2020
Formålet med min dåb
Oktober 2020


Formålet med min dåb

Inden jeg blev døbt, sad jeg alene og bad om, at mine venner på mirakuløs vis ville dukke op.

man sitting in chapel foyer

Illustration: Julia Yellow

Som et barn, der var opvokset i en forstad til Taipei i Taiwan, havde jeg aldrig hørt om missionærerne. Så første gang jeg kom i kontakt med dem, var jeg nysgerrig omkring deres budskab. Der gik ikke længe, inden jeg var ivrig efter at følge deres belæringer og efterleve evangeliet i mit liv. Jeg følte, at det var den måde, hvorpå jeg kunne finde ud af, om der var virkelig var en Gud.

Inden for en måned var jeg blevet undervist i evangeliet og de bud, man bliver belært om inden dåben. Der kom fred til mig gennem bøn, jeg modtog personlig åbenbaring fra studium af skrifterne, og jeg missede ikke et eneste kirkemøde. Jeg besluttede, at jeg skulle døbes.

Den største udfordring, jeg havde på det tidspunkt, var de problemer, der var opstået i mit forhold til nogle af mine venner, fordi de syntes ikke om mit engagement i Kirken. Jeg bad en masse om de problemer, men vores forhold syntes bare at blive værre.

Jeg inviterede mine venner med til min dåb, men de ignorerede min invitation totalt. Jeg vidste virkelige ikke, hvad jeg skulle gøre. Inden min dåb sad jeg alene i sofaen i foyeren i kirkebygningen og bad om, at mine venner på mirakuløs vis ville dukke op, så jeg kunne fortælle dem om de positive ændringer, jeg havde foretaget i mit liv og vise dem, at jeg traf det rette valg ved at blive døbt.

Mine venner dukkede aldrig op, men mens jeg udøste mit hjerte for Gud, fik jeg en tilskyndelse. På det tidspunkt følte jeg en stor kærlighed fra min himmelske Fader. Jeg vidste, at han var der og virkelig lyttede til min bøn.

Oprindeligt ønskede jeg at blive døbt på grund af alle de vidunderlige ting, der skete i mit liv, men i det øjeblik forstod jeg formålet med min dåb.

Det indtryk jeg modtog var som om, at Herren talte ømt og direkte til mig og sagde: »Du behøver ikke at vise nogen noget. Du skal bare vise mig, at du er villig til at komme til mig og være tro mod mit evangelium resten af dit liv.«