Hjerter med dybe sår: Forstå misbrug i familien
Usunde mønstre kan opstå i alle forhold. Erkendelse af dem kan afdække misbrug eller tage det i opløbet.
Fotografier er brugt som illustration, modelfoto
For nylig blev jeg ringet op af en sønderknust far. Hans datter Jenna (navne er ændret) var rejst på college, hun var i et nyt forhold, og det gik stærkt. Hendes kæreste, Jake, pressede på, for at de blev gift, og han begrænsede Jennas kommunikation med hendes forældre. Jenna undskyldte over for dem, og forklarede det med Jakes stærke kærlighed og ønske om, at de havde tid sammen som par.
Jennas familie blev bekymrede, da de opdagede, at Jake havde en ekskone og et barn, som han ikke havde nævnt for Jenna. De ringede til ekskonen, der fortalte, at Jake havde et væmmeligt temperament og var meget jaloux. Da Jake fandt ud af det, flippede han ud. Han sagde, at Jennas forældre var »kontrollerende« og refererede til engang, hvor de ikke havde syntes om en sarkastisk bemærkning, han var kommet med om Jennas intelligens. Jake insisterede ironisk nok på, at Jenna selv valgte at afskære dem. Jennas forældre var desperate, da deres opkald og beskeder ikke blev besvaret.
Alle ønsker en lykkelig familie, men selv når mennesker prøver at efterleve evangeliet, kan relationer blive smertelige. Nogle udfordringer er et resultat af de misforståelser og gnidninger, der er almindelige i familier. Men i sunde hjem undskylder folk for deres dårlige opførsel og slutter fred, hvor der i usunde konstellationer er et vedvarende mønster af hårdhed eller dårlig behandling, der bliver til mishandling eller krænkelse.
Misbrug i hjemmet og evangeliet
»I har knust jeres sarte hustruers hjerte og mistet jeres børns tillid« (Jakob 2:35).
Mishandling eller krænkelse består af handlinger, hvor hensigten er at skade eller kontrollere. Den består af en vifte af adfærd, der kan omfatte misrøgt, manipulation, verbale bebrejdelser og fysisk eller seksuel vold.1 Uheldigvis er sådan krænkende adfærd udbredt, og nogle eksperter skønner, at omkring en fjerdedel af alle børn på verdensplan bliver misbrugt fysisk, seksuelt eller følelsesmæssigt.2 Voksne er i stor udstrækning også ofre, og det skønnes, at en ud af fire kvinder og en ud af ti mænd oplever fysisk vold fra deres ægtefælle.
Mishandling, misbrug og krænkelse kan finde sted i alle forhold, og både mænd og kvinder kan være udøvere. Dog er mænd mere tilbøjelige til at være kontrollerende og begå alvorlig fysisk eller seksuel vold, og kvinder har større risiko for at blive terroriseret, domineret eller hårdt såret af deres ægtefælle.3
Mishandling skader sjælen på både gerningsmand og offer og er i modstrid med Frelserens lære. Nutidsprofeter har udtalt, at de, »som misbruger deres ægtefælle eller deres børn … en dag skal stå til ansvar over for Gud.«4 Krænkere ignorerer eller udnytter ofte evangeliets principper. Jeg rådgav for eksempel et par, hvor manden jagede følelsesmæssige affærer og spillede deres opsparing væk, men i stedet for at undskylde, pressede han sin kone til at tilgive og insisterede på, at hun var en »større synder«, hvis hun ikke tilgav ham. Han affærdigede hendes smerte og påstod, at han havde et godt forhold til Gud, ellers ville han ikke være tempelmedarbejder. Da hans kone talte med Kirkens leder, bagatelliserede han sine svigt og overdrev hendes bekymringer ved at sige, at hun var deprimeret. Manden vragede principperne om »respekt, kærlighed [og] medfølelse«5 og behandlede sin kone dårligt. Hendes indsats for at efterleve evangeliets principper kunne ikke fikse det problem, han skabte. Enhver af os kan bukke under for usund adfærd. Der er visse fælles kendetegn for alle typer misbrug, og jo mere alvorlige og hyppige de er, jo mindre sundt vil forholdet være. Her er fem af disse typiske misbrugsmønstre, der kan hjælpe jer til at indse usund adfærd fra jeres egen eller andres side.
1. Grusomhed
»Med deres tunger taler de svig; der er slangegift under deres læber, deres mund er fuld af forbandelse og forbitrelse« (Rom 3:13-14).
En mand opsøgte mig for at få terapi, hvilket gik imod konens ønske, hun hånede ham for at være i behov for hjælp. I kirken var hun venlig og hengiven, men derhjemme var hendes kolde nedladende stikken som piskeslag. Hun brokkede sig over, hvad han tjente og kaldte hans lærerjob en »tøsetjans.« Hun sagde til sin søn: »Jeg håber ikke, at du ender som din far, sådan en vatnisse«, og så hang hun ellers hele dagen i telefonen med sin mor, hvor de rakkede deres ægtefæller ned. Kritiske mennesker føler sig retfærdiggjort i at forårsage smerte, og de »nyder at lade andre lide« (L&P 121:13). Medlemmerne af denne familie forbrød sig mod Jesu bud om ikke at dømme eller fordømme (se Luk 6:37), når de nedgjorde, viste foragt eller gav øgenavne.
2. Svig
»Du er besat af en løgnagtig ånd, og du har aflagt Guds Ånd« (Alma 30:42).
Bedrag præger misbrug, da udøvere bagatellisere deres handling, bebrejder andre og fordrejer ord. Det forvirrer ofrene, som en, der deltog i min forskning beskrev det: »[Min mand] flippede ud, og så undskyldte han for ting og sagde så: ›Ja, det er jo din skyld alligevel‹ … og han fortsatte sådan, indtil jeg begyndte at tro det.«6 Denne fornægtelse af andres virkelighed kaldes psykisk manipulation, og det gør ofrene forvirrede og usikre på deres minder og meninger. Som med andre former for svig bruges denne manipulation til at fordreje samtaler og sætte en falsk facade op.
De, der misbruger andre, fornægter med stor energi, at de er sårende, og de hævder ofte, at de er ofrene. Når Jenna gav udtryk for uro over Jakes kritik af hendes forældre, blev han vred og påstod, at hun »hånede« ham. Jake var en af dem, »som råber op om overtrædelse … og selv er ulydighedens børn« (L&P 121:17). Han promoverede ikke blot sin falske historie, men han hadede også sandheden.7
3. Undskyldninger
»Erkend[] dine fejl og det forkerte, som du har gjort« (Alma 39:13).
Et ydmygt menneske føler anger over at såre andre og omvender og forbedrer sig. En mishandler modstår samvittighedens stemme med undskyldninger. Som en, der deltog i mit forskningsprojekt, sagde: »Jeg havde det forfærdeligt med den fysiske mishandling, og senere kunne jeg så tænke, at det måske slet ikke var sket, hvis hun bare havde holdt sin mund.« Hans »sorg var ikke til omvendelse« (Morm 2:13), men den blev i stedet skubbet til side med bitter vrede og bebrejdelser.
I et terapiforløb fortalte jeg engang en hustru, at jeg aldrig havde set hende udvise bedrøvelse efter Guds vilje efter årelang nedrakning af sin mand. Hendes svar var ikke angerfuldt, men surmulende: »Super, der er så endnu en ting, jeg ikke gør!« Voldelige og krænkende mennesker afviser ansvar og er nærtagende og går i forsvarsposition. De lader sig let støde af små ting.
4. Stolthed
»Sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv« (Fil 2:3).
Stolthed omfatter, at man føler sig berettiget og er selvcentreret. En mand slår ud efter sin kone og sine børn, hver gang han synes, at de ikke »respekterer« ham. Hvis deres meninger ikke stemmer overens med hans, »underminerer« de ham eller er »ulydige.« Stolthed er konkurrencebetonet og fokuseret på magt og sejr. Derimod præges en sund familie af samarbejde, hvor der er en retfærdig balance, og de enkelte medlemmer »handle[r] retfærdigt, den ene med den anden« (4 Ne 1:2). Ægtefæller bør være jævnbyrdige,8 og begge parter har noget at sige og alle meninger påskønnes.
5. Kontrol
Når vi »udøve[r] magt eller herredømme eller tvang over menneskenes børns sjæle … trækker himlene sig tilbage« (L&P 121:7).
Selvom vi besynger handlefrihed, er det overraskende, hvor ofte familien fortæller hinanden, hvad de skal tænke, føle og gøre. Nogle forsøger tilmed at kontrollere ved at presse, gøre til skamme, holde kærligheden tilbage eller komme med trusler. En mand havde faste forventninger om, at hans kone lavede morgenmad til ham hver dag på en bestemt tid, at hun imødekom hans intime ønsker og lyttede til hans »bekymringer«, hvilke ofte gik på, hvordan hun kunne forbedre sig. Han overvågede hendes forbrug og blev vred, hvis hun ikke besvarede hans sms’er hurtigt.
En anden mor udtrykte sin skuffelse over sin teenagedatter, hver gang pigen var trist til mode eller ikke levede op til moderens standarder. Hvis forventningerne ikke blev imødekommet, eller hendes mand udtrykte bekymring, behandlede hun alle med isnende tavshed.
Håb og helbredelse
»Jeg har hørt din bøn, jeg har set dine tårer, og jeg vil helbrede dig« (2 Kong 20:5).
Selvom alle former for overgreb er hjerteskærende, er forandring altid mulig. Ofre kan tage fat i åndelige og professionelle ressourcer og søge kraft i Frelserens forsoning til at hele deres sår. Find hjælp ved at klikke ind på abuse.ChurchofJesusChrist.org.
De, som har været krænkende, må omvende sig og søge hjælp. Det kræver, at man vil »stige ned i ydmyghedens dyb« (3 Ne 12:2) og tage fuldt ansvar for sin adfærd. Det kræver mere end hurtige løfter og overfladisk bestræbelse. Smerten ved dyb omvendelse er sønderrivende, og nogle vil ikke være villige til at gøre det, hvilket lader ofret stå tilbage med svære valg om, hvordan de beskytter sig selv.9
Vor himmelske Fader bekymrer sig om os, akkurat lige som den forpinte far, der ringede til mig om sin datter. Guds kærlighed er stor som evigheden (se Moses 7:41), og det gør inderligt ondt på ham, når hans børn skader og sårer hinanden. Han græd i sin åbenhjertige samtale med Enok. »Se, disse dine brødre; de er mine egne hænders værk, og jeg gav … befaling om, at de skulle elske hinanden … men se, de er uden hengivenhed, og de hader deres eget blod« (Moses 7:32-33). Der er gråd i himlen og på jorden, når krop og sjæl lider skade. Men med ydmyghed, Guds kraft og professionel hjælp om nødvendigt, er det muligt at sætte en stopper for skadelig adfærd og opbygge et hjem med værdighed, tryghed og kærlighed.