Han satte mig sammen igen
Min ven hørte, at jeg var syg, og sendte mig et hjemmelavet puslespil, der var lavet specielt til mig.
Illustration: Joshua Dennis
Jeg har altid betragtet mig selv som et sundt og rask menneske. Så jeg blev chokeret, da jeg en morgen vågnede op og følte, at mit bryst blev så hårdt presset, at det var ved at eksplodere. Jeg skyndte mig på hospitalet, men selv efter timevis af prøvetagning kunne lægerne ikke finde problemet. De sendte mig hjem, selvom jeg stadig havde store smerter. Det blev begyndelsen på syv lange måneder med lægeaftaler, hospitalsbesøg og den værste smerte, jeg har oplevet i mit liv.
Jeg begyndte at blive deprimeret. Jeg droppede ud af min uddannelse og flyttede hjem til mine forældre igen. Jeg kunne ikke gå ud med mine venner. Det gjorde for ondt til, at jeg kunne dyrke mine interesser. Jeg følte, at alt, som jeg havde brudt mig om – mine forhåbninger, mine forhold, mine talenter – var kastet i grus, og nu lå stumperne af det, der engang var mig, spredt og tilsyneladende umulige at sætte sammen igen. Og jeg begyndte at tænke, hvorfor tillader vor himmelske Fader, at dette sker? Elsker han mig ikke?
Efter endnu en skuffende og smertefuld lægeaftale, havde jeg bare lyst til at krølle mig sammen og græde. Men da jeg kom hjem, så jeg noget mærkeligt på verandaen, en gammel laset skotøjsæske, der var klistret ind i tape og adresseret til mig.
Et brev i æsken afslørede, at pakken var fra en af mine venner. Hun havde hørt, at jeg var syg og ønskede at opmuntre mig. Da jeg åbnede skotøjsæsken, så jeg, at den var fuld af små stykke flamingo. Det var et hjemmelavet puslespil, der var lavet særligt til mig.
Og da jeg samlede det, begyndte jeg at græde. Puslespillet udgjorde mit navn, der var omkranset af søde, kærlige og opmuntrende beskeder. Jeg følte, at stumperne af mig blev sat sammen igen, da jeg samlede min vens gave.
Kort tid efter begyndte jeg at tage noget medicin, der mindskede mine symptomer og hjalp lægerne med at stille en diagnose. Jeg havde en sjælden lidelse, som kunne behandles, og med den rette medicin, kunne jeg vende tilbage til et normalt liv.
Selvom min krop blev helbredt, vidste jeg, at jeg aldrig vil glemme det, jeg lærte. Takket være min vens betænksomme gave, vidste jeg, at jeg var elsket, og at vor himmelske Fader ikke havde glemt mig. Og efter flere måneders følelse af at være knust, føler jeg mig takket være venners venlighed og vor himmelske Faders kærlighed hel igen.