Seminar og institut
Introduktion til Jesus Kristus og det evigtvarende evangelium – Lærerens hæfte


Introduktion til Jesus Kristus og det evigtvarende evangelium – Lærerens hæfte (Religion 250)

Hvad forventes der af læreren?

Det er vigtigt at forstå formålet med seminar og institut under forberedelsen af undervisningen:

»Vores formål er at hjælpe de unge og de unge voksne til at forstå og forlade sig på Jesu Kristi lærdomme og forsoning, være værdige til templets velsignelser og forberede sig selv, deres familie og andre på evigt liv hos vor Fader i himlen« (Evangelisk undervisning og læring: En håndbog for lærere og ledere i seminar og institut, 2012, s. x).

Du kan opnå dette formål ved at efterleve evangeliet, undervise dine studerende effektivt i evangeliet og ved at varetage din klasse eller programmet på passende måde. Når du forbereder dig og underviser i evangeliet på denne måde, vil du kunne få Helligåndens indflydelse.

Det er din mulighed for at hjælpe de studerende med at lære gennem Ånden, så de kan styrke deres tro og omvendelse. Du kan hjælpe de studerende med at gøre dette, når du underviser dem i, hvordan de kan genkende, forstå og føle sandheden og vigtigheden af at forberede sig på at anvende vigtige læresætninger og principper fra Jesu Kristi evangelium.

Håndbogen Evangelisk undervisning og læring er en vigtig kilde til forståelse af undervisningsprocessen, og hvordan man får succes i klasseværelset. Henvis til denne håndbog ofte.

Hvad er formålet med dette kursus?

Dette kursus, Jesus Kristus og det evigtvarende evangelium (Religion 250), giver de studerende mulighed for at studere Jesu Kristi evige tjenestegerning, fokusere på hans guddommelige roller i løbet af hans liv i forudtilværelsen, på jorden og i livet efter døden. Standardværkerne, de nutidige profeters ord og dokumentet »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd« (Liahona, apr. 2000, s. 2-3) bruges som inspirerede inspirationskilder for dette kursus. Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum understregede vigtigheden af at studere Jesu Kristi liv og tjenestegerning:

Billede
Ældste Richard G. Scott

»Jeg opfordrer dig ihærdigt til at lægge en personlig læseplan for at få en større forståelse og påskønnelse af de uforlignelige, evige, grænseløse konsekvenser af Jesu Kristi fuldkomne opfyldelse af hans guddommelige kaldelse som vor Frelser og Forløser. Dybsindig, personlig gransken af skriften ledsaget af søgen og inderlige bønner vil styrke din forståelse og påskønnelse af hans dyrebare forsoning« (»Han lever! Pris hans kære navn!«, Liahona, maj 2010, s. 77).

I takt med, at de studerende forstår og værdsætter vigtigheden af Frelserens guddommelige kaldelse og den indflydelse, han har på deres liv, vil de blive styrket imod livets udfordringer og være bedre beredt til at drøfte Frelserens guddommelige roller i frelsesplanen, som deres eget liv er en vigtig del af.

Hvad forventes der af de studerende?

De studerende bør læse skriftsteder og profetiske taler, som er nævnt i de studerendes læsemateriale for hver lektion. De studerende bør også opfylde kravene for deltagelse og demonstrere deres forståelse af kursusmaterialet.

Hvordan er lektionerne struktureret i dette hæfte?

Dette kursus er tilrettelagt, så det udfylder et semester med 28 lektioner á 50 minutters varighed. Hvis din klasse mødes to gange ugentligt, skal du undervise en lektion per klasse. Hvis din klasse kun mødes en gang om ugen á 90-100 minutter, kan du kombinere de to og undervise to lektioner for hver klasseperiode. Alle lektioner består af fire afsnit:

  • Indledning

  • Baggrundslæsning

  • Forslag til undervisningen

  • De studerendes læsemateriale

Indledning

Denne del giver en kort introduktion til de emner og mål, der er for hver klasse.

Baggrundslæsning

Denne del anbefaler kilder såsom budskaber fra nutidige profeter, som kan hjælpe dig til bedre at forstå læresætninger, principper og evangeliske sandheder, der er inkluderet i denne lektions oversigt.

Forslag til undervisningen

Delen forslag til undervisningen inkluderer materiale, som hjælper dig til at vide, hvad og hvordan du skal undervise (se også afsnit 4.3.3 og 4.3.4 i håndbogen Evangelisk undervisning og læring). De foreslåede læringsaktiviteter er udarbejdet for at hjælpe de studerende med at identificere, forstå og anvende hellige sandheder. Du kan vælge at bruge nogle eller alle forslag og tilrettelægge dem til din personlige undervisningsmåde og til at tage hensyn til dine studerendes behov og omstændigheder. Mens du overvejer, hvordan du vil tilrettelægge undervisningsmaterialet, bør du følge dette råd fra ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum:

Billede
Ældste Dallin H. Oaks

»Jeg har ofte hørt præsident Packer undervise om, at vi først tilegner os, så tilpasser vi os. Hvis vi er velfunderede i den fastsatte lektion, vi har planlagt at undervise i, så kan vi følge Ånden og tilpasse den. Men der er en fristelse, når vi taler om denne fleksibilitet, at lægge ud med at tilpasse frem for at tilegne. Det er en balance. Det er en konstant udfordring. Men holdningen med at tilegne sig først og dernæst tilpasse er en god måde at forblive på solid grund« (»En rundbordssamtale med ældste Dallin H. Oaks«, satellittransmission for seminar og institut, 7. aug. 2012, si.lds.org).

Forslagene til undervisningsdelen indeholder mindst en udtalelse om en læresætning eller et princip, som vises med fed skrift. Når de studerende finder læresætninger og principper og fortæller, hvad de har lært, kan deres ord adskille sig fra dem, der er nævnt i lærerhæftet. Når det sker, er det vigtigt ikke at antyde, at deres svar er forkerte. Men hvis en udtalelse kræver mere nøjagtighed, kan du forsigtigt afhjælpe forståelsen.

Som hjælp til, at de studerende udvikler et livslangt studium af skrifterne, skal du undervise dem i, hvordan de bruger hjælpekilder, som findes i de sidste dages helliges udgaver af skrifterne. Benyt muligheden i klassen til at hjælpe dem med at øve sig på forskellige teknikker og metoder til at studere skriften (se Evangelisk undervisning og læring, s. 20-23). Når du gør dette, vil de studerendes kærlighed til skrifterne vokse, blive udstyret med kraft til at finde svar på deres spørgsmål og lære, hvordan de bliver ledt af Helligånden.

De studerendes læsemateriale

Denne del indeholder skriftsteder og taler holdt af Kirkens generalautoriteter, som vil styrke de studerendes forståelse af de emner, som er en del af lektionerne. Opfordr de studerende til at læse disse materialer, inden de ankommer til hver klasse. Når de studerer disse inspirerede materialer, vil de ikke alene være bedre forberedt til at deltage i klassens drøftelser, men de vil også opnå en større forståelse af kursets emner. Giv de studerende en komplet liste med »De studerendes læsemateriale« ved kursets begyndelse.

Hvordan kan jeg forberede mig på at undervise?

Herren vil hjælpe dig, når du forbereder dig til at undervise. Når du forbereder dig, kan det være en hjælp at overveje følgende spørgsmål:

  • Har jeg bedt om Helligåndens vejledning?

  • Har jeg studeret de tildelte skriftstedsblokke og baggrundslæsningen?

  • Har jeg læst læseplanen og besluttet mig for, om den indeholder noget, som jeg skal tage højde for eller ændre for at tilpasse det til mine studerende?

  • Hvordan kan jeg følge op på de studerendes læsemateriale, som sikrer, at de får fuldt udbytte?

  • Hvordan kan jeg hjælpe hver enkelt studerende med at deltage fuldt og helt i lektionerne?

Følgende forslag kan også være en hjælp:

  • Opfordr de studerende til at læse de tildelte skriftsteder og artikler inden klassens begyndelse.

  • Forvent, at de studerende opfylder deres rolle som studerende.

  • Giv ofte de studerende mulighed for med egne ord at forklare læresætninger og principper, fortælle om relevante oplevelser og vidne om det, de ved og føler.

  • Varier læringsaktiviteterne og din tilgang til materialet for hver klasse og tilmed fra dag til dag.

  • Skab et læringsmiljø, som inviterer Ånden ind, og hvor de studerende har privilegiet og ansvaret for at undervise og lære af hinanden (se L&P 88:78, 122).

Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Billede
Ældste Richard G. Scott

»Vær sikker på, at der er rigelig deltagelse, for når en elev bruger sin handlefrihed, så bemyndiges Helligånden til at undervise … Når eleverne sætter ord på sandheder, der er bekræftet i deres sjæl, så styrker de deres personlige vidnesbyrd« (»At forstå samt efterleve sandheden«, en aften med ældste Richard G. Scott, 4. feb. 2005, s. 3; si.lds.org).

Hvordan kan jeg tilpasse lektionerne til dem med handicap?

I din forberedelse skal du være opmærksom på studerende med bestemte behov. Tilpas aktiviteter og forventninger, så de passer til dem. Eksempelvis kan nogle studerende have fordel af at have adgang til skriften på lydfiler. De kan nemt downloades fra LDS.org.

Brug hjemmesiden Hjælp til personer med handicap på disabilities.lds.org for yderligere ideer og hjælp og afsnittet »Oprettelse af særlige klasser, programmer og enheder« i Vejledninger og håndbøger i seminar og institut.

Udskriv