Seminar og institut
Lektion 16: Frelseren sonede for hele menneskehedens synder


Lektion 16

Frelseren sonede for hele menneskehedens synder

Indledning

»[Jesus Kristus] gav sit liv for at sone for hele menneskehedens synder. Hans gave var en storslået gave som stedfortræder for alle mennesker, der nogensinde kommer til at leve på jorden« (»Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«, Liahona, apr. 2000, s. 2). Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at »forsoningen er den livsvigtige ingrediens i vor himmelske Faders plan for lykke, uden hvilken planen ikke kunne være blevet sat i værk« (»Han lever! Pris hans kære navn!«, Liahona, maj 2010, s. 76). Denne lektion vil lægge vægt på Frelserens intense smerte, som begyndte i Getsemane og kulminerede på korset, og den vil beskrive, hvordan Jesus Kristus kan hjælpe os til at overvinde vore synder og gennem hans forsoning give os styrke i vores daglige liv.

Baggrundslæsning

Forslag til undervisningen

Markus 14:33-36; Lukas 22:39-44; 2 Nefi 9:21

Jesus Kristus var villig til at lide forsoningens smerte

Overvej at indlede klassen med sammen med de studerende at synge »O, se hvilken kærlighed«, (Salmer og sange, nr. 114) eller en anden salme om Frelseren. Spørg derefter klassen:

  • Hvordan forbereder salmen »O, se hvilken kærlighed« (eller en anden salme om Frelseren) jer til at studere Jesu Kristi forsoning?

Bed de studerende om at læse Markus 14:33-36 for sig selv og se efter udtryk, som beskriver Frelserens lidelse i Getsemane have. Skriv de udtryk på tavlen, som de studerende finder frem til.

  • Hvad betyder disse udtryk for jer?

Bed de studerende om at læse Lukas 22:39-44; 2 Nefi 9:21 og Mosija 3:7 for at få yderligere detaljer om Frelserens smerte under hans sonoffer. Du kan eventuelt foreslå, at de studerende krydshenviser disse vers i deres skrifter.

  • Hvilke vigtige sandheder lærer disse skriftsteder os om den smerte, som Jesus gennemgik for os? (Svarene bør omfatte følgende sandhed: Jesu Kristi smerte i Getsemane fik ham til at bløde fra hver en pore).

Påpeg for de studerende, at Jesu Kristi forsoning omfattede hans smerte for vore synder i Getsemane have og på korset, udgydelse af hans blod, hans død på korset samt hans opstandelse fra graven. Bed en studerende læse følgende udtalelse af ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum højt:

Billede
Ældste Bruce R. McConkie

»Vi kender ikke, ingen har ord for, og ingen jordisk sjæl kan fatte den fulde betydning af det, Kristus gjorde i Getsemane.

Vi ved, at han svedte bloddråber fra hver pore, mens han tømte det bitre bæger, som hans Fader havde givet ham.

Vi ved, at han led, både på krop og ånd, mere end det er muligt for noget menneske at lide uden at dø af det …

Vi ved, at han lå udstrakt på jorden, mens den uendelige byrdes pinsler og smerter fik ham til at skælve og ønske, at han ikke skulle drikke det bitre bæger« (»Den rensende kraft fra Getsemane«, Liahona, apr. 2011, s. 17).

  • Hvad er jeres følelser om den smerte, som Jesus Kristus led i Getsemane og på korset?

Johannes 15:13; 1 Peter 3:18; Lære og Pagter 19:15-19

Jesus led, så vi ikke skal lide, som han gjorde det

Stil følgende spørgsmål:

  • Hvorfor tror I, at Jesus var villig til at lide så meget for vores skyld?

Bed de studerende om at læse Johannes 15:13; 1 Peter 3:18 og Lære og Pagter 19:15-19 for sig selv og se efter årsager til, at Jesus Kristus villigt led forsoningens smerter. Bed de studerende om at fortælle om det, de har fundet frem til, når de har haft tid nok. Overvej at sammenfatte de studerendes svar på tavlen, når de svarer, som vist her:

For at vise den store kærlighed, han har for os.

For at undgå, at vi til fulde skal lide for vore synder.

For at tillade at vi gennem omvendelse kan opnå tilgivelse for vore synder.

For at herliggøre Faderen.

For at gøre det muligt for os at vende tilbage til Gud.

For at vi kan komme Gud nærmere.

Når du stiller de følgende spørgsmål, skal du give de studerende tid til at overveje deres svar, inden du beder dem om at svare. (Mind de studerende om, at Ånden ofte vil åbenbare yderligere sandheder for dem, når de lærer at grunde over det, som de finder i skriften).

  • Hvad fortæller disse begrundelser for Jesu Kristi smerte jer om ham?

  • Hvad mener I selv om disse begrundelser?

Fremhæv for de studerende, at Jesus Kristus gennem forsoningen tog vores plads – han gik i stedet for os, han påtog sig vores byrde, han led for vore synder. Apostlen Paulus sagde det på denne måde: »Ham [Sønnen Kristus], der ikke kendte til synd, har han [Gud Faderen] gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham« (2 Kor 5:21). Det er, som om vor Herre og Frelser havde givet følgende tilbud til os hver især: »Kom til mig. Jeg vil påtage mig din synd, og jeg vil give dig min retfærdighed.«

Bær vidnesbyrd om, at vi kan blive tilgivet for vore synder, hvis vi omvender os, fordi Jesus Kristus udførte forsoningen. På grund af hans offer på vore vegne er vejen forberedt, så vi kan komme tilbage og leve sammen med vor himmelske Fader som en evig familie. Jesus Kristus underkastede sig forsoningen på grund af sin store kærlighed til vor himmelske Fader og os. Opfordr de studerende til at overveje, hvordan de i højere grad kan søge og nyde forsoningens velsignelser i deres liv.

Alma 7:11-13

Jesu Kristi forsoning tilvejebringer os alle hans nåde eller opbyggende kraft

Vis følgende udtalelse af ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum, og bed en studerende om at læse den højt:

Billede
Ældste Neal A. Maxwell

»Da lidelserne var på sit højeste, var det derfor meget, meget værre, end han med sin uendelige intellektuelle viden nogen sinde havde forestillet sig …

Den samlede vægt af alle jordiske synder – fortidige, nutidige og fremtidige – tyngede denne fuldkomne, syndfri og følsomme sjæl. Alle vore ufuldkommenheder og sygdomme blev på en eller anden måde også påført regnskabet under forsoningen (se Alma 7:11-12; Es 53:3-5; Matt 8:17) …

Hans lidelser blev enormt forstærkede ved det uendelige – og det fremkaldte hans inderlige råb på korset – det var, da han følte sig forladt (se Matt 27:46)« (»Villig til at underkaste sig«, Den danske Stjerne, aprilkonferencen 1985, s. 66).

  • Hvad tror I, ældste Maxwell mente med, at Herren blev »påført regnskabet under forsoningen«?

  • Hvad sagde ældste Maxwell, der bidrog til Frelserens smerte udover vore synder?

Bed en studerende om at læse Alma 7:11-13 højt. Bed klassen om at følge med og finde andre jordiske betingelser, som Frelseren led for. Bed nogle studerende om at fortælle, hvad de har fundet, og skriv deres svar på tavlen. (Svar bør omfatte smerte, pinsler, fristelser, sygdom, lidelser og død). Drøft betydningen af disse forhold og hvordan Jesus Kristus kan velsigne os gennem Helligånden, når vi oplever det.

Bed en studerende om at læse følgende udtalelse af ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum:

Billede
Ældste David A. Bednar

»Frelseren har lidt, ikke blot for vore skrøbeligheder, men også for den ulighed, den uretfærdighed, den smerte, den angst og det følelsesmæssige pres, som så ofte rammer os. Der findes ikke den fysiske smerte, den sjælekval, den lidelse i ånden, det handicap eller den svaghed, som I eller jeg kan opleve på vores jordiske rejse, som Frelseren ikke først har oplevet. I og jeg kan i et øjebliks svaghed udbryde: ›Ingen forstår mig. Ingen ved, hvordan jeg har det.‹ Der er måske intet menneske, som forstår os. Men Guds Søn kender og forstår os fuldt ud, for han følte og bar vore byrder, før vi selv gjorde det. Og eftersom han har betalt den højeste pris og båret den byrde, har han fuldkommen empati og kan udrække sin barmhjertigheds arme mod os i mange faser af vores liv. Han kan række ud, røre og komme til hjælp … og styrke os til at blive mere, end vi ellers kunne blive, og hjælpe os med at udrette det, som vi aldrig ville kunne udrette, hvis vi skulle forlade os på vores egen styrke« (»Forsoningen og livets rejse«, Liahona, apr. 2012, s. 19).

Bed de studerende om at sammenfatte det, ældste Bednar sagde. Spørg dernæst:

  • Hvordan tilvejebringer de velsignelser, som vi får gennem forsoningen, en vej tilbage til vor himmelske Faders nærhed? (Mens de studerende svarer, skal du fremhæve, at på grund af Jesu Kristi forsoning kan vi modtage trøst og styrke gennem Helligånden, så vi kan udholde »smerter og trængsler og fristelser af enhver art« (Alma 7:11)).

Som en hjælp til de studerendes forståelse af Frelserens opbyggende kraft eller nåde skal du invitere dem hver især til at læse følgende skriftsteder og forberede sig på at fortælle, hvad de har lært. (Overvej at skrive disse henvisninger på tavlen).

2 Korinther 12:7-10

Mosija 3:19

Mosija 24:10-15

Alma 31:24-25, 31-33, 38

Eter 12:27

Efter tilstrækkelig tid spørger du:

  • Overvej, hvordan det folk, som er beskrevet i disse skriftsteder, blev styrket gennem Jesu Kristi forsoning. Hvordan er I eller nogen, I kender, blevet styrket på lignende måde?

  • Hvorfor er det vigtigt for os, at vi forstår, at vi har adgang til Jesu Kristi opbyggende kraft?

Vis følgende udtalelse af ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum, og bed en studerende om at læse den højt:

Billede
Ældste Richard G. Scott

»Vi har alle et bydende behov for at styrke vores forståelse af vigtigheden af Jesu Kristi sonoffer, så det vil blive et urokkeligt fundament, vi kan bygge vores liv på …

Jeg opfordrer dig ihærdigt til at lægge en personlig læseplan for at få en større forståelse og påskønnelse af de uforlignelige, evige, grænseløse konsekvenser af Jesu Kristi fuldkomne udførelse af sin guddommelige kaldelse som vor Frelser og Forløser« (»Han lever! Pris hans kære navn!«, Liahona, maj 2010, s. 77).

Mens du runder af, skal du opfordre de studerende til at lave en personlig læseplan om Jesus Kristus og forsoningen.

De studerendes læsemateriale

Udskriv