2020
Fortæl om evangeliet
Oktober 2020


Fortæl om evangeliet

»Lær af mig … så skal I finde hvile for jeres sjæle« (Matt 11:29).

Billede
Sharing the Gospel

En mand, jeg arbejdede for, gav mig en Mormons Bog. Men der gik næsten to år, før jeg læste den. En søndag greb jeg fat i Mormons Bog og gik hen til en jernbane uden for byen, hvor jeg boede i Zimbabwe. Jeg satte mig ned og begyndte at læse.

Til at begynde med var det svært at forstå. Men jeg læste Joseph Smiths vidnesbyrd igen og igen. Hans ord ramte mig i hjertet.

Senere var der nogle, der inviterede mig med i kirke. Først var jeg lidt ubekvem, så jeg satte mig på bagerste række. Men da folk begyndte at bære deres vidnesbyrd om Frelseren Jesus Kristus og Mormons Bog, følte jeg noget skønt indeni.

Ikke så lang tid efter kom der nogle missionærer til vores kvarter. Snart efter blev jeg døbt. Flere år senere fik jeg æren af at tjene som fuldtidsmissionær og fortælle andre om evangeliet.

Kirken er vokset en masse i Zimbabwe. Men der er stadig meget, vi kan gøre for at dele evangeliet, uanset hvor vi bor. Gennem bøn, studium af skriften og hjemmeaften, kan man styrke sit vidnesbyrd og komme vor himmelske Fader nærmere. Jeres vidnesbyrd kan være til velsignelse for mange over hele verden. ●

Udskriv