Seminar og institut
Lektion 20: Frelseren virkede blandt sine »andre får«


Lektion 20

Frelseren virkede blandt sine »andre får«

Indledning

Som der blev båret vidnesbyrd om i »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«, »virkede [Frelseren] også blandt sine ›andre får‹ (Joh 10:16) i oldtidens Amerika« ( Liahona, apr. 2000, 3; se også 3 Ne 11:1-17). Når vi studerer optegnelsen fra Mormons Bog om Frelserens tjenestegerning, lærer vi, hvordan han tjente sine disciple i hele verden og søgte at opløfte og opbygge dem, en efter en.

Baggrundslæsning

  • Ronald A. Rasband, »Den ene efter den anden«, Liahona, jan. 2001, s. 36-37.

Forslag til undervisningen

Johannes 10:14-16; 3 Nefi 15:16-21; 16:1-3

Jesus Kristus underviste jøderne om sine »andre får«

Billede
verdenskort

Vis en globus eller et verdenskort og bed en studerende om at udpege, hvor Jesus Kristus udførte sin tjenestegerning blandt jøderne (den nutidige nation Israel i Mellemøsten). Bed de studerende slå op på Johannes 10 og skimme flere af versene, mens de ser efter, hvad Jesus belærte om sig selv og sit forhold til dem, som følger ham. Lad dem fortælle, hvad de har fundet frem til. (De studerende bør fortælle, at han er den gode Hyrde, han kender sine får, de kender hans røst, han indsamler dem i sin fold og så videre). Bed derefter en studerende om at læse Johannes 10:14-16 højt, mens klassen følger med. Spørg de studerende:

  • Hvad sagde Herren om sine »andre får«?

  • Hvem var de »andre får«, som Jesus henviste til?

Bed nogle få studerende om at skiftes til at læse 3 Nefi 15:16-21 højt. Spørg dernæst:

  • Hvilke vigtige sandheder åbenbarede Jesus for nefitterne om sine »andre får«? (En sandhed er, at da Jesus talte til jøderne om »andre får«, henviste han til andre folk, der fulgte i hans fodspor, heriblandt Lehis efterkommere på det amerikanske kontinent).

  • Hvorfor kendte jøderne i Jerusalem ikke til hans »andre får«?

Peg på Amerika på kortet, og bed derefter de studerende om at læse 3 Nefi 16:1-3 og Mosija 27:30. Efter tilstrækkelig tid spørger du:

  • Hvor sagde Frelseren ellers, han ville vise sig for sit folk?

  • Hvorfor er det vigtigt at vide, at Frelseren skulle besøge sine »får« i andre nationer? (Gør det klart, at selvom Frelseren kan have besøgt flere folk eller nationer i egen person, manifesterer han sig oftest gennem Helligånden. Fremhæv for de studerende, at Jesus ved at tjene sine får bidrog til opfyldelsen af Faderens pagt, som skulle bringe dem tilbage til hans nærhed).

Bær vidnesbyrd om, at Jesus Kristus elsker os alle og vil vise sig for alle, der er blandt hans får. Han søger at indsamle alle vor himmelske Faders børn, uanset hvor de er, og føre dem tilbage til Faderens nærhed.

3 Nefi 11:8-17

Jesus Kristus tjente sine disciple personligt

Læs 3 Nefi 11:8-17 højt, og bed de studerende om at følge med og forestille sig, at de var til stede ved templet i landet Overflod. Når du har læst, skal du spørge de studerende, hvad der imponerer dem mest ved Frelserens ord og handlinger i disse vers. Stil efter behov nogle af de følgende spørgsmål eller dem alle:

  • Hvad tror I, Jesus Kristus ønskede, at folket ved templet skulle lære om ham den dag? (Blandt flere sandheder skal de studerende finde frem til følgende: Frelseren tjente sine disciple »en efter en« (3 Ne 11:15; se også 3 Ne 17:21)).

Hvad siger Frelserens invitation til alle om at føle sårene i hans side, hænder og fødder (se 3 Ne 17:25) om hans omsorg for os alle, når vi ved, at der var cirka 2.500 mennesker i mængden?

  • Hvordan kan Jesu Kristi invitation i 3 Nefi 11:14 anvendes på os i dag?

  • Hvordan tror I, det vil påvirke jer at se og røre Frelserens sår?

Som et eksempel, der viser Herrens interesse for os hver især, kan du fortælle følgende oplevelse, som er blevet fortalt af ældste Ronald A. Rasband fra De Halvfjerds’ Præsidium:

Billede
Ældste Ronald A. Rasband

»I løbet af de sidste måneder af vores mission sidste år var vi vidne til en begivenhed, der endnu engang lærte os dette betydningsfulde princip, at Gud kender og elsker hver eneste af os.

Ældste Neal A. Maxwell skulle komme til New York City i forbindelse med noget kirkeadministration, og vi blev underrettet om, at han også kunne tænke sig at afholde en missionskonference. Vi var virkelig glade og beærede over at få mulighed for at høre fra en af Herrens udvalgte tjenere. Jeg blev bedt om at udvælge en af vore missionærer til at bede indledningsbønnen til mødet. Jeg kunne have valgt en vilkårlig missionær til at bede, men jeg følte, at jeg skulle tænke over dette og under bøn udvælge en, som Herren syntes, jeg skulle bede om det. Mens jeg kiggede gennem listen over missionærer, var der ét navn, der stak mig i øjnene: Ældste Joseph Appiah fra Accra i Ghana. Han var den, jeg følte, Herren ville have til at bede til mødet.

Før missionskonferencen havde jeg et allerede planlagt interview med ældste Appiah, og jeg fortalte ham om den tilskyndelse, jeg havde fået om, at han skulle bede. Med forbløffelse og ydmyghed i sit blik begyndte han at græde voldsomt. Jeg var noget overrasket over hans reaktion og begyndte at fortælle ham, at det var i orden, og at han ikke behøvede at bede, da han forklarede mig, at han meget gerne ville bede bønnen, men at årsagen til hans følelsesudbrud var den kærlighed, han havde til ældste Maxwell. Han fortalte mig, at de hellige Ghana og hans egen familie holder særlig meget af denne apostel. Ældste Maxwell havde indsat hans far som distriktspræsident i Accra og havde beseglet hans mor og far i templet i Salt Lake City.

Se, jeg vidste ikke noget om det, jeg lige har fortalt om denne missionær eller hans familie, men det gjorde Herren, og han inspirerede en missionspræsident til at give en missionær et minde for livet og en oplevelse, der styrkede hans vidnesbyrd« (»Den ene efter den anden«, Liahona, jan. 2001, s. 36-37).

Giv de studerende tid til at gå tilbage til 3 Nefi 11:15-17. Spørg dernæst:

  • Hvornår har I følt, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus kender jer personligt?

  • Hvad gjorde folkemængden ved templet, da de havde modtaget et personligt vidnesbyrd om Frelserens guddommelighed?

Spørg de studerende, om der er nogle af dem, som ønsker at bære deres vidnesbyrd om Frelseren og den kærlighed, de har for ham. Bær vidnesbyrd om, at selvom vi ikke selv har rørt ved Frelserens hænder og fødder, så tjener han os stadig på en personlig måde. Opfordr de studerende til at grunde over, hvordan de kan takke vor himmelske Fader og Jesus Kristus for den kærlighed, de personligt har følt fra dem.

3 Nefi 11-28

Frelseren tjente blandt nefitterne

For at hjælpe de studerende med at genkende andre vigtige aspekter af Frelserens tjenestegerning blandt nefitterne kan du give dem noget tid til at bladre igennem kapitelresumeerne til 3 Nefi 11-28. Bed klassen om at finde og nedskrive de vigtige områder af Frelserens tjenestegerning blandt nefitterne. Mens de studerende leder, skal du gå rundt i lokalet og observere, hvad de finder frem til. Hvis nogle har svært ved at finde svarene, kan du opfordre dem til at læse et af følgende skriftsteder (ordene i parentes er kun til læreren):

Når de studerende har haft tid nok, lader du dem fortælle det, de har fundet frem til. Mens de studerende forklarer om de vigtige områder af Frelserens tjenestegerning, som de har fundet, kan du overveje at anvende nogle eller alle af følgende spørgsmål for at fremme drøftelsen i klassen:

  • Hvilken påvirkning kan dette område af Frelserens tjenestegerning have haft på folket?

  • Hvorfor kan det være nyttigt at studere det, Jesus Kristus gjorde som leder eller lærer?

Bed de studerende om at tænke over følgende spørgsmål og nedskrive deres svar:

  • Ud fra det, vi har studeret i dag, hvad tror I, at vor himmelske Fader ønsker, at I gør for at følge Jesu Kristi eksempel i jeres måde at betjene dem omkring jer heriblandt fremmede, familien, venner eller dem, som I tjener i jeres kirkekaldelser?

Afslut med at bære dit vidnesbyrd om de sandheder, der er blevet undervist om i denne lektion.

De studerendes læsemateriale

Udskriv