Nyheder
Nyt missionspræsidentpar
Sommeren 2021
Nyt missionspræsidentpar i Danmark fra første juli 2021 er præsident Leif Gunnar Mattsson fra Göteborg i Sverige og søster Eva Ringheim Mattsson.
Præsident Mattsson er den yngste af Herbert og Clara Mattssons 4 sønner. De blev begge medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige som børn. Præsident Mattssons far allerede som 8-årig i 1923, da hans forældre og tre søstre blev omvendt. Hans mor som 12-årig og som eneste medlem af Kirken i sin familie. Præsident Mattsson er gift med søster Eva Ringheim Mattsson, datter af Jørgen og Anni Ringheim, som blev døbt i 1953 i København. Familien tilhørte Nordre Gren/Københavns 3. Ward, nuværende Gladsaxe 2. Menighed, hvor en del af familien Ringheim stadig bor. Lillebror Thomas Ringheims familie har tilhørt Allerød menighed i mange år. Både præsident og søster Mattssons forældre var stærkt engagerede i at tjene i Kirken lige til deres død, ligesom Evas søster Pia, som desværre heller ikke er blandt os mere, men hendes store familie bor i USA.
Aktivitet i de yngre år
Som ung spillede præsident Mattsson fodbold, basketball og kunne lide at løbe langdistance. Søster Mattsson dansede squaredans i det, som var »Mormonfolkedanserne« i København, fra hun var 13 til 18. 15 år gammel blev hun kaldet til danseleder i Københavns Distrikt sammen med Søren Bostrup Sørensen. Folkedansen, ligesom det »diskotek«, som de unge i København fik tilladelse til at drive en periode i 70’erne i kælderen på Maglegårds Allé, var en betydningsfuld del af livet for mange unge medlemmer gennem flere årtier. Så det er ikke så underligt, at det blev på dansegulvet unge Leif og 5 år yngre Eva mødte hinanden. Nærmere bestemt på Festinord 1970 i Ålborg. (Deltagere på Festinord de første år var unge i alderen 14–26, samt unge gifte). Det blev til nogle rejser mellem Göteborg og København den sommer – men i september rejste »ældste Mattsson« så på mission til England North Mission. Han havde egentligt tænkt efter studentereksamen at tage en hel uddannelse på BYU med start efteråret 1969, men efter de første semestre i USA følte Leif stærkt, at han i stedet for havde brug for at rejse hjem til Sverige og spare sammen til en mission. Så sådan blev det.
Efter missionen
Missionen 1970-1972 gjorde et uudsletteligt indtryk på ældste Mattsson, og det engelske folk og land blev for altid »helligt« for ham. Noget han med glæde fortalte Eva alt om, da de mødtes igen til et nyt Festinord, denne gang i Borlänge i Sverige i 1973. Der fik de lejlighed til at tale sammen en eftermiddag. Dvs. Leif fortalte nærmest uafbrudt i 3 timer om sine oplevelser og om de mennesker, han havde mødt og lært at elske. Det gjorde et stærkt indtryk, som Eva bar med sig de næste 8 måneder, hvor hun opholdt sig i USA efter afsluttet studentereksamen. Leif gjorde militærtjeneste, og så mødtes de igen foråret 74 efter Evas hjemkomst. Det gik som det skulle, og i august 1975 blev de viet af præsident Benthin i København inden tempelvielsen i Schweiz 3 dage senere.
Den første tid i Danmark
»Vi boede på Nørrebro som nygifte. Lejlighedskontrakten fik vi som gennem et mirakel fra himlen, og min mand blev straks kaldet som andenrådgiver til biskop Koch med Hans Andersen som førsterådgiver i Københavns 1. Ward. Det var en stor glæde at tjene sammen med disse brødre blandt trofaste søskende. Der var mange gode ældre medlemmer og også herlige unge. Brødrene Leit blev f.eks. døbt det år og var i samme ward. Det var med sorg i hjertet, at vi var nødt til at forlade lejligheden og kaldelsen i København, allerede inden der var gået et år. Efter at Leif havde søgt utallige stillinger, været til mange interviews, fået løfte om ansættelse, som siden straks blev trukket tilbage af de mærkeligste årsager, så forstod vi, at svaret på vores bønner og faste om et fast arbejde til Leif ikke var til at få i Danmark. Biskop Koch gav Leif en trøstende velsignelse og sagde, at han følte, at Leif en dag ville komme tilbage til Danmark og tjene igen. Det er nu 45 år siden, og vi ser, at Herren opfylder det, han har lovet.
»Hjemme« i Sverige
I Göteborg fik Leif umiddelbart tilbudt flere gode ansættelser, vi fik en større lejlighed, og han blev kaldet til distriktsrådet. Arbejdet hos IBM tilbød en virkelig god uddannelse i salg og marketing, og han arbejdede for dem i flere år og siden for flere andre internationale firmaer, som har ført ham rundt over hele verden. Den arbejdsplads, som Leif var mest begejstret for i sin tid som aktivt arbejdende, var som markedschef i 7 år for fodboldklubben IFK Göteborg i deres glansdage som svenske mestre og med mange kampe i Champions League. Min mand har altid elsket sport, og IFK Göteborg var og er det hold, som han har holdt med, siden han var barn. Så det var nærmest det herligste man kunne tænke sig at arbejde med. Det var også noget, hele familien kunne samles om og hjælpe til med, og som gav os rigtigt mange fine oplevelser.
Familie og kaldelser
5 måneder, efter at vi var flyttet til Sverige, fødtes vores første datter Katrina. 14 dage senere blev Leif kaldet som grenspræsident. I 30 år var han så »på forhøjningen« som grenspræsident, senere biskop i to omgange, rådgiver til 2 stavspræsidenter og 10 år som stavspræsident i Göteborg Stav. I mellemtiden fik vi yderligere 4 døtre og en søn. 6 børn i alt. Jeg var i aktivitetskomiteer og musikformand, seminarlærer, men mest har jeg arbejdet i Hjælpeforeningen og Unge Kvinder som rådgiver, vejleder, lærer, præsident i både stav og menighed. Så der var nok at se til. Børnenes farmor var en enorm støtte gennem disse år. Vi prøvede at lære vores børn at tjene i Kirken, ligesom vi selv havde lært det – ved at lade dem tage fat og deltage i alt muligt, som Kirken havde på programmet. Vi holdt også stædigt fast i at bo nær kirken, i et hus, som har tjent familien i 41 år, og som vores datter Katrinas familie nu kan bo i de næste 3 år.
Tjeneste sammen
I flere år havde præsident og søster Mattsson mulighed for at tjene sammen som servicemissionærer med ansvar for UV- centre i Sverige, Danmark, Norge, Finland og Island. De har også arbejdet som directors for Latter Day Saint Charities, da den store flygtningestrøm kom til Sverige fra 2015 og frem.
Søster Mattsson gik på pension en tid efter sin mand i februar 2020 efter flere arbejdsår som projektleder. De 6 børn er alle gift, og derfor var der ingen hindring for umiddelbart at kunne sige »ja tak« til kaldelsen at være »midlertidige missionspræsidentpar« for Den Svenske Mission, med hovedsæde i Stockholm i slutningen af juni 2020. Ingen vidste i hvor lang tid. Det nye missionspræsidentpar fra USA havde pga. Covid-19 ikke fået deres visum til Sverige i tide. Præsident Mattsson havde været rådgiver til den missionspræsident, som var på vej til at rejse hjem, så han kendte missionærerne allerede. 3 dage efter kaldelsen blev parret indsat af ældste Kopischke fra områdepræsidentskabet. Trods Corona-restriktioner lykkedes det for alle parter at mødes – i København. En uge senere var præsident og søster Mattsson på plads i Stockholm. Det blev til 2 måneders intensiv hands-on-oplæring i, hvad det vil sige at være missionspræsident, og da parret Davis ankom til Stockholm i slutningen af august, beholdt de præsident Mattsson som rådgiver.
»Vi er taknemmelige for, at Herren har ladet os få den bedste mulige træning i det arbejde, der ligger foran os, og at vi får lov til at anvende vores erfaringer i Danmark og Island. Det vil blive en stor glæde at lære missionærerne og medlemmerne at kende (igen) og arbejde side ved side for at indsamle Israel i disse turbulente, men også håbefulde sidste tider.«
Kærlig hilsen fra bror og søster Mattsson.