Kom og følg mig: Mormons Bog
Hvordan kan vi opleve Kristi helbredende kraft?
28. september-11. oktober
Da Jesus Kristus tjente blandt nefitterne, viste han stor kærlighed og sin helbredende kraft til alle, som kom hen til ham. Hvad kan vi lære af nefitternes oplevelse med Frelseren?
Nefitternes prøvelser
Årtierne inden Jesus kom var meget omvæltende. Nefitterne havde oplevet:
-
Civile uroligheder (se 3 Ne 7:1-4).
-
Klasseskel og diskrimination (se 3 Ne 6:10-14).
-
Religiøs forfølgelse (se 3 Ne 1:9).
-
Krig (se 3 Ne 2:17).
-
Naturkatastrofer under de tre dages totale mørke (se 3 Ne 8).
Kristi tjenestegerning blandt nefitterne
Da Frelseren viste sig for nefitterne, indbød han alle, som var plaget på nogen måde (se 3 Ne 17:7) til at komme til ham og blive helbredt. Hans tilbud rakte længere end nefitternes seneste prøvelser. Det gjaldt alle synlige og usynlige sår, som nefitterne havde båret på hele deres liv. Jesus Kristus »helbredte dem hver og en« (3 Ne 17:9) og drog omsorg for dem en efter en (3 Ne 17:21).