jesus. Må vi dele et budskab med jer?«
Faneva blev glad, da mama inviterede dem indenfor. Hele familien var samlet for at høre om Jesus Kristus, og hvordan hans kirke var kommet på jorden igen.
Derefter besøgte missionærerne Fanevas familie mange gange. De havde en bog med, der hed Historier fra Mormons Bog. Faneva elskede at læse i den sammen med sin familie.
En dag vil jeg gerne være missionær og fortælle andre om Mormons Bog, tænkte Faneva ved sig selv.
En anden gang missionærerne kom, lærte de Fanevas familie at bede. Faneva lærte, at han kunne tale med vor himmelske Fader til alle tider på alle steder.
En dag vil jeg gerne være missionær og fortælle andre om bøn, tænkte Faneva.
En anden dag stillede missionærerne et vigtigt spørgsmål.
»Vil I følge Jesu Kristi eksempel og lade jer døbe?« spurgte en af dem.
Faneva følte en glæde i hjertet. »Ja!« svarede han.
»Ja!« svarede hans bror og mama.
Papa sagde, at han ikke var klar til at blive døbt endnu. Men det var i orden med ham, at resten af familien blev døbt. Så det blev de. Faneva blev døbt af en af de missionærer, der havde lært ham om Jesus.
En dag vil jeg gerne være missionær og hjælpe folk med at blive døbt, tænkte Faneva.
Noget af det bedste ved at være medlem af Kirken er at gå i Primary. Faneva elsker aktiviteterne og at møde nye venner. Men det han elsker mest ved Primary er sangene. En søndag i Primary sang de sange om at dele evangeliet.
»Jeg ønsker nu at være missionær,« sang Faneva. »Jeg vil ikke vente til jeg er blevet voksen,« tænkte Faneva.
Jeg kan begynde at missionere nu, indså Faneva. Jeg behøver ikke at vente til engang i fremtiden!
Fra da af holdt Faneva øje med muligheder for at dele evangeliet. Han prøvede at være et godt eksempel. Han inviterede andre med i kirke. Han hjalp sine naboer. Nogle få år efter var han gammel nok til at hjælpe missionærerne med at forkynde for folk i hans by. Efter nogle få år mere tjente han selv som missionær – hvor han mødte nye mennesker og delte evangeliet, akkurat som missionærerne havde delt det med ham. ●